De første års ægteskab er meget vigtige

I forbindelse med Familiebrevkassen i Udfordringen nr. 18 om Forår og Forelskelse har jeg fået en spændende respons fra Ena og Keld Lykke Olsen i Esbjerg. De har skrevet noget hver for sig og også en artikel sammen. Samtidig har flere vist deres interesse ved at snakke til mig, så emnet fortjener helt sikkert fortsat at blive behandlet, ikke blot i forhold til den enkelte brevskriver, men i forhold til mange andre, som finder problemstillingen aktuel.
Så jeg bringer her med tak indlæggene – ikke mindst tak for formaningen til mig. Det er forfriskende at få noget tilbage. Bl.a. skriver Ena til mig:

”Jeg var ærlig talt lidt skuffet over din indledning, fordi den egentlig stadig fastholder sex som et emne, der er vanskeligt at tale om. Ærlig talt Peder, det må du da se at komme over. I dit job som familierådgiver, er det da absolut nødvendigt at kunne være åben og positiv om et emne, der fylder så meget i menneskers liv som netop seksualitet.
Du skriver: ”Noget kunne tyde på, at det er vigtigt at kunne nyde sin seksualitet og sig selv som et seksuelt væsen frem for at gøre sig kriminel.” Jeg synes ikke, at noget bare tyder på det. Jeg synes, det er klokkeklart. Skulle Gud f.eks. have ladet Højsangen komme med i Bibelen, hvis sex var noget tvivlsomt? Eller ville han allerede ved skabelsen sige, at mand og kvinde skal være ét kød, hvis ikke han mente, det var noget godt?

Manglende hjælp

Jeg håber ikke, du tager det fortrydeligt op, men jeg synes ærlig talt ikke, spørgeren i brevkassen helt får den hjælp, han har brug for. Som afslutning på dit indlæg, skriver du netop, at: ”et er vigtigt, at I følges ad som ægtefæller, udvikler jer sammen, taler om problemerne, når de opstår og skaffer jer hjælp til løsning af problemerne, når de har låst sig fast.” Jeg synes netop, manden har forsøgt at skaffe sig hjælp, ved at skrive til brevkassen, men tror måske, han får for lidt konkret hjælp.”

Og så er det Keld Lykke Olsens tur, denne gang dog ikke til mig, men henvendt til ”En længere nede af vejen”:

Jeg genkender den oplevelse, som du beskriver i Udfordringen nr. 18. Og jeg tror på, at der kan gøres noget ved den. I dag efter 30 års ægteskab, oplever vi en meget mere ensartet sexlyst. Hvordan er vi nået dertil?

Bog gjorde en forskel

De første 5 – 6 års ægteskab havde vi problemer med at forstå hinanden, som mand og kvinde, men vi vidste ikke, det var dér, problemet lå. Vi talte meget sammen, men vi kunne ikke forstå, hvorfor vi oplevede tingene så forskelligt, også på det seksuelle område. Det, der kom til at gøre den store forskel for os, var, at vi læste bogen: ”Kvinde med glæde” af Ingrid Trobisch (Den kan desværre ikke fås mere). Den satte tingene på plads for os ved at vise, at vi som mand og kvinde er forskellige. Det var denne forskellighed, vi på en måde kæmpede imod. For når vi oplevede tingene forskelligt, så måtte den ene af os jo være forkert på den. Men sådan er det ikke, lærte denne bog os og siden mange andre bøger.

Suppler hinanden

Det er normalt, at mand og kvinde er forskellige. Og denne forskellighed skal man ikke kæmpe imod, men lære at udnytte positivt. Lad mig tage et banalt eksempel: Vi har lige været på ferie i Østrig. Jeg er rigtig god til at finde vej i et ukendt område, men meget dårlig til tysk. Min kone er meget god til tysk, men dårlig til at finde vej. Skal jeg nu være sur over, at jeg ikke er lige så god til tysk som min kone, Ena, og skal hun irritere sig over, at hun ikke kan finde vej lige så godt som mig. Eller skal vi glæde os over, at når vi er sammen, så står vi stærkt. Ena klarer den sproglige kommunikation på tysk og jeg finder vej til alle seværdighederne og hjem igen.
På samme måde bliver jeres ægteskab meget stærkere, når I finder ud af at bruge jeres forskelligheder positivt, i stedet for at ærgre jer over, at I ikke er ens.

„Jeg elsker dig“

De første år af vort ægteskab bad Ena mig ofte om at sige ordene: ”Jeg elsker dig”. Det kunne jeg ikke se nogen grund til, for det havde jeg jo sagt tit i starten, og det var der ikke ændret på, så hvorfor skulle jeg sige det igen og igen. Men efterhånden har jeg lært, at det er et behov hun har, at det bliver udtrykt i ord og ikke kun i kærtegn. I dag nyder jeg selv at sige det, for jeg ser, hvor glad hun bliver, og så er det jo en måde at glæde hende på, som jeg meget let kan og vil opfylde.
Denne forskellighed kommer også meget til udtryk på det seksuelle område.
Men det kræver mange samtaler for at finde netop jeres forskellighed og lære at se det positive i denne forskellighed
Vi har samlet nogle af disse ”spilleregler” i en anden artikel, som I også bør læse.

Venlig hilsen fra Kjeld Lykke Olesen, Esbjerg.

Læs Ena og Kjeld lykke Olsens artikel om „Seksuelle spilleregler“Tryk her