Kristen Starthjælp
Lær at leve livet

„Som du sår, skal du også høste“, siger Bibelen.
Det kan vi lige så godt indrette os efter!Ligesom der er fysiske livslove, er der også åndelige livslove. At leve er at forstå, indrette sig og udnytte disse livslove. De åndelige love er mekanismer, der altid vil virke. Ligesom tyngdekraften. Den er der bare, og den må vi bare acceptere og lære at gøre brug af – ligesom et barn, der skal lære at gå. Hvis ikke, får vi et besværligt liv! Og det kommer til at gøre ondt!
Grundloven er „Som du sår, skal du også høste“. Det skriver Paulus i Galaterbrevet 6:6-9. Det du putter i jorden, vil før eller siden dukke op. Eller som en har sagt: Livet er som et Dankort. Brug bare løs – men før eller siden kommer regningen.
Det virker både positivt og negativt, fortæller Paulus her. Man kan „så i kødet“, dvs. sit eget, have egne egoistiske mål. Det vil før eller siden ende skidt, „fordærvelse“ kalder Paulus det. Men han snakker også om at „så i Ånden“, Guds Ånd. Dvs. gøre det som er udenfor en selv, udfylde den rolle i livet, som Gud har tiltænkt og leve ansvarligt med sine medskabninger.
Når vi nu er ved dette, så er der en masse åndelige love, der falder i tråd med denne grundlov:

Det er Jakob der skriver det i sit brev kap. 4, v.10.
Bibelen blev jo skrevet på græsk, og derfor er det klogt, at gå tilbage til grundsproget og se efter, hvad ordene egentlig betyder. Ydmyghed (gr. Tapeinos) betyder „jævn, lav, at kaste sig ned“, dvs. det modsatte af stolthed, at hævde sig selv osv. Så det er altså så langt fra vor egen egoisme, som det kan være. Vi skal først som sidst acceptere, at der er én der er over os, og det er Gud, Ham skal vi indrette os efter og hans vilje, som vil os det bedste, skal vi lære at „udnytte“.
Mange har et negativt billede af Guds vilje. Selv kristne som burde vide bedre går rundt og tror, at Gud dybest set vil gøre livet surt for dem. „Der gik lang tid inden jeg fandt ud af, at Gud ville med det godt“, sagde en kristen i en undersøgelse for nylig.
Det er positivt, at indordne sig under Gud. Det vil medføre noget godt, ligesom når et barn indordner sig under sine forældre.
Nå, men tag et minut og tænk på, hvad der præger dig. Det gjorde jeg for leden, og det var ikke spor sjovt: Magelighed, stolthed, stædighed, nydelse etc.
Men nu kommer den gode del. Jakob – og Gud – lover os, at hvis vi vil sætte dette til side, vil Gud ophøje os, og sammenhængen viser hvad det betyder: nåde, sejr og sit eget nærvær (læs sammenhængen i v.6-8). Og så til næste lov:

Det er Jesus, der siger det i Matthæusevangeliet 7:7. Når dit eget ego er sat til side kan du bede.
Igen må vi kigge på det græske ord. Bøn (gr. Deesis) betyder „at mangle, behøve noget“. Dvs. at bede er at indrømme sine behov. Det er ikke at prale med flotte lange bønner, det er heller ikke blot at sige en remse i kirken. Bøn er at sige: Hjælp mig! Og det er ydmygende.
Lad os igen tænke på, hvad der præger os: Jeg er mig selv nok, jeg holder masken. Og som kristne er vi vant til at skulle holde en pæn facade og altid være glade! Eller skal vi?
Nej, det er utroligt vigtigt at være ærlig. Som da jeg var ved at reparere min garage og min kurdiske nabo kom og snakkede med mig. Jeg havde søm i munden, en hammer i den ene hånd, et bræt i den anden og stod vaklende på stigen. „Hvorfor dig ikke spørge mig hjælpe dig? Spurgte min nabo. Hvor var jeg dum.
Men hvordan skal vi bede? I Fader Vor lærer vi at bede om Gud vilje først, vores behov bagefter! Hvis vi prioriterer denne form for bøn, vil Gud svare.
Meditér lidt over dette: Vi vil få, finde og der vil blive lukket op for os, lover Jesus. Dvs. vi vil få det vi behøver, vi vil opnå personligt fællesskab med Ham selv, og vi vil få åbenbaring.
Og så endnu en lov, der rummer flere facetter:

