Lær at skelne mellem omsorg og usund bekymring

I denne 2. del af vores 7-ugers kur imod bekymringer skal vi lære at skelne mellem den sunde omsorgs-følelse – at tage ansvar – og den
usunde bekymringsspiral, som intet godt fører til – og som Jesus netop ville befri sine efterfølgere fra…! I sidste uge begyndte vi på en 7 ugers kur imod bekymringer. Kuren bygger på den kristne psykolog dr. Archibal Harts undervisning.Også mange kristne lider under frygt og bekymring, til trods for at Jesus gang på gang opfordrede til ikke at bekymre sig. Ja, faktisk betragtes bekymring som en synd – en modsætning til tro.
Jesu ord er derimod en kilde til fred i sindet, og dr. Hart forsøger i sin bog (som desværre ikke findes på dansk) gennem en praktisk metode at få os til at bryde med den dårlige vane, det er at bekymre sig.

I sidste skulle vi skrive ned i et notesbog, hvilke bekymringer, vi havde i løbet af ugen, og derefter forsøge at finde et gennemgående tema.
I denne uge skal vi lære at skelne mellem den sunde og den usunde bekymring. På engelsk skelner man mellem worries (usunde bekymringer) og concerns (sunde bekymringer), som vi her oversætter med ordet omsorg.

Dr. Hart bruger begrebet bekymring om „den frugtesløse mentale aktivitet, som får tankerne til at rumstere i det uendelige, men ikke fører til nogen løsning på problemet – enten fordi det ikke er muligt at løse det, eller fordi vi vægrer os ved at gøre det.“
En sådan tilstand af nervøs irritation er ørkesløs som en gyngestol; den fører ingen steder hen.
Når vi bekymrer os, sker der en nødreaktion i hele kroppen, og resultatet er, at vi bliver udmattede, forvirrede og desorienterede – uden at vi flytter os en tomme i retning af en løsning på problemet.
Omsorg derimod fokuserer på et problem for at prøve at løse det. Omsorg udspringer naturligt af kærlighed og fører hen mod en slutning.
Men det kan være svært at skelne, om man har omsorg for – eller bare bekymrer sig til ingen nytte.
Hvis en kær ven skal opereres, kan man være bekymret for, hvordan det vil gå. Men bekymringen er ingen nytte til, hvis den ikke fører til omsorg – til at man f.eks. beder for den syge eller våger sammen med vedkommende.

Fortsæt: Hver uges øvelser skal gennemføres alle de følgende uger. Med andre ord: Fortsæt med at lave foregående uges øvelser samtidig med, at du foretager de nye ugers øvelser. Alle øvelserne skal ses som en helhed.

Følg altid Anomyme Alkoholikeres berømte motto: „Én dag ad gangen“. Meget få alkoholikere kan holde ud at tænke på at skulle være ædru resten af livet. Men de kan godt klare at tænke på at være ædru „én dag ad gangen.“ Dage bliver til måneder og måneder til år. Mange alkoholikere er forblevet ædru resten af livet, men bare én dag ad gangen. At bryde med vanen med at bekymre sig er et én-dag-ad-gangen projekt. Vær tilfreds med at være fri for bekymringer bare én dag ad gangen.

Mange kristne opfatter det ligefrem som en kristen dyd at være bekymrede. Men sådan omtales bekymring ikke i Bibelen.
Det er godt at have omsorg for nogen, men det er ikke godt at bekymre sig.
– Bekymringsangst er, som Bibelen klart siger, usundt for os og virker derfor imod Guds gode plan. Den får dig til at stole mere på jeg’et end på Gud og stiller sig i vejen for troen. Som sådan er det en synd at bekymre sig. Når vi bekymrer os, har vi brug for Guds helbredelse og tilgivelse, ligesom når vi lyver eller bedriver hor, skriver dr. Hart.

Vi har en medfødt evne til at forudse eller forberede os på fremtidige begivenheder ved at tænke på dem på forhånd.

