Ny fase i Danmarks debat om stat og kirke
Enhver var velkommen, men det var hverken til at få øje på Dansk Folkeparti – som jo ellers har to præster på Tinge – eller Enhedslisten
Til gengæld var der masser af kirke-spidser og en række MFer blandt de 160, som deltog i kirkehøringen i den gamle landstingssal.
Christian Mejdahl bød som formand for Folketinget velkommen til den første af en række konferencer, som afdøde Ivar Hansen var med til at planlægge under den overskrift, der også har givet navn til hjemmesiden: grundlovs-debatten.dk
Mejdahl sagde: – Netop folkekirken og grundloven er et af de emner, der har været mest debat om på grundlovsdebattens hjemmeside. Dagens konference falder altså fint i tråd med den folkelige interesse for emnet.
er mest en statskirke
Ombudsmanden Hans Gammeltoft-Hansen konstaterede ud fra dagens tema – »Folkekirken mellem statskirke og frikirke« – at kirken er hverken/eller. Men den er mere det første end det sidste, især fordi den aldrig har fået sin egen bestyrelse, som det var forudsat i §66 i fem grundlove – uden at Folkekirken nogen sinde har fået en kirkeforfatning. Det er alvorligt, sagde ombudsmanden:
– Det er rent ud sagt næsten ikke til at bære, at denne bestemmelse bare bevidstløst skal glide videre fra den ene grundlov til den anden uden mål og med. Den bør enten opfyldes eller udgå, når vi skal revidere grundloven.
Gammeltoft fremlagde skitser til, hvordan Folketinget kunne opfylde denne løfteparagraf med nærmere bestemmelser for 6 områder: Folkekirkens medlemmer & menigheder; organer & embeder; lære & indre anliggender; funktioner & forpligtelser; ansatte; og økonomi & ejendomme.
Rektor og kirkeforsker Mogens Lindhardt slog fast, at styringen af Folkekirken sker ved et spil mellem en række instanser, der grundlæggende kun har ringe tillid til hinanden.
Han mente, at folkekirken selv kan rette op på dette ved at sætte indre reformer i gang. Han konkluderede, at det ikke var nødvendigt med en grundlovsændring, for at kirken kan få et løsere forhold til staten.
dominans støder
Professor Ole Espersen tog positivt afsæt i, at Folkekirken er en fornuftig, åben og økonomisk ramme om det danske folks kristendom. Men han mente, at dens dominans kan virke unødigt stødende, og det virker krænkende på ikke-medlemmer, at de skal betale 40% af præsternes løn, sagde Espersen og fortsatte:
– Vi bør rette op på det, som folk uden for Folkekirken føler diskriminerende, ved fx at lade statens tilskud til Folkekirken gå til vedligeholdelse af de gamle kirker – en alment kulturel opgave, som alle i landet bør være med til at betale for, sagde Ole Espersen.
Under konferencen undrede ombudsmand Gammeltoft-Hansen sig i en lun bemærkning over, at flere danskere synes at lide af noget, man kunne kalde synodefobi – skrækken for at Folkekirken skal få en synode a la Den norske kirkes egne styrende forsamlinger.
Med et glimt i øjet kvitterede formanden for Folketingets Kirkeudvalg, Birthe Rønn Hornbech (V), for hentydningen og erkendte, at hun måske er blandt de mest udtalte ofre for denne specielle lidelse. Hun fik sammen med SFs kirkeordfører Margrethe Auken lejlighed til at stille kritiske spørgsmål til indlederne, inden en livlig debat begyndte.
Alligevel stod det mest markante spørgsmål måske stadig tilbage, da mødet blev hævet kl. 20 – det, som Christian Mejdahl havde sagt i sin indledning:
– Den danske folkekirkes problem i dag er efter min opfattelse – ikke grundlovens paragraf om kirke og tro.
Kirkens problem er menig-hedernes ligegyldighed og passivitet over for kirken. Det problem løses ikke gennem paragraffer i hverken grundlov eller i en kirkeforfatning, men kun ved, at vi er bevidste om de værdier, som kirken står for, og som den giver videre. Og så skulle det jo nødig gå os, som det gik for de to, der var på vej til Emmaus; at deres øjne holdtes lukkede, sagde han.
Debatten om folkekirkens fremtid ventes at fortsætte, indtil en endelig grundlovskonference i juni skal lede frem til beslutningen om, hvorvidt Danmark har brug for en ny og mere tidssvarende grundlov.
