Israel får fjerde tysk-byggede ubåd

Efter en 8000 km rejse fra Nordsøen, gennem Atlanterhavet og Middelhavet er Israels nyeste ubåd nået frem til sit fremtidige hjem i Haifa, hvor den blev budt velkommen af statsminister Benyamin Netanyahu, præsident Reuven Rivlin, forsvarsminister Moshe Ya’alon og generalstabschef Benny Gantz.

Ubåden har navnet “Tanin” (hebraisk for “krokodille”), og den sejlede en stor del af rejsen til Israel fra Tyskland i neddykket tilstand. Under den sidste del af den lange rejse var det israelske flag hejst i stedet for det tyske.

I Middelhavet standsede fartøjet op 270 sømil fra kysten for at afholde en mindehøjtidelighed for israelske matroser, der omkom, da den israelske ubåd “Dakar” sank på dette sted.

“Tanin” bliver den israelske flådes første ubåd udstyret med “AIP” (Air-indeendent propulsion), som forlænger fartøjets evne ti at blive længere under havets overflade. Det er flådens fjerde tysk-byggede ubåd i “Dolphin”-klassen. Den femte ubåd i denne klasse ventes at ankomme om seks måneder, mens den sjette ventes leveret i 2019.

Den nye ubåd er nu indgået i “Den 7. flotille” – Israel flådes ubåds-enhed.

Ubådene er for en stor dels vedkommende blevet finansieret fra tysk side.