Den gode forbindelse
Maria har været med til at skabe gode (og elektriske) forbindelser i CongoLedning + strøm
= forbindelse
Afrikaner + dansker
= forbindelse
Menneske + Gud
= forbindelse
Metodistkirkens missionsråd i Danmark er involveret i mission flere steder i verden, bl.a. i Afrika i Den demokratiske republik Congo (tidl. Zaire). Omkring 80 km fra storbyen Lubumbashi ligger Mulungowishi en missionsstation. Alle byens borgere er enten elever eller lærere ved skolen svarende til den danske folkeskole (dog fransk system, levn efter kolonitiden), elever ved universitetet (et teologisk og IT fakultet) eller kvindeskolen. Byen har en stor smuk Metodistkirke, et hospital og missionærer fra andre lande hjælper med et land-brugsprojekt. Der er missionærer på stationen fra USA, Schweiz og Danmark.
Byen forsynes med strøm fra den forbipasserende jernbane, men dårlige samlinger og hokuspokus reparationer forringer udbyttet og stabiliteten. Metodistkirken i Danmark valgte at satse på at forbedre disse strømforbindelser og ledningsnettet i denne by ved at udskifte alle hovedkabler i jorden og forsyne husene med nye sikringsbokse og koble dem til hovedkablerne samt etablere højspænding til den tidligere dieseldrevne vandpumpe. Der blev gjort en stor indsats for at samle penge ind til dette projekt, og Anders Flink (ingeniør), Odense, blev sat på sagen og påbegyndte planlægningen af det omfattende projekt.
To teams med en uges overlap har denne sommer været i Mulungowishi for at grave og koble, knokle og samarbejde under den afrikanske sol. Deltagerne var af alle aldre og med mange forskellige kvalifikationer. Et par ingeniører, en elektriker, et par sygeplejersker, en kommende teologistuderende, tre nyudsprungne studenter, tre herlige børn og en pensionist var alle villige til at knokle for projektet Den gode forbindelse, og der blev skabt gode forbindelser
Alle kunne håndtere en skovl eller hakke, og det var der brug for omkring 6 km hovedkabel blev gravet ned i den soltørrede jord, flere steder var der klippe, og mejsler var nødvendige. Ud fra hovedkablet gravede vi kanaler ind til alle huse. En lokal havde forstand på el og arbejdede tæt sammen med projektlederen og elektrikeren. En hel by fik nye strømforbindelser på fem uger
På det menneskelige plan blev der også skabt mange forbindelser, om dagen arbejdede vi sammen med afrikanerne de kunne grave som ingen andre og om aftenen var vi danskere ude hos forskellige familier og spise det gjorde, at vi kom meget tæt på afrikanerne og smagte bogstaveligt på kulturen og traditionen.
Vi var med i kirken, ved de efter danske beregninger meget lange gudstjenester, ofte varede de omkring tre timer. Det hele foregik på fransk og swahili, og som regel var der fire forskellige kor, og flere hundrede deltog ved gudstje-nesterne. Den ene søndag var der eksamensceremoni denne gudstjeneste varede fire timer, og biskoppen, en repræsentant for guvernøren, flere af de omkringboende høvdinge, andre særligt indbudte gæster og størstedelen af byen var samlet i kirken. En eftermiddag samlede vi så mange børn som muligt på fodboldbanen, vi sang og dansede, spillede rundbold, bagte snobrød, delte balloner ud og hoppede sækkeløb det var skønt at se alle de glade ansigter og bare give os tid til at lege og give dem opmærksomhed.
At komme så tæt på Afrika gjorde også, at vi fik indblik i, hvordan landet fungerer. Der er omkring 50,5 millioner indbyggere i landet, og det har et areal på 2.267.600 km2. Den demokratiske Republik Congo lider under, at de blev forladt i løbet af få måneder efter kolonitidens ophør de ledere, som skulle tage over, var ikke uddannede og erfarne nok til at skulle styre så stort et land, og man kom skævt i gang på mange områder. Samfundet fungerer ikke, som det burde, og mange lider. Udbredelsen af kristendommen i landet er med til at sætte fokus på værdier, som er værd at bygge en tilværelse på. Der er håb om en dag, at hele samfundet kan komme til at bygge på de samme værdier.
Vi har forsynet Mulun-gowishi med nye ledninger, og hver især er vi fra det danske team kommet tæt på mennesker, vi ikke glemmer igen begge dele var netop formålet med projektet, men det blev meget mere virkeligt, end jeg havde turdet forestille mig. Da jeg stod ansigt til ansigt med de smilende unger, kvinden med den lille baby bundet på ryggen og arbejderen med hakken, og når vi håndflade mod håndfalde takkede hinanden og lagde Afrika i Guds hænder, var der ingen tvivl det var første, men ikke sidste gang, jeg var i Afrika. Vi har set, hvor mangfoldig Gud er i sit skaberværk hvilken fantasi. Vi har mødt mennesker med en anden hudfarve, men i sandhed med samme hjerte. Vi har mødt en anderledes kultur og uvante leveforhold, men i sandhed set de samme behov, og vi har mødt en anderledes tradition, men i sandhed mødt den samme tro.
Det er svært at beskrive med ord alt det, jeg har oplevet i Congo
Men i mit hjerte er der skabt et nyt rum et rum for Afrika.