Lukasevangeliet 6:27-38. Igen er det Jesus der snakker.
Og der er flere end 12 ord på græsk, der betyder hhv. give, frugt, genoprette, overgive, indgive, dele, forudbetale, benåde, sørge for, tildele, bemyndige, stræbe.
Hos Lukas er ordet give sat i forbindelse med tre ting, der alle har med at give at gøre:
a. tilgive, v. 37, jfr. Matt. 6:14-15. Du giver din ret.
b. gøre godt, v. 27,31-37. Du giver din magt.
c. give midler, v. 38. Du giver din ære.
Tænk endnu en gang på, hvad der præger os mennesker: Vi holder på vores, tøver med at hjælpe andre, vi investerer – i os selv! Ja, selv når vi synes vi giver til andre, er det dybest set til os selv vi giver. Fx som når vi betaler skat. Det er jo til os elv, vejvæsen, sygehuse osv. Også bidrag til kirken: Det er jo for at vi skal have en god opvarmet kirke, en præst osv.
Men, hvis vi i stedet vil give, dvs. totalt slippe vor egen ret, magt og ære, vil vi modtage i overflod! (v. 38)
Jeg glemmer aldrig da vores søn på fem skulle købe en fødslesdagsgave til sin lillebror på to. Han valgte en flot rød legetøjsbil – lige noget for en lille dreng.
Men da dagen oprandt og gaven skulle overrækkes, ville han ikke give slip på den! Det er min, jeg vil ha’ den! – skreg han.
Sådan er det også med os voksne. Vi giver ikke gerne noget fra os, og hvis vi gør, skal vi helst have noget for det. En lodseddel, hvor vi kan vinde noget. Eller i det mindste et loppemarked, hvor vi kan købe noget.

Og så slutter Jesus undervisningen med at gå tilbage til grundloven, v. 38: „Med det du tilmåler, skal du selv få tilmålt!“
Nu er så spørgsmålet: Forstår du de åndelige livslove? Accepterer du dem? Vil du gå ud og bruge dem? I så fald vil du med det samme finde ind i din position under Gud. Du vil bede med stor frimodighed om alt det, du har brug for – i stedet for at surmule eller jage rundt efter egne løsninger. Og så vil du begynde at så, helt paktisk, ved at tilgive andre, velsigne andre med gode gerninger – og endda slippe skillingerne til personer og projekter, hvor du ikke har en chance for at få dem igen!
For hvis vi kun elsker, giver og låner ud til dem, vi forventer at få noget igen fra, hvad forskel er der så på os og alle andre? „Selv hedningerne gør jo det samme!“ siger Jesus.

Nu skal det ikke lyde som en form for karma, tilværelsens uundgåelige hjul af årsdag og virkning. For Gud lever selv efter de åndelige love: Han tilgiver, bl.a. Og desuden er han jo Gud, så han kan sætte sig ud over de åndelige love når som helst for at redde dig. Ligesom en far, der hjælper sit barn, der er faldet som offer for tyngdekraften. Op igen!
Paulus skriver om dette til romerne i kap. 6, v. 23: „Syndens løn er døden, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus vor Herre!“ Synden løn – det er loven. Evigt liv – det er Guds uendelige nåde!
Men derfor skal vi nu alligevel indrette os efter livslovene. Ellers får vi alt for mange blå mærker!