Undervisning:
Man skal tro, før man ser det

Kære Orla Lindskov!
Allerførst vil jeg gerne sige tusind tak, fordi du sidste år på et møde bad for min søster, der er diabetiker. Hun kunne ikke selv være tilstede, (hun bor i Bruxelles ), men jeg fik samtidig en salvedug til hende. Nu kan vi glæde os over, at hun har tabt sig, og at det seneste kontrolbesøg viste fine langtidstal.
Jeg læser altid med stor interesse din Brevkasse i Udfordringen. Det er utroligt opmuntrende og trosstyrkende at høre om, hvordan Gud kan gribe ind i menneskers liv og helbred og gøre alting nyt. Jeg spørger imidlertid mig selv, om man virkelig har lov til at ulejlige Gud med alle slags helbredsproblemer – eller kun med alvorlige og livstruende sygdomme. Det kommer sig af, at både min mor og jeg døjer med tandproblemer, og den slags hører trods alt til småtings-afdelingen, og der findes reservedele!
Alligevel har jeg prøvet at bede om hjælp til helbredelse for os begge to, (og samtidig om et tilgivende sind overfor de tandlæger, der fejlbehandlede mig for mange år siden og gav anledning til mine nuværende problemer). Ja, det er et lille problem, som man ikke skal fokusere for meget på, når man ellers kan glæde sig over et godt helbred. Dog tillader jeg mig at spørge, om du vil sende en salvedug til både min mor og mig, som vi kan lægge på tænderne.
De varmeste hilsener
M.L.
Luxembourg

Kære Orla
Jeg skriver på vegne af min mand, som er 28 år. Ikke fordi han ikke ønsker helbredelse; men alene fordi jeg har bedre tid til at skrive end han. Han har i flere år lidt under smerter og ubehag i hele hans højre side. Han har fået bekræftet et svagt sted hvor rygraden mødes med lænden. Dette resulterer i, at han låser i musklerne ved lænden og bliver periodisk skæv i ryggen.
Vi tror begge på helbredelse i Jesu navn og ville blive taknemmelige, hvis du vil bede for ham og sende os en salvedug.
Han er flere gange blevet helbredt på Hans Berntsens møder, men hver gang er smerterne vendt tilbage. Dette står vi uforstående overfor, og vi er meget frustrerede over det.
Vi glæder os til at høre fra dig, og vi ønsker al Guds velsignelse og visdom til dig i din tjeneste.
Kærlig hilsen, M.V.

Kære Orla L.C.
Det, jeg vil skrive, er, at jeg har nu fået invalidepension i ca. 45 år og er den eneste af min store familie, der har modtaget frelsen i Jesus.
Dig har jeg mødt, Orla, 3 gange, i Frederikshavn, i Sæby og i Ikast, og altid, når der bedes for mig, går smerterne væk, og man kan føle sig hel helbredt; men så vender smerterne tilbage igen.
Men selv i en alder af 66 år tror jeg ikke på, at det er Jesu vilje det liv, jeg har haft. Og nu vejer jeg over 150 kg., fordi jeg ligger i sengen næsten hele tiden med diskusprolaps og iskiasgigt i begge lænder og ben.
Men nu kommer det egentlige spørgsmål, som jeg ofte tænker på: Kan man bekende sig rask ved at citere Guds ord og ved at sige tak under alle forhold ?
Når jeg vågner om morgenen, har jeg ofte lyst til at dø p.g.a. ubehag og smerter. Men så begynder jeg at takke, fordi Jesus ved sin død og opstandelse frelste mig fra al sygdom og tog mine smerter på sig til ånd, sjæl og legeme. Og jeg takker også for, at jeg under de nuværende forhold har smerter. Jeg oplever da, at Gud tager de værste smerter, når jeg bekender frelsen fra sygdomme og takker under alle forhold. Men om man kan blive rask af det, det har jeg ikke hørt nogle vidne om.
Venligst, B.S.

