Med Anders på rejse
Nebukadnesars land

Anders og Carsten har besøgt de gamle ruinerLang tid før Saddam, sanktioner og selvmordsbomber levede Nebukadnesar i Irak, og i går fik vi lov til at komme tættere på end sidst.

Et af de mange monumenter efter diktatoren Saddam

Engang hjemsted for et af verdens syv vidundere, i dag postadresse for en frygtelig masse polakker og andre fra koalitionen, der trodser Génève konventionen og camperer på „hellig grund“.
Babylon er fascinerende og har været det gange 100 engang for mange år siden. De hængende haver og Babelstårnet, i dag en bunke sten. Andet er mere vedligeholdt, og mange steder på dele af den gamle indgangsportal Ishtar ses tydeligt tegninger af dyr, hugget ind i stenene. Som i Petra i Jordan er det svært at forholde sig til, at dele af noget så gammelt står endnu.
I dag har de dog bygget nyt videre ovenpå det gamle, så det mest af alt ligner noget fra den sumeriske afdeling i Legoland, hvis en sådan findes. Om man er kultur- og arkæologi-interesseret eller ej, vil det være en stor oplevelse at se. Forhåbentlig kommer den dag snart, hvor turismen vil blomstre i Irak. De har masser at byde på.

Her til morgen, efter at have set Superbowl med nogle få amerikanere fra kl 04.00, så vi solopgangen over Babylon fra et af Saddams paladser, inden vi via amfiteatret med plads til 2000 mennesker begav os mod udgangen, hvor vi skulle hentes.
Kl. 8 havde vi hørt skud fra hovedindgangen, og vi jokede med, at det sikkert var vores chauffør, der var blevet skudt.
Næste gang ved vi, at man ikke skal joke med den slags. Vores chauffør var blevet beskudt af de nervøse polske vagter, så først 1,5 time efter turde han komme tilbage og kigge efter os igen, og turen kunne fortsætte nordpå.
Kl. er nu 24, og dagen rundes af, en lang dag og en af de sidste. Jeg sidder nu i Mosul, som er bygget på resterne af det gamle Nineve, hos endnu en fantastisk familie. Vi skal være her et par dage og se og mærke denne del af landet, inden det er hjem, via Amman. Når du sidder og læser dette, er jeg allerede kommet hjem og må gøre status. Var det pengene, besværet værd, og opnåede vi det, vi ville?
Ja, må jeg svare nu lidt på forhånd. Irak er i en tilstand værre end længe på nogen områder, men vi har set folk være glade for det nye Saddam-fri Irak. De behøver ikke længere leve med løgnen som en tvungen ingrediens i hverdagen. I dag, selvom det ser sort ud, kan de tillade sig selv at håbe på det bedste for fremtiden. Under Saddam var det håb ikke-eksisterende.
Lad os håbe og bede for det bedste for dem.

De menige irakere er glade for det nye, Saddam-fri Irak.

Læs mere på
www.travelape.dk om situationen hernede og skriv til os.