Men…

Vi bruger tanker og billeder til at hjælpe os til enten at forstå eller løse vore problemer.
Men at bekymre sig er mere end blot at tænke på ting. Den bliver en „indvendig fjende“, der distraherer os i vores arbejde på grund af sin evige strøm af besværlige tanker.
Selv om den måske narrer os til at tro, at den er rettet mod at løse problemer, leverer den aldrig varen. Vi får aldrig lukket for det, vi bekymrer os om.
Men Jesus sagde: Vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage. (Matt 6,34)
Hver dag får vi styrke nok til at klare de problemer, der dukker op den dag. Når vi tager byrderne på forhånd, bruger vi mere styrke, end vi har fået lovet: Som din dag er, skal din styrke være.
En researchgruppe på Pennsylvania State University definerede det at bekymre sig som „en kæde af negative og relativt ukontrollable tanker og billeder.“
En person beskrev det som „forudbetalte renter for penge, du måske aldrig kommer til at skylde“, en beskrivelse som rammer meget præcist. Mange bekymringer fokuserer på fremtiden (hvad sker der i morgen, næste uge eller næste år), men også meget på fortiden.
De fleste bekymringer følger en cirkelrund sti; de starter ikke noget sted og slutter der, hvor de begyndte.
Du har ikke fået løst problemet, du er bare mere udmattet.

Omkring 15% af befolkningen kan klassificeres som kronisk bekymrede. Det er ca. én person ud af syv. Men hvad betyder det at være kronisk bekymret?
Forskere plejer at sige, at hvis du bekymrer dig i mindre end 1½ time om dagen, har du ikke noget bekymringsproblem. Er det ikke forbløffende? Men faktisk bekymrer man sig ofte ubevidst, og det er først, når du tager dig selv i at komme barberskum på tandbørsten, at det går op for dig, at du har stået og bekymret dig.
Hvad er konsekvenserne af bekymringer? Tristhed naturligvis, men der er mange andre konsekvenser: hovedpine, søvnmangel, appetitløshed, for meget mad, lavere tolerancetærskel, irritabilitet og dårligt humør. Nogen mener endog, at bekymringer givet højt bloktryk, hjertelidelser og mavesår. Selvom der endnu ikke foreligger faste beviser, er bekymringer også mistænkt for at kunne være en skærpende faktor ved kræft.
Altså – begynd at bryde vanen med at bekymre dig.

At finde og systematisk nedskrive alle de ting,
som bekymrer dig. (Læs fra Udfordringen i uge 44 – tryk her )

Formål: At skelne mellem „omsorg“ og „bekymringer“.

Se nærmere på det bekymrings-tema, du udvalgte i første uges øvelse. I denne uge skal du kun notere bekymringer, som hører til det tema, du udvalgte i sidste uge.
Og du skal fortsat skrive alle detaljer ned, som du gjorde i første uge. Når ugen er gået, sætter du dig med din notesbog og kigger omhyggeligt på hver enkelt bekymring. Denne gang skal du stille dig selv følgende spørgsmål:

1. Var bekymringen virkelig en bekymring, eller var det en „omsorg“? Meningen hermed er at skelne klart mellem bekymring (nyttesløst, meningsløst og uproduktivt) og omsorg (en ægte, kærlig eller hensynsfuld tanke). Med rødt blæk skal du markere alle dine „anfald af bekymringer“ i overensstemmelse hermed. Tæl derpå, hvor mange der falder ind under hver kategori, for senere vil vi få brug for at vide, om du øger antallet af situationer, hvor det er omsorg snarere end bekymring, der fylder dig.

2. Se på hver enkelt bekymring og spørg dig selv: Hvordan kan jeg lave denne bekymring om til en omsorg? Lad os antage, at du var bange for, om et stykke arbejde, du havde gjort færdigt, kunne godkendes af din chef, som er perfektionist. At bruge tid på at bekymre sig herom nu, da du allerede har afleveret det, gør ikke arbejdet mere perfekt. Så du kunne sige til dig selv: Jeg har gjort mit bedste. Jeg er ikke perfekt, så perfektion ligger uden for min, eller for den sags skyld alles, rækkevidde. Hvis min chef ønsker, at jeg skal lave opgaven om, så ved jeg i hvert fald, hvad der skal ændres. Jeg vil arbejde koncentreret på at gøre det, men vil ikke bruge tid på at bekymre mig om det.
På dette tidspunkt har du effektivt lavet din bekymring om til en omsorg. Er der forskel? Ja, helt sikkert. Krop og sjæl får et helt anderledes budskab, når du bekymrer dig formålsløst, end når du erkender, at du er koncentreret om opgaven. Førstnævnte udløser en kæmp-eller-flygt reaktion; sidstnævnte har en beroligende effekt.