Fra vækkelsesprædikant til „imperiebygger“

Sådan lød overskriften på en lang og meget flot anmeldelse af Per Olov Engquists roman „Lewis Resa“ i Udfordringen i uge 41/2001. Boganmeldelsen var skrevet af Svend Løbner.
Jeg havde nogen tid forinden læst bogen. Jeg købte den svenske udgave samme dag, som den kom, og læste den i løbet af de 12 døgn, min kone og jeg sad ved min svigermors dødsleje. Gennem min kones familie har jeg i mange år været meget tæt på svensk pinsemiljø, og det var med stor glæde og spænding, jeg gik i gang med den store roman på 600 sider.
Per Olov Engquist har forud for bogen lavet et stort og flot researcharbejde, og det er helt tydeligt, at bogen skrives af kærlighed til Lewi Pethrus, en kærlighed, der vokser mens han skriver bogen. Der kom en stor og flot historieroman ud af det, en roman, som ikke skriver hele sandheden, men som giver et tidsbillede og et historisk indblik i svensk pinsevækkelses historie med hovedvægt på pionererne Lewi Pethrus og Sven Lidman.
I sin anmeldelse af bogen kommer Svend Løbner godt omkring de mange hjørner i bogen: bevægelsens opståen og baggrunden for det, åndelig opblomstring, modsætningerne mellem Lewi Pethrus og Sven Lidman, bevægelsens stærke sociale engagement, som ikke er set tilsvarende i Danmark, Lewi Pethrus´s opstart af Kristendemokraterne, avisen Dagen og en påpegen af seksuelle fantasier. Svend Løbner kommer godt omkring disse sider af bogen og gør det på en troværdig måde. Jeg er dog ikke helt enig i alle hans betragtninger.
I anmeldelsen kalder han også bogen et „kærkomment supplement“ til Lewi Pethrus´s 5-binds memoirer, som jeg har læst med stor fornøjelse længe før Eng-quist-romanen kom.
Derfor virker det højst besynderligt, at Svend Løbner i en artikel i sidste uge med overskriften „Bog om pinsepionér har seksuelle undertoner“ trækker lige præcis denne side frem. Hvis man kun læser denne lille artikel, får man et helt forkert indtryk af en stor og værdifuld bog. Svend Løbner har trukket nogle linier fra hans egen flotte anmeldelse frem til en enkeltstående artikel, der giver et ensidigt indtryk af bogen.
Man undres og spørger sig selv om, hvad det skal være godt for. En overskrift i bedste (dårligste) Ekstrabladsstil, et ensidigt uddrag af en mangesidet roman. Hvorfor?

Bjarne Nederby Jessen
Qupaloraarsuk 24
3952 Ilulissat