Missionærer flytter
Missionærparret Britta og Robert S. Andersen har med deres 4 børn boet i Sikonge, Tanzania, hvortil Brødremenighedens Danske Mission, BDM, udsendte dem i 2005. Her har de været tilknyttet Lusangi Bible College, som er en af Brødrekirkens bibelskoler i Tanzania. Familien Andersen er blevet bedt om at flytte længere sydpå til byen Mbeya i Tanzania, hvor Brødrekirken har et universitet, TEKU, som uddanner præster til Brødrekirken. Her er der brug for kvalificerede undervisere. Robert S. Andersen skal undervise kommende præster på TEKU i Mbeya.
I sommeren 2006 udsendte BDM lærer Anette Fevre til Sikonge for at undervise familien Andersens børn i et år. Anette Fevre flytter med til Mbeya, hvor hun fortsætter den lille danske skole indtil hendes ansættelse ophører sommeren 2007.
-nord