Du må tage det første skridt
Kun den lydige tror. Man må vise lydighed mod en konkret befaling for at kunne tro. Lydighedens første skridt må tages, hvis troen ikke skal være fromt selvbedrag og billig nåde. Det første skridt er afgørende. Det er kvalitativt forskellige fra alle de følgende. Lydighedens første skridt skal føre Peter bort fra garnene, så vel som ud af båden, og føre den rige unge mand ud af hans rigdom.
Dette første skridt må først betragtes som en ydre handling, der består i at ombytte en eksistensform med en anden. Dette skridt kan enhver gøre. Mennesket har frihed til det. Peter kan ikke omvende sig selv, men han kan forlade sine garn. Ifølge evangelierne er der allerede med dette første skridt fordret en handling, der angår livet som helhed.
Du beklager dig over, at du ikke kan tro? Ingen bør undre sig over, at han ikke kommer til tro, sålænge han i bevidst ulydighed modsætter sig og unddrager sig Jesu bud på et eller andet punkt.
Er det en eller anden syndig lidenskab, et fjendtligt forhold, en forhåbning, dine livsplaner, din fornuft, du ikke vil underkaste Jesu bud? Så skal du ikke undre dig over, at du ikke modtager Helligånden, at du ikke kan bede, at din bøn om tro forbliver ubesvaret! Gå hellere hen og forlig dig med din broder. Bryd med den synd, som holder dig fangen, og du vil atter kunne tro!
Hvordan skulle du finde ind i fællesskabet med ham, som du på et eller andet punkt bevidst unddrager dig? Den ulydige kan ikke tro, kun den lydige tror.
Til troende som til ikke-troende, der bruger deres tro eller deres vantro som en undskyldning for deres faktiske ulydighed mod Jesu kald, siger Jesus: Vær først lydig, udfør den ydre handling, slip det, der binder dig, opgiv det, der skiller dig fra Guds vilje!
Sig ikke: Jeg har ikke troen til det. Du har den ikke, sålænge du bliver i ulydigheden, sålænge du ikke vil gøre det første skridt.
Sig ikke: Jeg har jo troen, jeg behøver ikke at gøre det første skridt. Du har den ikke, sålænge – og fordi du ikke vil tage skridtet, men i stedet forhærder dig i vantroen under skin af ydmyg tro.
Det er et dårligt flugtforsøg at vise fra den manglende lydighed til den manglende tro og atter fra den manglende tro tilbage til den manglende lydighed. Det er den troendes ulydighed: at bekende sin vantro, når der fordres lydighed af ham, og drive sit spil med denne bekendelse (Mark. 9, 24).
Tror du – så tag det første skridt! Det fører til Jesus Kristus. Tror du ikke – så tag alligevel det samme skridt, det er dig befalet! Spørgsmålet om din tro eller din vantro er ikke din sag, men den lydige handling befales dig og må straks udføres. I den gives den situation, hvor det er muligt at tro, og hvor troen virkelig eksisterer.
Han skænker dig en situation, hvor du kan tro. Den situation gælder det om at komme i, for at troen kan blive virkelig tro og ikke selvbedrag. Netop fordi det alene drejer sig om den rette tro på Jesus Kristus, fordi troen alene er og bliver målet er denne situation nødvendig.
Dietrich Bonhoeffer (1906-1945) var en af det 20. århundredes betydeligste tyske teologer. Bonhoeffer så Jesus som det dyrebareste i kristendommen og kæmpede med problemet om, hvordan vi kan leve Guds ord ud i en nutidig verden.
Hans stadige tale imod det nazistiske regime førte til hans anholdelse i 1943. D. 8. april 1945 blev Bonhoeffer henrettet i KC-lejren Flossenbürg. Hans sidste ord var. For mig betyder dette enden, men også begyndelsen.
Artiklen her er fra bogen Efterfølgelse udgivet i 1964 af Lohses forlag. I Efterfølgelse gennemgår Bonhoeffer bl.a. Jesu Bjergprædiken.
