Gamle unge rocker igen
For 12 år siden var det dem, der var unge. Forrige lørdag fandt Allan Høyer Band sammen om en reunion-koncert i Århus- At det var 12 år siden, de sidst havde spillet sammen, kunne ikke mærkes.
Det er pastor Per Rasmussens kommentar efter Allan Høyer Bands Revival koncert forrige lørdag i Frikirken ved Runddelen, Risskov.
Med nutidig aktualitet i både tekster og melodier hævede bandet sig over enhver form for nostalgi, siger han. Per Rasmussen synes tværtimod, at de kristne tekster er mere aktuelle i dag end nogensinde.
Det kan altså lade sig gøre at levere varen, selv om man i andres øjne er blevet lidt ældre. Efter koncerten udtalte Allan Høyer:
– Det var en både sjov og in-spirerende udfordring at finde de gamle numre frem – de lå ikke så langt tilbage i erindringen, som vi kunne frygte. For mig personligt betød koncerten også begyndelsen til en ny tid med musikken og lovsangen.
I dag er Allan Høyer pastor for Lemvig Kristne Center.
Allan Høyer Band var i sin tid et af halvfemsernes mest markante danske kristne bands.
Den 7. oktober 1989 stod et syv mand stort orkester på scenen i Kristent Center i Herning med en stabel sange, som de havde indøvet på rekordtid. Nogle selvkomponerede andre tidsaktuelle lovsange fra det kristne repertoire.
Med et levende publikum på hen ved 200 blev det til en live-indspilning og en LP: Allan Høyer Band Kom Tilbage Nu.
Bag ved teksterne lå et ønske om at drage mennesker tættere til Gud og se sig selv i lyset af Skaberen, som vi på grund af synden har mistet kontakten med.
Det blev til en række koncerter i det kristne landskab. Folmers Fest arrangeret af Youth for Christ, den årlige musikfestival Opstand i Vejle samt menighedshuse og kirker i hele landet nåede at stifte bekendtskab med gruppen.
Som så ofte før blev gruppen indhentet af dagligdag og familieliv og måtte indstille aktiviteterne allerede i begyndelsen af halvfemserne. Men bandet nåede da at holde en friluftskoncert i Berlin! en af de mest mindeværdige oplevelser.
Nu har de så bevist det. Et band kan genopstå efter mange års pause. En reminder til os om, at det kristne budskab alrig bliver umoderne!