Musik i udstillingsvinduet

Årets Audeo Showcase åbnede låget for mange forskellige bands med potentiale. Som noget nyt var genren electronica med, og bandene spillede på to scener.

Tv: Barricades leverede hård og tung rock.
Midt: Codroe spillede melankolsk og storladen guitarrock.
Højre: Michael K. Hansen fra Munk.
Fotos: Christian Callesen

Det startede med begyndelsen. Helt fra starten af. Årets Audeo Showcase blev holdt i fredags, og otte danske bands spillede på Voxhall i Århus.
Det er en begyndelse for bandene. De er ikke slået egentligt igennem, så Audeo Showcase er en slags præsentation af bandene og en mulighed for kunstnerne til at optræde på et af landets største spillesteder.

Jonas Petersen, forsanger for Sunburstgloom, spillede også cello under deres koncert. Foto: Christian Callesen

Flere end 200 mennesker var taget til Voxhall for at bruge aftenen i selskab med bandene Sunburstgloom, Codroe, Laila, Barricades, Martin Luck-mann, Munk, Storgaard og Spark. Genrerne var blandt andet pop, electronica, rock og metal.
Det første band Sunburst-gloom lagde ud med at citere begyndelsen af skabelsesberetningen.
Bandet Sunburstgloom, hvis stil er melankolsk rock, var også med til LiveContestDK, der er Danmarks største talentkonkurrence indenfor rytmisk musik.
Derefter spillede de forskellige bands på den store scene, med undtagelse af Laila, Martin Luckmann og Storgaard, som optrådte på den mindre og mere intime caféscene, hvor publikum kunne sidde ved cafébordene eller stå ved baren.

Bands der vil noget

Caféscenen er et nyt tiltag på Audeo Showcase, ligesom electronica-genren også er det.
– Vi har valgt nytænkende bands, der har potentiale til at nå videre. De, der spiller, er dem, det er mest spændende at præsentere og vil få mest ud af det. Det er bands, der selv vil noget med det. De skal opleve, hvordan det er på et af landets bedste spillesteder, siger Johannes Dybkjær Anders-son, der er næstformand i Audeo Concerts, der arrangerer Audeo Showcase.
– Det er mere en ’showcase’, end det er en festival. Det er et udstillingsvindue, forklarer Johannes Dybkjær Andersson.
Et udstillingsvindue blev det i mange forskellige genrer og stilarter. Electronica-genren blev fremført af Martin Luckmann, samtidig med at Merian Due Steffensen læste digte op. Stemningen i caféen blev intens og nærmest bedøvende under koncerten. Merian Due Steffensens stemme, der læste ordene op, gled ind og ud mellem rytmerne i musikken, og ord og lyd blev ét. Publikum bevægede sig mellem de to scener, og under denne koncert var der helt fyldt i caféen.

Singer-songwriteren Morten Storgaard spillede på den lille caféscene. Foto: Christian Callesen

Publikum stod stille og lyttede opmærksomt til koncerterne. Ikke engang de mest rockede sange kunne få dem til at bevæge sig nævneværdigt. Barricades koncert var dog en undtagelse, hvor en mindre gruppe lod sig rive med og svingede håret og hovederne til metalmusikken. Slutningen på Audeo Showcase 04 blev leveret af Spark, der spillede melodisk rock.
– Vi får lov til at se noget, der vokser, siger Johannes Dyb-kjær Andersson afslutningsvis om, hvad arrangørerne får ud af at præsentere de nye bands.


Artiklen fortsætter efter annoncen: