Michael Tait spiller på Roskilde
Søndag den 4. juli spiller DCTalk-stjernen Michael Tait sammen med Carlos Santana foran 40.000 tilskuere på Orange SceneEn af den kristne musikscenes superstjerner aflægger i næste uge Danmark et overraskende besøg.Den tidligere tredjedel af supergruppen DC Talk, Michael Tait, er nemlig blevet headhuntet af ingen ringere end guitar-legenden Carlos Santana, der er et af de absolutte hovednavne på årets Roskilde Festival.
Ifølge Michael Taits hjemmeside blev den kristne sanger kontaktet af en agent, der kunne oplyse, at Carlos Santana havde udset sig Tait som sanger på hans Europa-turné i juli.
Selv om koncerten på Roskilde Festival først og fremmest bliver en Santana-koncert, bliver der også mulighed for at lytte til Taits egne sange for første gang i Danmark. Santana har nemlig bedt ham om at spille to TAIT-numre under koncerten.
Efter turneen skal Michael Tait medvirker på Santanas nye studiealbum, som udkommer senere på året.
Det er ikke første gang, Carlos Santana arbejder sammen med kristne musikere. På hans forrige plade Shaman medvirkede P.O.D.