Kender du Kristus?
Kom hid til mig alle, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. (Matt. 11,28.)Hvor dejlig vi end kan finde naturen, vore sjæle kan den ikke tilfredsstille; den kan tilfredsstille vore øjne til et vist punkt, men ikke vore hjerter. Denne verden giver os ikke fred. Den er ganske vist Guds værk, men mennesket og menneskets hjerte kan kun blive stillet tilfreds af Skaberen selv.
Jeg har truffet millionærer, og jeg har spurgt dem: »De er uden tvivl tilfreds med Deres Lod; Deres rigdom er Dem nok?« De svarede: »Nej, absolut ikke! De betroede mig: »Vi føler en indre trang og længsel, men vi finder intet, som tilfredsstiller vor sjæl.«
Kun gennem Bønnen, som er det åndelige livs åndedræt, kan vi finde sand fred.
»Våg og bed« sagde Jesus. Det er det væsentlige for vort åndelige liv. Mange kristne når slet ikke til at forstå, hvad Kristendom egentlig er; de forsømmer bønnen.
Hvis vi beder, vil vi få at vide, hvem Kristus er. Mange kristne kender ham fra læsning i Bibelen; de véd, at han er en stor mand, en stor åndelig vejleder. Nogle tænker, han er en profet, men fordi de ikke beder, forstår de ikke, at han er den levende Kristus. De tror, at han har efterladt os et stort eksempel, som vi skal følge, men de tror ikke, at han er Gud.
Paulus siger: »Gud har oprejst os og sat os med ham i det himmelske i Kristus Jesus« (Ef. 2, 6). Han siger ikke: »først efter Døden«, men allerede her i dette liv kan vi leve i det himmelske. Paulus var en bønnens mand. For at vort liv skal blive et bønnens liv, må vi leve i det himmelske allerede her på jorden.
I vore dage ved indbyggerne i de lande, som kaldes kristne mangt og meget om emnet kristendom, men ham selv kender de ikke. Efter jeg havde besøgt vesten, spurgte man mig: Hvad har kristendommen udrettet i Europa? Kristus sagde: Elsk hverandre og de fører indbyrdes krig. Kristendommen har spillet fallit i Europa!
Jeg svarede: – Det er ikke kristendommen, men Europa selv, som har spillet fallit, fordi man ikke forstår Kristus. De har ikke kunnet forstå hans undervisning, fordi de ikke lever med ham.
En indre overbevisning
Jeg spørger undertiden kristne: Hvorfor tror I på Jesus Kristus? Man svarer mig: Fordi han er frelseren. Så spørger jeg: Hvad bevis har I for at han er frelseren? Men det står jo i Bibelen! Så siger jeg: Den kendsgerning, at der står om Jesus Kristus i en bog, selv om det er Bibelen, er ikke et tilstrækkeligt bevis; beviset må I kunne finde i jeres hjerte; det er dér I må kende ham, og så først vil det blive virkeligt for jer, at han er frelseren.
Sundar Singh (1889-1929) blev opdraget som sikh, hadede de kristne, brændte prædikanternes bibler, men blev radikalt forvandlet ved et syn af Jesus Kristus, hvor denne sagde som til Paulus: Hvorfor forfølger du mig? Herefter besluttede han sig for at følge Jesus og lede andre til tro. Han blev udstødt af sin familie og blev sadhu, dvs. omvandrende lærer. Han rejste ofte på missionsrejser til Tibet, sidste gang i 1929, hvorfra han aldrig vendte tilbage. Ingen ved, hvordan han endte sit liv.
Stykket her er hentet fra bogen Våg og bed, J. Frimodts forlag 1925.