Theband-withnoname: Schizophrenix

Thebandwithnoname, som jo dermed er deres navn….!?!….., består af et team som tager ud til skoler og fortæller om Jesus, med dj’s og dansere (respekt!). Deres mission er meget inspireret af The World Wide Message Tribe og det er også Zarc Porter der er producer og cowriter, på deres cd Schizophrenix. Lyden kan minde om The Tribe, men er noget hårdere. Den er mere henad Linkin Park og Eminem. Så lad os kalde det Rapcore.
Teksterne er radikale som deres mission, igennem de lange raptekster bliver der delt liv og længsler, og der bliver ikke lagt fingre imellem.
Der er et par remix på cd’en, bl.a. nr. 4 Before the Throne, som oprindelig er en gammel smuk salme, men nu er et halvsyret slowtrance remix. Udmærket!
Cd’en som helhed kan virke en anelse stilforvirrende, når den lidt bløde dance-genre er præsenteret i nogle af numrene, men nogle vil nok kunne lide det lidt alsidige. Når det er sagt, så har Schizophrenix mange gode numre som kristne dj’s ( og ikke-kristne for den sags skyld ) kan bruge, når der skal fyres op under bænkevarmerne.
Hjemmesiden www.thebandwithnoname.com er alt for cool, den bliver du da nødsaget til at se.
„Schizophrenix“ lister sig lige op på et 9 tal.

Karakter: 9