Der er stadig brug for Dialogcentret

Lederen i Udfordringen 18. marts, var en lang bredside mod Dialogcenteret af Journalist Svend Løbner. Jeg vil gerne prøve at svare på hans anklager og forklare ham og andre interesserede om Dialogcenterets arbejde.
Løbner spørger, om nyreligiøsiteten og okkultismen pludselig er forsvundet, siden vi nu er nødt til at kaste os over kristne? Det må vi desværre sige et stort rungende NEJ til. Der er en eksplosiv vækst i familien Danmarks orientering mod „det alternative“ og nyreligiøse. Det er meget længe siden, at danskerne har været så religiøse som nu, men samtidig har de heller aldrig været så lidt kristne som nu.
Mange af de nyreligiøse grupper er udsprunget fra eller inspireret af kristendommen og kalder sig kristne, selvom de er meget langt fra klassisk kristendom, som vi finder den i alle kristendommens hovedretninger. Mener Løbner, at vi ikke må være kritiske over for grupper, der kalder sig kristne? Er dette ikke at lægge den røde løber ud for Jehovas Vidner, mormonerne, Tongil-familien, teosofien og de fleste retninger inden for New Age? De hævder jo alle, at de udtrykker den sande kristendom. Løbner mener nok ikke, at vi ikke må være kritiske over for disse grupper…
Løbner finder det forkert af Dialogcentret at kritisere Trosbevægelsen, evangelist Christian Hedegaard og ALPHA-kurserne. Virkeligheden (og Dialogcentret) er imidlertid så nuanceret, at man ikke uden videre kan samle disse tre under samme hat.
Trosbevægelsen eller fremgangsteologien afviger på ganske mange punkter fra klassisk fælleskirkelig lære. Samtidig har vi fået alt for mange henvendelser fra folk, der i kraft af fremgangsteologien har taget skade både på ånd og sjæl. Mennesker, der er kommet i dyb nød og anfægtelse, fordi de ikke er blevet helbredt, eller fordi de ikke kan præstere en konstant tro uden tvivl. Mennesker, der bliver så bange for dæmoner, at de knap tør gå uden for en dør eller tænde for deres tv. Om fremgangsteologerne er kristne, må Gud dømme om. Men deres lære er så usund og nyreligiøst influeret og deres virke så invaliderende for mange, at Dialogcentret ikke kan forbigå det i tavshed. Når kristendommen bliver sekterisk, så kan og må Dialogcentret ikke bare tie stille.
Hedegaard er måske ikke rendyrket fremgangsteolog, men han sår splid i kirkerne rundt omkring og har mange ansatser i retning af det fremgangsteologiske. Det kan godt være, at han bare er teologisk umoden – men derfor er det stadig vores pligt at advare imod de problematiske træk i hans virke.
ALPHA er på mange måder et fantastisk godt kursus. Vi har aldrig sagt andet! Men det har nogle yderligtgående elementer på kanten af det sværmeriske, som vi gerne vil stille spørgsmålstegn ved.
Dialogcentret vil altid prøve at konfrontere alle former for nyreligiøse uafhængig af, hvad de kalder sig, med Jesus Kristus.

Jens Linderoth
medarbejder på Dialogcentret