Ole Hallesby:
Bønnens grundlov

Bønslivet har, som alt liv, sine love. Og grundloven for bøn er denne: at bøn er bestemt og anordnet for at forherlige Gud. Bønnen er indrettet for at give Jesus adgang til at bruge sine overjordiske frelseskræfter. Og dertil ønsker han at benytte os.
Vi skal gennem vor bøn give Jesus denne adgang til vor sjæl, til vort legeme, til vort hjem, til vort sogn, til vort land, til den hele vide verden, til de helliges samfund og til de ufrelste.
Bruger vi ikke bønnen til at fremtvinge fordele for os selv og vore eller til at unddrage os lidelser og vanskeligheder, men til at bede for os og for andre om det, som forherliger Guds navn, da skal vi få at se, at de stærke og dristige ord i Bibelen om bøn går i opfyldelse også i vort fattige bønsliv. Da skal vi opleve bønhørelser i en grad, som vi aldrig havde tænkt os muligheden af.
Der står jo skrevet: »Og dette er den tillid, vi har til ham, at når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os; og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået opfyldt, hvad vi bad ham om.« l. Joh. 5,14-15.
Apostelen kan ud fra sin og læsernes bønserfaring stadfæste, at dersom vi beder om noget efter Guds vilje, da har vi allerede i bønnens øjeblik det, som vi beder om. Det er sendt fra Himlen og er på vej til os. Men tidspunktet for ankomsten ved vi ikke i bønsøjeblikket. Og den, som ved Guds Ånds hjælp er blevet godt kendt med Gud, lærer også at lægge det i Guds hånd og at leve omtrent lige lykkelig, enten bønhørelsen kommer straks eller noget senere.
Nu er der vist et eller andet enfoldigt bedende menneske, som føler sig forknyt. Efter det, som her er sagt, begynder du at ane, at du nok har misforstået og misbrugt bønnens hellige forret. Du har gået i dit daglige liv og talt med Gud om stort og småt, og du har bedt ham om de ubetydeligste ting.
Men nu bliver du bange for, at dette er at misbruge bønnen, og at du derfor straks må holde op med det. Og der går et tungt suk igennem dit hjerte.
Nej, min ven, du skal ingenlunde holde op med det. Tværtimod skal du bede Gud om endnu mere enfold i din daglige omgang med ham. Bed om, at du må blive så fortrolig med ham, at du taler med ham om alt i dit daglige liv. Det er det, han ønsker. Netop sådan var det, han ville have bønnen. Du husker jo, hvad der står skrevet: »Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud.« Fil. 4,6.
Han ved jo, at det netop er i vort daglige liv, at vi så let bliver bekymrede; Han ved også, at vort daglige liv er fuldt af små ting, ikke af store. Og nu vinker han til os og siger: »Kom blot med dine småting, jeg vil så gerne hjælpe dig dermed.«
Husk endelig på, at ingen ting i dit daglige liv er så lille og ubetydeligt, at Herren ikke vil hjælpe dig med sin bønhørelse. Du går måske en dag og leder efter dine nøgler. Du skal bruge dem, og det haster, og du kan ikke finde dem. Fortæl det frimodigt til din Fader i Himlen.

Ole Hallesby (1879-1961) er en af Norges mest kendte prædikanter.
Ole Hallesby var kendt for sin enkle og radikale forkyndelse. Med sin forkyndelse lagde han grunden for flere vækkelser i Norge.
Artiklen her er hentet fra bogen „Fra bønnens verden“, udgivet af Lohses Forlag.