Flygtninge vender hjem
Baptistkirken hjælper flygtninge med at vende tilbage til BurundiMange af de over 500.000 mennesker, der er flygtet fra massakrer og borgerkrig i Burundi, ønsker at vende hjem nu, hvor der er begrundet håb om fred og stabile forhold i det plagede land.De fleste flygtninge, der vender hjem, har ingenting at vende tilbage til – ikke engang et stykke jord. De, der tager imod UNHCRs tilbud om at blive transporteret hjem, får lidt hjælp til at komme i gang, men de, der vender spontant tilbage, får ofte ikke nogen hjælp.
Baptistkirken i Burundi, der tæller ca. 30.000 medlemmer, er derfor i gang med at forberede hjælp til nogle af dem, der kommer hjem.
Tidligere har Baptiskirken i flere situationer trådt til med mad, tæpper og det mest nødvendige for at overleve en krisesituation. Sidst i 2001, da et helt forstadskvarter til hovedstaden Bujumbura måtte flygte for kampe mellem hæren og oprørsstyrker.
Kirken i Burundi er fattig. Selv om den ønsker at påtage sig sin del af opgaven, har den ikke mange muligheder på grund af de begrænsede ressourcer
Baptistkirken i Danmark er gået i gang med at forberede sin hjælp til kirken i Burundi. Hjælpen vil i første omgang gå direkte til fødevarer til hjemvendte i Sydburundi. Hjælpen går til nogle af dem, der er værst stillede: Enker med mange børn, familier, der har adopteret forældreløse børn osv.
Baptistkirken har fået bevilget 100.000,- kr. i Danidamidler via Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, men ethvert supplement er meget velkomment.