Dan var satanist men blev kristen

Angst styrede Dan Larsens liv. Han blev satanist som teenager og fik på
den måde kontrol over angsten. Men så fik han en ven, der var kristen.
Det forvandlede hans liv
Han passede ikke ind i det klassiske billede af en satanist. Han gik ikke i sort tøj, og havde heller ikke nitter og sort makeup på. Men Dan Larsen var satanist, og havde været det, siden han var ung teenager. Et venskab med en kristen pige kom dog til at forvandle hans liv.
– Mit liv blev hundrede procent ændret. Min væremåde, etik, moral og mine tanker ændrede sig, siger Dan Larsen, der nu er 23 år.
– Jeg tvivler slet ikke på, at Gud eksisterer. Sådan var det dog ikke i starten, men det er kommet med erfaringen. Jeg er overbevist om, at Bibelen er fuldstændig sand. Hvis jeg kunne stille spørgsmålstegn ved et eller andet i den, kunne jeg lige så godt stille spørgsmålstegn ved det hele, siger Dan Larsen, der nu bor i Hillerød og arbejder som computerprogrammør i et marketingsfirma.
Sådan var det dog ikke ved hans19års fødselsdag. Lige efter fødselsdagen blev Dan kristen.
– Det står stadig klart for mig. Oplevelsen kan jeg stadig huske, siger Dan. Han blev nemlig fri for den angst, som havde plaget ham i flere år.

Allerede som tiårig begyndte Dan Larsen at interessere sig for den ’mørke side’. Dans mor var ofte plaget af angst, og det påvirkede Dan.
– Jeg følte, at jeg skulle passe på min mor, og jeg begyndte selv at blive fyldt med angst. Som otteårig blev jeg bange for, at bilerne skulle køre mig ned, så jeg cyklede på fortovet, husker Dan.
På grund af angsten, begyndte han at søge den åndelige verden. Han ville have kontrol og magt over angsten, og det gjorde han ved at dyrke ’det mørke’, som han selv kalder det.
– Jeg husker mit liv som meget mørkt. Jeg var fyldt af had til alt og alle og havde kun få venner. Jeg dyrkede måske det at være angst. Jeg søgte at blive bange. Jeg ved ikke hvorfor, men måske var det på grund af den destruktive tankegang, der fulgte med det at være satanist, siger Dan Larsen.
Dan oplevede at få en form for kontrol over angsten, men angsten forsvandt ikke.
– Jeg tror, angsten blev værre. Jeg blev bange for, hvad jeg selv kunne finde på. Jeg kunne sidde med en kniv og blive bange for, hvad jeg kunne finde på, fortæller Dan Larsen og fortsætter:
– Jeg kan ikke sige, at jeg havde det godt med det liv. Men der var en tilfredsstillelse i at være den, folk ikke turde komme hen til. Det var en magtfølelse. Det var ensomt, og de få gode venner, jeg havde, lod jeg ikke komme tæt på mig.

Dans liv var stadig fyldt med angst, da han mødte en pige. Dan begyndte at blive venner med en kristen pige gennem en af sine venner. Når han var på besøg hos hende, ville hun ikke have, at han bandede og lavede satan-håndtegn. Det var også fint nok for Dan. Hun var jo hans ven. Ofte kom samtalerne med hende til at handle om Gud og troen. Dan Larsen havde selv læst Bibelen.
– Jeg troede ikke selv på Gud, men jeg havde læst Bibelen, for jeg måtte jo vide, hvad jeg var oppe imod, griner Dan
Hvad Dan ikke vidste, var at veninden bad for ham, og en nat havde Dan en voldsom oplevelse.
– En nat oplevede jeg alt det, som gjorde mig angst. Jeg var vågen, men så lig komme imod mig. Jeg oplevede ruder, der klaprede, mærkede ånder og så ting, der fløj rundt om mig, fortæller Dan. Han satte sig i sofaen i stuen og rokkede frem og tilbage, mens han frygtede for at komme på et psykiatrisk hospital. Til sidst faldt han dog i søvn.
Den næste nat oplevede han nøjagtigt det samme. Men denne gang var han ikke bange. Dagen efter var han forvirret og prøvede at finde ud af, hvad der skete. Han havde stadig fornemmelsen af, at der var ’noget’, men han var ikke længere bange for det.
Han begyndte at læse i Bibelen.

– Jeg ved ikke, hvorfor jeg begyndte at læse i Bibelen. Den var et oplagt emne, for der måtte være et eller andet, som hjalp mig igennem. Angsten forsvandt, og det fik mig til at søge Gud, siger Dan.
Han troede, at han var ved at blive skør, fordi han fik så mange nye tanker og oplevelser. Men så begyndte han at studere Bibelen og mødte andre kristne, som forklarede ham om kristendommen.
– Jeg manglede meget viden og erfaring. Min tidligere bibelforståelse var ubrugelig, fordi jeg da gik mere op i, hvad der ikke var sandt. Nu hjalp det mig meget at tænke på, at jeg ikke kunne få svar på det hele med det samme. Det kommer hen ad vejen, siger Dan. Han blev meget begejstret for de nye ting, han oplevede, men det var overvældende for hans omgangskreds.
– Da jeg lige var blevet kristen, tænkte jeg, at hele verden skulle vide det. Min familie syntes, at det var lige voldsomt nok og var bange for, hvad der skete, fortæller Dan. Processen fra at være satanist til at have de voldsomme natlige oplevelser og begynde at læse i Bibelen havde taget mindre end en måned. Da han skulle fortælle sin bedste ven om det, reagerede han ved at sige „Du tager pis på mig?!“. Men nu har både vennerne og familien accepteret, at Dan er blevet kristen.
– Jeg har også fået mange nye venner, og nu kommer folk ind på mig. Førhen måtte folk ikke kende mig helt. Jeg følte, at jeg kun kunne bevare magten, når folk ikke vidste, hvad jeg kunne finde på.

Angsten har Dan ikke mærket meget til, siden han blev kristen. Han har oplevet den igen i perioder, hvor han har følt sig langt væk fra Gud. Hans liv blev heller ikke fuldstændigt anderledes fra den ene dag til den anden. Det har været en proces.
– Da jeg var blevet kristen, var det stadig ’gamle mig’, der var i gang med at blive forandret. Det tager tid. Det har taget lang tid at nå der til, hvor jeg er nu, siger den tidligere satanist.
– Det kan være sværest at søge Gud, når det går bedst for én. Så kan jeg tænke, at jeg ikke har så meget brug for Gud og ikke har brug for at bede. Nu lærer jeg, at det rent faktisk er Gud, der får det til at køre godt. Jeg erfarer, hvordan Gud arbejder i mit liv, siger Dan Larsen.
Dan ser på Gud som en far og beder til Ham hver dag.
– Han er fantastisk. Han er den far, min egen far ikke kan være, fordi han er et menneske. Jeg kan lægge alle mine bekymringer over til Ham, og jeg er helt sikker på, at Han vil mig det bedste.