DF beskytter Fergo
På trods af lang tids pres lader det til, at kirkeminister Tove Fergo får lov til at blive siddende på taburetten.I hvert fald afviser både statsminister Anders Fogh Rasmussen og Dansk Folkepartis kirkeordfører Jesper Langballe Socialdemokraternes tilløb til et mistillidsvotum.
– Hvis der er kritik at rette mod det, der er foregået, så tror jeg, at den kritik først og fremmest rammer de kirkeministre, der sad der, da vi havde en socialdemokratisk ledet regering, siger Anders Fogh Rasmussen.
Langballe støtter sin statsminister og kalder if. gratisavisen MetroXpress Socialdemokraternes udladninger for noget pjat.
Socialdemokraternes kirkeordfører Karen Klint fastholder dog, at situationen er problematisk: – Der er folk, der er gået for mindre. Anders Fogh Rasmussen måtte eksempelvis gå som skatteminister (i Schlüter-regeringen) pga. kreativ bogføring. Det har der også været i denne sag, lyder kritikken fra Karen Klint.