Gospel er glæde for kroppen – ikke kun for hovedet

Stor bog på dansk om gospel lægger vægten på forkyndelsen i sangenDen ser spændende ud, tænkte jeg, da jeg fik bogen Gospel for Gospelfolk i hånden. Den måtte jeg læse, så jeg kunne få sat nogle flere ting på plads omkring gos-pelmusikken og dens historie. Boganmeldelse
Af Jens Erik Kristensen

Bogen handler om, hvordan gospelmusik skaber bevægelse i kirker, i mennesker, også uden for kirken, ja, ”vækker Gud til live” – hvor han før måske sov eller var død for den enkelte person, som synger eller lytter til gospel! – Og ”om hvordan de hvide magthaveres kristne budskab, blev et revolutionerende frihedsbudskab for de sorte. Et frihedsbudskab, der blev omsat i tilbedelse, sang og dans og gav næring til den sorte gospelkirke” (bagsiden). Kort sagt: ”om den glæde og det håb, som gospelmusikken skaber”.
Min begejstring for gospel hænger sammen med, at jeg som organist i den danske folkekirke manglede noget, der musikalsk viser begejstring og glæde over og indlevelse i evangeliet i et mere nutidigt sprog, såvel musikalsk som tekstligt. Og jeg har ikke oplevet noget, der er bedre end gospel til at opfylde de kriterier. Dertil kommer, at gospel rammer meget bredt både aldersmæssigt og socialt.
Jeg anså det også som en fordel, at bogen er skrevet af en dansker, da jeg lige havde været på en gospelrejse til gospelens hjemland USA, hvor jeg bl.a. havde hørt en sort amerikansk professor holde en interessant forelæsning om netop det emne – gospelmusikken og dens historie!

Gospel for Gospelfolk (GfG) er skrevet af Carsten Morsbøl (CM), som er præst i metodistkirken. Han har dog orlov fra dette p.t., fordi han bl.a. arbejder med at videreudvikle idéen med GfG, dette at skabe kontakt mellem kirken og gospelkorsangere. Han har selv arbejdet med gospel de sidste 10 år.
Bogen er inddelt i 5 kapitler:
1. De sortes kirke
2. Tilbedelse med afrikanske rødder
3. Gospelmusik-kens budskab
4. Gospel som livsgrundlag
5. Gospel som kir-ke.
Bogen indledes med et forord af Peter Steinvig, som er en af pionererne mht. at anvende gospelmusik i Danmark. Sammen med afsnittet ”Velkommen til Gospel for Gospelfolk” af forfatteren selv, får man her en god appetitvækker på resten af bogen.
Af indholdsfortegnelsen bagerst i bogen fremgår det, at bogens sidste ca. 40 sider er til noter, anvendt litteratur, anvendte gospelsange og skriftsteder. Der er adresser til at finde gospel på nettet, en studievejledning og forslag til ”Dias til Power Point præsentation”.
CM har skrevet denne bog efter selv at have brugt indholdet som undervisningsforløb/kursus flere gange, inspireret af Alpha-konceptet, men tilpasset gospelfolket.
Desværre er der en del (for mange!) stavefejl/trykfejl i bogen, og så er der ikke overensstemmelse mellem sidetallene i indholdsfortegnelsen og så de faktiske sidetal i bogen i mange tilfælde. Det er jo lidt ærgerligt, når man tænker på, at det vel forholdsvis nemt kunne være rettet…