Kære M.L., M.V. og B.S.
Jeg vil gerne svare jer alle 3 gennem følgende undervisning:
Lad mig først slå fast, at der er intet i vores liv, der er så småt, at Gud ikke vil tage sig af det. Med hensyn til sygdom står der om Jesus i Esajasbogen kapitel 53, vers 4: ”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar;”
Der står ikke, at sygdommen skal være livstruende, før Jesus vil tage sig af den. Desuden skriver Paulus i Filipperbrevet kapitel 4, vers 6: ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.”
Læg mærke til, hvad Paulus her skriver, nemlig at vi – i alle forhold – kan bringe vores ønsker frem for Gud i bøn.
Jeg er bekendt med, at der er nogle, der oplever helbredelse eller smertelindring gennem forbøn, og så bagefter oplever den skuffelse, at sygdom og smerter vender tilbage.
Derfor vil jeg sige noget om det, man kunne kalde ”at stå imod i tro med Guds ord og Guds løfter som sit våben.”
Både jeg og Hans Berntsen arbejder, som jeg ser det, ud fra den tro, som er blevet givet os i tillæg til vores nådegave og tjeneste. Den tro virker mange gange helbredelse og befrielse fra smerte, der hvor vi virker.
Men hvad så bagefter? – kan I med rette spørge, når I med nådegave og tjeneste til helbredelse er rejst, – kan sygdom og smerter da frit vende tilbage til os?
Dette spørgsmål leder os direkte over til brevskriveren i BREV 3. Han er nemlig inde på det med at modtage helbredelse ved at citere Guds ord med taksigelse.
Jeg må sige, jeg har set mennesker opleve helbredelse ved at praktisere det, som BREV 3‘s brevskriver er inde på.
Men hvad handler det egentlig om?
Jo, Bibelen er fyldt med løfter fra Gud om, at han under sygdom vil møde os med helbredelse. Her blot et par eksempler:
I 2. Mosebog kapitel 15, vers 26 siger Gud: ”Jeg er Herren, der læger dig.”
Men hvordan får man virkningen af et sådan løfte ind i sin sygdom og smerte ?
Det kan du f.eks. gøre ved at sige denne lille bøn, når smerter og sygdom prøver at få fodfæste i din krop: – ”Tak, Herre, at du er den, der læger mig i Jesu navn.”
Når du taler sådan, beder sådan, – hvad er det da du gør?
Jo, ifølge Paulus griber du da Helligåndens sværd, som er Guds ord. Læs Efeserbrevet kapitel 6, vers 17.
Her et par andre løfter:
Salme 27, vers 1:
”Herren er værn for mit liv, hvem eller hvad skal jeg frygte?”
1. Peters brev 2, vers 24:
”Ved hans sår blev I helbredt.”
Der er nemlig stor kraft i Guds ord, når vi bruger det i tro. Jesus brugte Guds ord i sit arbejde for de syge og besatte. Han brugte Guds ord som et våben mod sygdom og besættelser. Ja, mod alt ondt, og Jesus sagde, at hans liv her på Jorden var et forbillede, han efterlod til os til efterfølgelse. D.v.s. vi kan gøre som Jesus. Vi kan bruge Guds ord som et våben mod alt ondt.
Endvidere har vi lov til at takke for opfyldelsen af Guds løfter i vores liv, endnu inden det er sket. Også for løftet om helbredelse.
Det har bl.a. den såkaldte trosbevægelse fået på puklen for at hævde. Men det er faktisk en bibelsk sandhed, om man kan lide det eller ej.
At man kan praktisere tro også på denne måde hører faktisk med til den bibelske mangfoldighed.
At mange har reageret mod trosbevægelsens lære kan bl.a. skyldes, at trosbevægelsen ind imellem har brugt uvise og misvisende formuleringer, som f.eks. den, at man ud fra Bibelens løfter kan kræve af Gud. Kræve-mentalitet hører slet ikke hjemme i Guds rige. Men derfor skal man jo ikke kassere troen.
Der er altid nogle, der vil se, før de vil tro. Det er både rationalister, men også skeptiske kristne. Men i troens verden forholder det sig faktisk omvendt: ”Man må tro, før man ser det.”
Nogle bliver forarget over, at det forholder sig sådan. Men ifølge Paulus i Efeserbrevet kapitel 5, vers 1: ”så skal vi ligne Gud som hans kære børn.”
Og om Gud står der hos samme Paulus i Romerbrevets 4. kapitel, vers 17:
”Han som gør de døde levende og nævner det, der ikke er til, som om det var til.” – Det er Guds måde at skabe på: – ved sit ord.