Venstre sidebanner eksempel

Blaise Pascal:
Vi kender Gud gennem Jesus

Vi kender kun Gud gennem Jesus Kristus. Uden hans mellemkomst, er der intet der forbinder os med Gud. Gennem Jesus Kristus kender vi Gud. Alle de der har hævdet at kende Gud og at kunne bevise hans eksistens uden Jesus Kristus kom uvægerligt til kort i deres bevisførelse. Men til bevis for Jesus Kristus har vi profetierne, som udgør et solidt og håndgribeligt materiale. Og da disse profetier vitterlig er gået i opfyldelse ved hans komme, bekræftes dermed både sandheden i dem og Jesu Kristi guddommelighed. Det er altså i ham og gennem ham, at vi kender Gud.
Ser man bort herfra, og ser man bort fra den hellige skrift, fra arvesynden og fra forsoneren, som var os lovet og som også kom, da kan man hverken føre noget gyldigt bevis for Gud eller formidle den rette lære eller den rette moral. Men i og gennem Jesus Kristus kan vi bevise Gud og formidle den kristne lære og moral. Derfor er Jesus Kristus menneskenes virkelige Gud.

Vores elendighed

Men derved indser vi også vor elendighed, thi den gud er jo ingen anden end den, der skal udsone vor elendighed. Således kan vi ikke fuldt ud kende Gud uden samtidig at erkende vort eget fordærv.
Derfor har de som mener at kende Gud uden at erkende deres egen usselhed ikke æret ham, men brugt ham til at ære sig selv.
Quia non cognovit per sapentiam, placuit deo per stultitiam predicationis salvosfacere. ( I. Korintherbrev, 1, 21: Thi da verden med al sin visdom ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud, ved prædikenens dårskab, at frelse dem som tror.)
De metafysiske beviser på Guds eksistens står den menneskelige fornuft så fjernt og virker så indirekte, at deres effekt er yderst ringe. Måske virker de på nogle, men kun i det pågældende øjeblik, og en time efter frygter de at have taget fejl.
Quod curiositate cognoverunt, superbia amiserunt (Augustins prædikener, CXLI: Hvad deres videbegær har åbenbaret for dem mister de igen på grund af deres hovmod).
Det er hvad vi får ud af at kende Gud uden Jesus Kristus, nemlig en kontakt uden nogen formidler, men en gud, som ingen har bibragt os kendskab til.
Derimod har de som har fundet Gud gennem frelseren også erkendt deres egen elendighed.
Det fører til hovmod at kende Gud uden at kende sin egen elendighed. Det fører til sort fortvivlelse at kende sin egen elendighed uden at kende Gud.
Den gyldne middelvej ligger i at kende Jesus Kristus, for i ham finder vi både Gud og vor elendighed.

Blaise Pascal, 1623-1662, var matematiker, fysiker, opfinder, filosof og teolog. Bl.a. grundlagde han den matematiske sandsynlighedsteori og konstruerede den første regnemaskine.
Allerede som 21-årig havde Pascal konstrueret regnemaskinen og skrevet flere afhandlinger. Hele Pascals familie kom til tro i 1646 ved det, han selv kalder den ”første omvendelse”. Pascals omvendelse medførte dog ingen gennemgribende forandring i hans livsførelse. Det kom dog efter hans ”anden omvendelse” i 1654, hvor Pascal underkastede sig Jesus 100 pct.
Pascal stoppede ikke med sit videnskabelige arbejde efter sin omvendelse, men brugte nu også tid på at skrive forsvarsskrifter for den kristne tro.
Denne artikel er taget fra Tanker – Forsvar for den kristne religion udgivet af Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 1986.