Afhængig af spil

Brev:

Hej Miriam og Rebekka
Jeg har et problem, som måske er lidt usædvanligt. Jeg spiller alt for meget Playstation 2! Jeg føler mig tit afhængig af at spille, men bagefter har jeg dårlig samvittighed og føler, at jeg er asocial og har spildt min tid. Jeg har tit lyst til at lave noget andet, men når jeg først sidder foran skærmen, har jeg svært ved at løsrive mig! Hvis jeg en dag har lavet noget sammen med mine venner, føler jeg ikke at jeg er gået glip af noget ved ikke at spille, men jeg har svært ved selv tage initiativ til at lave aftaler – det er meget lettere at sætte sig ned og spille. Min mor siger altid til mig, at jeg sidder for meget inde på mit værelse. Er jeg bare for doven eller hvad mener I? Og har I evt. nogle råd til mig?
Mvh Kim

Svar:

Hej Kim!
Først og fremmest er dit problem slet ikke så usædvanligt, som du måske tror. Faktisk bliver flere og flere unge afhængige af at spille computer og lignende. Det lyder ikke til, at det står så slemt til med dig, men det er vigtigt, at man er bevidst om, at lysten til at spille kan tage overhånd.
Du synes måske ikke, at det er så fedt at skulle tage initiativ til at gøre andre ting, men bare tænk på, hvordan du selv har det, når nogen har lyst til at være sammen med dig. Der er ikke særlig mange mennesker, der er helt vilde med altid at være dem, der spørger, fordi der altid er risiko for at få et nej. Men det er absolut ikke nogen grund til at lade være! Dine venner ville sikkert også blive glade for, at det er dig, der spørger for en gangs skyld! Selvom det kan være svært, handler det i bund og grund om at turde tage en beslutning.
Det lyder, som om du inderst inde har mere lyst til at lave noget andet, men bare har for meget tid i overskud. Du kunne evt. få dig en ny interesse. Der er masser af muligheder, og bryder du dig ikke om tanken om at fumle med frimærker, kan du jo få dig en mere praktisk interesse – cykle en tur, skriv en novelle, køb en gammel knallert og gør den i stand, gå i biografen med nogle venner, læs en bog, få dig et job, lær at lave mad, dyrk noget sport, osv.
Synes du, det er svært at undvære din Play station, kan du jo invitere en ven med hjem til at spille med. Snak evt. med din mor og bed hende om at sætte dig i gang med noget, hvis du sidder og hænger for længe ad gangen. Det kan også være, at hun har et forslag til noget, du ville finde interessant, hun kender dig jo lidt bedre end os! Det kan godt være at du er en smule doven, men det, der er vigtigt, er at du har lyst til at lave noget mere aktivt. Derfor er det også vigtigt, at du handler på den. Du må lade være med at vente på, at der sker noget, men selv være med til at sætte noget i gang. Det kan være enormt svært, især hvis man ikke er vant til det, men øvelse gør mester! Og du vil helt sikkert få brug for det mange gange i livet.
Mange hilsner fra
Miriam og Rebekka