De to første kapitler giver en historisk baggrund for gospelmusikkens opståen.
Kap. 1 er således meget interessant læsning om slavehandel, menneskesyn og om, hvorfor det amerikanske samfund stadig slås med eftervirkningerne af slaveriet. Om fremkomsten af den sorte kirke i USA, hvilket navnlig blev indenfor baptistkirken og metodistkirken (i USA er alle kirker frie, ikke-statsstøttede kirker.)
Vi hører videre om den kirkelige revolution, ”The Great Awakening”, som foregik i midten af 1700-tallet. Èn af frugterne var salmefornyelsen, som fik afgørende betydning for gospelmusikken og den sorte kirke. Det handler bl.a. om følelser, musik, tempo og selve sproget i sangene! – Om hvorfor den kristne kirke typisk ikke har formået at rumme både sort og hvid kultur i samme kirke – ingen mennesker har patent på at dyrke Gud rigtigt, selv om der nok findes en del, fx i den danske folkekirke, som tror, de har dét! – Og ikke mindst hører vi om, hvorfor gospelmusik først og fremmest hører hjemme i gudstjenesten og ikke i koncertsalen!
Videre i kap. 2 kan vi læse om, hvordan mødet mellem to vidt forskellige kulturer faktisk blev baggrunden for gospelmusikkens opståen. Det handler bl.a. om kropsbevidsthed, om at bevæge sig (slaverne arbejdede!) til sang og musik. Vi får også en forklaring på, hvorfor sorte generelt er hvide overlegne mht. at bruge og bevæge kroppen til musik! Og vi forstår samtidig, hvorfor slaverne naturligt brugte deres egne folke- og arbejdersange, som efterhånden – for mange slavers vedkommende – gled over i negro spirituals, når de tog imod Bibelens befriende budskab.
Vi kan læse om Charles A. Tindley, som blev den første sorte, der for alvor skrev gospelsange. Hans afløser blev den største af alle gospelforfattere Thomas A. Dorsey (1899-1993), som er blevet kaldt ophavsmanden til moderne gospel. Han dannede i 1931 i Chicago det første gospelkor i verden, og året efter var han manden bag verdens første gospelfestival. Gospelbølgen var sat i gang, og i 1990’erne ramte den så Danmark…!
Udviklingen fortsatte, og flere navne, som kendes i dag, nævnes. Her er der så blevet plads til én af de sjovere trykfejl (?!), idet Mr. Crouch, som er én af pionererne indenfor moderne gospel, er blevet til en ”dame” ved navn Andrea Crouch. Navnet er retteligt Andraé Crouch, og han har i høj grad været med til få gospelbølgen til at rulle ind over Danmark!

I kap. 3, 4 og 5 er det forkyndelsen, budskabet i gospelmusikken, der tager over. Det bliver mere og mere undervisning om kristentro og kristenliv, uden at tråden til gospelmusikken tabes. Vi får som læser stadig mere og mere indsigt i gospelmusik som helhed, at tekst og musik ikke kan og ikke skal skilles ad. ”Gospelmusik er ikke et intellektuelt forsvar for Gud, men en oplevelses- og trosbaseret bekræftelse af Gud!” – hvilket understreger, at de mennesker, som skriver gospelsangene, selv har erfaret, at Jesus lever. De fortæller historier om, hvordan Gud har grebet ind i og ændret deres liv. Og stadig gør det.
Carsten Morsbøl er godt klar over, at der er stor forskel på dansk og amerikansk kultur. Derfor slår han heller ikke til lyd for, at vi i Danmark bare skal droppe alt dét, vi kender, og så indføre gospelmusik til alle gudstjenester. Men lige så vel som vi mennesker er forskellige, må kirken også tilbyde forskellige former for gudstjeneste i forsøget på at nå flest mulige mennesker med evangeliet.
Hvor jeg er organist, har vi nu i ca. 5 år haft gospelgudstjenester 6 gange om året, og kirken er så ”fuld” hver gang, at vi kun kan anbefale at prøve. Og de mennesker, som kommer til disse, er ikke kun den ”normale” højmessemenighed. For mig er det tydeligt, at endnu flere mennesker på den måde hører evangeliet. Det kan jeg også se af det faktum, at mit gospelkor ved kirken tæller ca. 45 medlemmer, hvoraf ca. halvdelen er ”ukirkelige”, søgende eller mennesker, som bare er glade for at synge gospel. Men uanset det enkelte kormedlems motiv, så gælder det jo, at ”du kan tage gospel ud af kirken, men ikke kirken (= det kristne budskab) ud af gospel”. Og jeg er helt overbevist om, at Gud bruger gospelmusikken til at nå flere mennesker. Bemærk også: ”Gospelmusik rører os, men der er nat og dag til forskel på oplevelsen af musikken, om gospel kun er musik eller om gospel også er livsgrundlag”.
Jeg kan kun på det varmeste anbefale alle med interesse for gospel, for kirken og gudstjenestens indhold og fornyelse at læse denne indholdsrige og spændende bog. Det gælder altså også præster og organister!
– Og lad mig så slutte med endnu et citat fra bogen: ”Kirken er sat i bevægelse af Guds Helligånd, og interessen for gospelmusik kan meget vel være Guds signal til os danskere, om at lade kirken være i fortsat bevægelse, og ikke være en statisk form, men et dynamisk fællesskab”.

Carsten Morsbøl:
Gospel for Gospelfolk
213 sider • 198 kr.
Kurér-Forlaget