65.000 unge i stilhed og bøn

Unge fra hele Europa fejrede nytår i Hamburg i Tyskland
Nytårsmødet i Tyskland blev en oplevelse af fællesskab mellem kirker og folk, men også mellem generationer. 65.000 unge. Så mange mennesker fejrede sammen dette nytår i Hamburg i Tyskland.
– Det er ikke kun lederne for verdens nationer, som bygger morgendagens verden. De mest ubemærkede og ydmyge mennesker kan være med til at skabe en fremtid i fred og tillid. Ordene er fra Broder Rogers brev og beskriver tanken bag mødet mellem de tusinder unge mennesker.
Broder Roger er grundlægger af Taizé-broderfællesskabet i Frankrig. Han skriver hvert år et brev, som tjener til eftertanke og refleksion for unge i det kommende år.
I løbet af de fem dage nytårsmødet varede, bad unge fra ortodokse, protestantiske og katolske kirker sammen og lærte hinanden at kende.

’Messehalle’ i Hamburg var levende af mennesker, som to gange om dagen kom til fællesbøn. Folk samledes for at synge, bede og være i stilhed. I hver hal var der en lav scene med levende lys og enkelte ikoner. Store stykker oplyst orange stof hang som baggrund og skabte et varmt og dragende lys. Tre store billeder hang i midten, og foran dem knælede to rækker af hvidklædte munke fra Taizé. Rundt om dem og i resten af hallen fyldte siddende unge gulvet.
De tusinder af unge boede i 300 kirker i Hamburg, mange boede hos private familier, mens andre boede på skoler og i haller. De fleste kom fra Tyskland (30.000) og dernæst fra Polen (11.600). Størstedelen kom fra Østeuropa, men også Skandinavien var repræsenteret.
De 16 som kom fra Danmark blev indkvarteret i to forskellige kirker.
Benjamin Haastrup, 27, var med fra Århus:
– Det var fantastisk at være 65.000 mennesker samlet og mærke enheden i ånden og fællesskabet. Det var fantastisk at se, at så mange menigheder i Hamburg kunne arbejde sammen, siger han.
En af dagene mødtes finner, svenskere, nordmænd og danskere for at dele deres oplevelse af nytårsmødet. Flere gav udtryk for taknemlighed til deres værtsfamilier, som havde budt dem varmt velkommen. Der var også mulighed for at fortælle, hvad man ønskede sig for sin egen kirke i det nye år. Nogle ønskede mere enhed mellem kirker; andre, at der måtte være mere enhed mellem generationerne i kirken.
At gamle og unge kan være sammen fik man en antydning af nytårsaften.

Nytårsaften foregik i de forskellige kirker, hvor man boede. I Deres udsendtes kirke var der en halv times bøn, og dernæst gik alle ind i lokalerne ved siden af for at fejre det nye år. Alle skålede ved midnat, og bagefter var der musik og dans. Mellem 70 og 100 unge fra bl.a. Portugal, Polen, Serbien og Danmark boede i denne kirke, og specielt portugiserne og østeuropæerne kunne feste. De styrede musikken og førte an med danse og fagter. Præsten og flere ældre folk dansede begejstrede rundt blandt de unge. Selv en ældre tysk dame fra kirken trådte ud på dansegulvet. Hun svingede sin strikkede cardigan over hovedet til musikken. Det vakte stor jubel.
– Jeg kan slet ikke forestille mig at fejre nytår på nogen anden måde, siger Benjamin Haastrup.
Næste års nytårsmøde kommer til at foregå i Lissabon i Portugal.