Bogtema
C. S. Lewis og vejen til Narnia

Tjalves bog er en kortfattet gennemgang af C.S. Lewis’ liv og forfatterskab. Som titlen antyder er hovedvægten lagt på de værker, Lewis primært er kendt for: De syv narniafortællinger.Bogen bærer tydeligt præg af at være skrevet af en forfatter, der både kender og elsker sit stof. Den giver et glimrende overblik over Lewis’ litterære produktion og sætter det på overbevisende måde i forbindelse med Lewis’ liv og kristentro.
Hen ad vejen falder der mange små guldkorn, blandt andet i de små afsnit med ‘bibelske allusioner’, som Tjalve hæfter på sine referater af narniabøgerne.
Alt efter hvor bekendt man i forvejen er med forfatterskabet, vil man naturligvis kunne nikke genkendende til meget af det, Tjalve præsenterer, men dels er genkendelsens glæde stor, dels tror jeg, selv inkarnerede Lewis-fans vil finde nye tanker og vinkler på Lewis’ værker. Frem for alt giver bogen et godt overblik og tegner et godt billede af Lewis selv.
I den afsluttende konklusion svigter Tjalves ellers så sikre analyse imidlertid på et afgørende punkt. Efter at have refereret det, Tjalve selv kalder Lewis’ ‘credo’, nemlig ordene: ”Myth became Fact” (myte blev kendsgerning), modsiger Tjalve selvsamme credo med udtalelser som: ”Lewis er ikke fundamentalist i nogen betydning af ordet” (s. 53) og ”Er det ikke et forsvar for Bibelens pålidelighed også i videnskabelig forstand? Nej” (s. 56).
Når Tjalve i samme afsnit citerer nogle afgørende passager, hvor Lewis netop argumenterer for evangeliernes historiske pålidelighed, virker det unægtelig lidt selvmodsigende.
For mig at se er det Tjalves egen kristendomsforståelse, der ender med at spille ham et puds. I Tjalves narrative teologi er kristendommens fortælling det altafgørende, mens dens eventuelle hold i virkeligheden er af mindre betydning.
Den holdning kan man imidlertid ikke tage Lewis til indtægt for, hvor gerne man end vil. Hvor meget Lewis end holdt af ‘myth’, viser bl.a. hans argumentation i ”Det er kristendom”, at for ham var ‘fact’ – kristendommens solide forankring i den historiske virkelighed – det afgørende.
Her ville Lewis i samklang med Grundtvig i salmen ”Påskeblomst” fastholde, at hvis beretningen om Jesu død og opstandelse ikke er sand i helt konkret og historisk forstand, da er vor prædiken kun ”tant”, og ”intet har vi at betyde”. Derfor vil jeg tillade mig fortsat at regne Lewis for fundamentalist i den bedste betydning af ordet.
Med dette ‘aber dabei’ kan jeg imidlertid kun anbefale denne lille, men indholdsrige bog. Man skal ikke lade sig narre af den lidt Anders And-agtige omslagstegning. Bogen er skrevet for et voksent publikum og er værd at købe og læse. Den forudsætter ikke noget kendskab til Lewis, men et sådant kendskab forøger kun udbyttet af læsningen.

Lars Tjalve: C.S. Lewis og vejen til Narnia
57 sider • 98 kr.
Unitas