Troen er eneste adgang til Gud

»Da Jesus nu havde fået eddiken, sagde han: ‘Det er fuldbragt!’ og han bøjede hovedet og opgav ånden.»Det græske ord, som her er oversat ved »Det er fuldbragt!», er det stærkeste ord, som man overhovedet kunne bruge. Det er førnutidsformen af et udsagnsord, som i sig selv betyder »at gøre noget fuldstændigt». Måske vi kan få dette frem ved at oversætte sådan: »Det er gjort fuldkomment,» eller »Det er fuldstændigt fuldført!» Med andre ord: Der er overhovedet intet mere tilbage at gøre.

At antyde muligheden af, at det nogen sinde skulle blive nødvendigt for noget menneske at gøre det mindste udover, hvad Jesus allerede har gjort for at tilvejebringe frelse, vil være at forkaste Guds Ords vidnesbyrd og underkende virkningen af Kristi forsoning. Herefter er altså ethvert menneskes forsøg på at fortjene sig frelsen gennem sine egne gode gerninger i realiteten en hån både mod Gud Fader og Gud Søn. I ethvert sådant forsøg ligger der jo en skjult antydning af, at det forsonings- og frelsesværk, som Faderen har planlagt og Sønnen har udført på et eller andet område er utilstrækkeligt eller ufuldstændigt. Dette er i modstrid med hele Det nye Testamentes enstemmige vidnesbyrd.
Dette faktum, at intet menneske nogen sinde kan gøre det mindste udover, hvad der allerede er gjort, for at fortjene sin frelse, understreger apostelen Paulus i sin undervisning.
F.eks. siger Paulus i Rom. 4,4-5: »Men den, som har gerninger at opvise, ham tilregnes lønnen ikke af nåde, men efter fortjeneste; anderledes med den, som ikke har gerninger at opvise, men tror på Ham, som retfærdiggør den ugudelige: ham regnes hans tro til retfærdighed.» Læg mærke til sætningen: »den, som ikke har gerninger at opvise, men tror».

Det første, et menneske må gøre for at opnå frelse ved tro, er altså: »ikke at have gerninger at opvise», men at erkende, at han ikke er og aldrig vil blive i stand til at opvise gerninger, som vil kunne fortjene retfærdighed.
Der findes mange millioner oprigtige, velmenende mennesker i kristne menigheder rundt om på jorden, som føler, at de selv må gøre noget for at hjælpe til med at fortjene deres frelse. De hengiver sig til bøn, bod, faste, godgørenhed, selvfornægtelse, omhyggelig overholdelse af kirkelige forordninger o.l., men altsammen forgæves! De søger at opstille deres egen retfærdighed, og derved undlader de at bøje sig under retfærdigheden fra Gud, som alene fås ved tro på Jesus Kristus, Ef. 2,8-9: »Thi af nåde er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven; det skyldes ikke gerninger, så nogen kan rose sig.»
Stykket her er hentet fra Troens Grundvold, Forlaget Royal

Derek Prince (1915-2003) grundlagde en undervisnings- og forbønstjeneste som berørte seks kontinenter gennem syv årtier. I Danmark var han i mange år en fast bibellærer ved Elim’s bibelskole i København. I København kan man også høre hans radioserie „Keys to succesfull living“ hver dag kl. 6.15 på Rhema Radio og kl. 22.30 på UCB.