Catch the Fire! 200 til Helligåndskonference i Århus

Fem forventningsfulde deltagere fra Sydfyn kørte afsted til Citykirken i Århus til ’Catch the Fire konference’ lørdag den 18. marts. Vi vendte alle hjem begejstrede, betjent og bestyrket i, at Gud vil vækkelse også i Danmark.

De personlige profetiske ord ramte plet, og de mange bønner og kundskabsord forløste helbredelser over hele salen. Efter en varm velkomst ved dørene og kaffe bød en inspirerende lokal præst, Johnny Hansen fra Citykirken, de 150-200 deltagere velkommen. Et fællesskab bestående af Citykirken Århus, Familienetværket ved Tabita Lacatus Jørgensen, Kraftværket ved Peter Holmsgaard og Nordic Profetic Network ved Pernille Liland var gået sammen om denne konference.

En formiddag med ild og smittende begejstring

Malin Molander ledte os skønt ind for Guds trone i lovsang, en af sangene havde hun skrevet til dagen, og efterfølgende delte Tabita Jørgensen sit liv, sin ild og prædiken med os. Vi hørte om hendes opvækst i Rumænien, hvor faderen var evangelist og moderen profet, som gjorde tjeneste i det meste af Rumænien.

Der var ofte mange mennesker i deres hjem; det var på mange måder velsignet også med mange åndelige oplevelser, men alligevel var barndommen en svær tid, beskriver Tabita. Som ung lukkede hun ned for det åndelige liv og blev bosiddende i Aarhus, involveret i den etniske mafia, hvor hendes kæreste tog hende med til Hells Angels fester.

Men Gud fik sin vej. Da Tabita var allermest fortvivlet, fandt hun vej til Citykirken og forbøn. Den dag brød præsten Frede Rasmussen i bøn nogle bånd over hende, og et nyt liv begyndte.

Profeti blev baggrunden for Familienetværket

Videre blev et møde med Pernille Liland for 12 år siden afgørende. Tabitas mand havde forladt hende og tre børn og var rejst til Afrika. Pernille profeterede over Tabita, og den profeti er gået i opfyldelse gennem Familienetværket.

Det mærkedes på konferencen, hvor meget de to har beriget hinanden. De næste år skrev Tabita 11 hæfter med strategier for at nå vores land med evangeliet. For 6 år siden åbnede sig et kirkehistorisk mirakel – Familienetværket. Det er et unikt samarbejde mellem den gamle hæderkronede organisation Blå Kors og lokale kirker.

I dag er der 35 Familienetværker primært i frikirker. Vi i Pinsekirken Rudkøbing bliver til sommer nummer 36. Der er indtil videre kontakt til 3.200 familier, og Blå Kors undersøgelse viser, at der efter blot tre besøg i Familienetværket er en markant forbedring af livskvaliteten.

Mange kirker er ikke de samme efter denne sammenkobling. Som Johnny sagde i sin indledning: Vi i Citykirken var blevet for pæne. Blot i denne kirke er der over 100 deltagere flere gange hver måned. Man kunne jo spørge, om der er andre tiltag de sidste 6 år, der på lignende måde har forvandlet vores kirker?
Inden længe er antallet af brugere i frikirke-Danmark fordoblet gennem Familienetværket.

Læg brænde på bålet

”Vi må leve med både Helligånd og ild”, forkyndte Tabita. ”Vi må ’lægge brænde på bålet’ og være noget for det ene menneske. Vi må hver dag dø fra os selv, så ilden kan tage til. Vi skal selv lægge brænde og ofre ting fra vores liv. Det kan være apati, hårdhed, selviskhed, svigt, beklagelser, mindreværd, uretfærdig behandling, skyld og skam. For Gud leder efter en landingsbane i Danmark for vækkelsesild, og den landingsbane kan og må være dig”, proklamerede Tabita.

