Kærlighed føder liv

I Dyndkongens Datter skriver HC. Andersen en vidunderlig historie om kærligheden, der kan udfri og forvandle et menneske.
Når et menneske møder kærlighed, så sker der en forvandling med det menneske, et mirakel finder sted. Når først vi forstår til fulde, at i kærlighed gav Jesus sig selv, for at du og jeg skulle blive frie til at leve et liv, hvor Han er centrum, og vi siden kan få evigt liv med Ham. Ikke fordi vi havde fortjent det, men fordi Han løskøbte os og betalte med sit blod for vore synder.
Tænk, at Gud elskede mennesket så højt, at intet var for dyrt for Ham, selv det at ofre sin egen søn på et kors, for at vi skulle få evigt liv.
I Dyndkongens Datter oplever Helgar, at to naturer brydes i hende, men da hun bevidst påkalder Jesus Krist, oplever hun en udfrielse, og hun forstår, at det er Guds kærlighed, der har holdt hende oppe i hele hendes liv. “Hun selv havde intet gjort, alt var blevet givet hende”. Også hendes plejemors tålmodighed, bønner og tårer har fulgt hende gennem hele hendes opvækst.
H.C. Andersen taler om strålen fra Gud, der rammer et menneske, og en forvandling sker, for kærlighed føder liv. Ofte oplever vi, at der er områder i vores liv, hvor vi ikke er rigtig frigjorte, men så må vi holde os til ordene fra Johannes 8,36:
“Hvis altså sønnen har gjort jer frie, skal I være virkelig frie.”

Af Inger Øhrstrøm