Oswald J. Smith:
Bøn sætter Guds kraft i bevægelse

Alle Guds mænd har været mægtige bønnens mænd. Det er ikke mennesker, men Gud, som frelser sjæle, og eftersom han arbejder som svar på bøn, har vi intet andet valg end at følge hans guddommelige plan. Bøn sætter den arm i bevægelse, som sætter verden i bevægelse.
0h, hvor er der få, som har tid til bøn! Der er tid til alt andet, tid til at sove og tid til at spise, tid til at læse aviser og fortællinger, tid til at besøge venner, tid til alt andet under solen men — ingen tid til at bede, det, som er det vigtigste af alt, ja, det eneste virkeligt nødvendige. Mine venner, det drejer sig ikke så meget om at få tid som at tage sig tid. Og vi kan tage os tid, hvis vi vil.
Apostlene anså det for så vigtigt, at de ikke engang ville tjene ved bordene, men sagde: ”Men vi vil holde trolig ved i bønnen og Ordets tjeneste« (Ap.G.6). Og dog er der mange prædikanter, som er tynget af arbejdets finansielle side, og mange af menighedens medlemmer finder det naturligt, at han skal bære det ansvar. Intet under, at prædikanternes åndelige indflydelse er så ubetydelig.
»Men det skete i disse dage, at han gik ud på et bjerg for at bede, og han tilbragte natten i bøn til Gud« (Luk. 6, 12).
Sådan lyder beretningen om Guds Søn, og når det var nødvendigt for ham, hvor meget mere da for os!
»Jeg kendte engang en prædikant, som havde vækkelse 14 vintre i træk. Jeg vidste ikke, hvad der var grunden til det, før jeg ved et bedemøde så et af hans menighedsmedlemmer rejse sig op og aflægge følgende bekendelse. »Brødre,« sagde han, »jeg har i lang tid haft den vane at bede hver lørdag til over midnat om, at Helligånden skulle sænke sig ned over os. Og nu, brødre,« og han begyndte at græde, »jeg bekender at jeg i et par uger har forsømt det.« Nu kendte jeg hemmeligheden. Den præst havde en bedende forsamling.«
Det er sejrende eller virksom bøn, der opnår den begærede velsignelse. Det er den slags bøn, som virkelig sætter Gud i bevægelse. Det er selve princippet i den virksomme bøn, at den opnår sin hensigt.«

Oswald J. Smith (1889-1986) har bidraget med et helt nyt missionssyn til kirken. Som grundlægger og leder af The Peoples Church i Toronto, Canada, lykkedes det ham at opfylde visionen om, at 9/10 af kirkens budget skulle gå til mission.
Han blev kristen som 16 årig og tog på bibelskole da han var 18. Efter eksamen ville han være missionær, men blev afvist af missionsselskabet pga. dårligt helbred. Da han nu ikke selv kunne rejse ud, besluttede han sig for at starte en missionerende menighed. Og helbredet? Ja, han blev 97 år gammel og nåede da at rejse en hel del senere i livet.
Oswald J. Smith blev også en stor sangskriver. Han skrev over 1200 digte, hvoraf 200 blev tilsat musik. Og masser af bøger og „traktater“ til uddeling.
Artiklen her er hentet fra bogen „Vækkelsen vi behøver“, udgivet af N. Sørensen. Der er intet årstal i bogen, men et bogmærke i det aktuelle eksemplar, dateret 1942.