Humoristisk og profetisk Kristus-forkyndelse

Tiden var fløjet af sted de to en halv time om formiddagen, men eftermiddagen var lige så salvet og velsignet med lovsang, forkyndelse og træning i at give opmuntrende profetiske ord. Pernille Lilland formåede på en humoristisk, personlig og sjældent præcis måde at formidle livet i Kristus.

Mange eksempler blev trukket frem fra vækkelser i Australien, Bangkok og også Heidi og Roland Baker i Indonesien med gadebørn, der i 30 minutter oplevede at vandre med Jesus i himlen. Pernille delte smukt, dybt og stærkt om ordet herlighed og her på græsk kâbôd. Ordet rummer en overflod, en vægt, noget glorværdigt, en whauu-effekt; det er fyldt med substans og ydmyghed.

”Når Gud dukker op, forstummer alle spørgsmål. Gud lægger en bøn i dig, det er ikke din eller min flotte bøn, men Gud lægger bønnen i os, og så svarer han på den”, forkyndte Pernille.

”Når Gud fører os ind i hans herlighed, bliver alt andet tomt. Sulten og længslen bliver stærkere og stærkere.” Humoristisk fortalte Pernille om sine unge dage, hvor hun på et badeværelse havde mødt Jesus. Med en veninde var de gået i Pinsekirken Elim i København, hvor H.P. Pedersen prædikede. De blev meget begejstret, for alle de bedste og ’dyreste’ pladser oppe foran var ledige, idet de modne sad bagerst.

Kernebudskabet havde sit udgangspunkt i Moses’ oplevelse af Guds herlighed samt skriftstederne Heb.2.10: ’For når Gud, for hvis skyld alle ting og ved hvem alle ting er til, ville føre mange sønner til herlighed, måtte han føre banebryderen for deres frelse til målet gennem lidelser.’ Og videre pointerede hun, at Gud ikke er stresset, og hvis vi lærer at vandre med Gud, bliver vi ikke stresset, for virkeligheden er: ’for dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb.’(Kol.1.27)

Aftensgudstjenesten med Peter Holmsgaard

Peter Holmsgaard indledte med mange forløsende kundskabsord og fortsatte med at synge en af sine egne og fra radioen kendte rock sange. Peter talte om, at Jesus får håndjern på, når vi ikke bygges op og ikke gør tjeneste. Vi blev opmuntret til at gøre tjeneste og tjene med det, Gud har givet. Peter prædikede stærkt om ordet udruste (katartizo) ud fra tre bibelvers.

I Matt.4.21 er ordet oversat ’ordne’ deres garn. Altså klargøre og rense nettet for gamle rådne fisk, sætte sammen og rette fejl i nettet. I Gal.6.1 – ’hjælpe ham til rette (katartizo) med mildhed’, altså rejse noget op igen, som er faldet. Og endelig Heb.11.3 – ’I tro fatter vi, at verden blev ’skabt’ (katartizo) ved Guds ord’.
Der er brug for, at Guds ord taler ind i vores liv, så noget, der ikke var der før, nu bliver til. Så der bliver et før og et efter.

”Vi stjæler fra vores kirker, hvis vi gemmer det profetisk væk”, fortsatte Peter. Mere personligt fortalte han om de sværeste stunder i sit liv med den dybeste smerte, håbløshed, stresssymptomer og opgivenhed. På et tidspunkt gav Gud ham to valg: Enten bliver du liggende i din seng, eller også rejser du dig og taler Guds ord ind over dit eget liv.

Gud opmuntrede ham til at blive ved med at vælge at tro på Guds ord, så der til sidst sker et skifte. Da det var værst, tog det tre timer at komme ud af sengen. Vi blev også om aftenen udrustet og personligt betjent. Det var skønt at opleve, at endetidstjenester står sammen, for når høsten skal ind, skal vi ikke spilde tid på diskussion af forskellighed og gamle ’rustmærker på mejetærskeren’.

Lad os alle opflamme den nådegave, vi har fået med eller uden håndspålæggelse.