Krigsveteran:
Rigtige jøder tror på Jesus

David tel Zur leder en ’messiansk’ husmenighed efter ortodoks jødisk mønster. Loven skal efterleves, ’Yeshua haMeshiah’ er ikke Gud, og treenighedslæren er hedensk, mener han.En mellemting mellem ortodoks jødedom og klassisk kristendom. Sådan kan et segment af messianske menigheder i Israel beskrives.
Der er både noget fascinerende og frygtindgydende over David tel Zur, leder for en jødisk Yeshua-tro-ende menighed i udkanten af Jerusalem.
Han nægter at kalde sig ”messiansk jøde”, for alle jøder forventer Messias, siger han.- Derfor er jeg rigtig jøde. For jeg forventer Messias, ja, mere end det: Jeg tror på ham og lever med ham hver dag.
Og Messias bør kaldes ved sit rette navn, mener han:
– Jeg kalder ham Yeshua, ikke Yesu eller Jesus. Messias’ navn er Yeshua, og vi har ingen ret til at lave om på Guds navn! Hvis nogen siger: Mit navn er John, så indvender jeg: Hvem er John? Det betyder ingenting. Men hvis du bruger det hebraiske navn Yohanan, betyder det ”Gud viser nåde”. På samme måde betyder Yeshua ”Herren er frelse”.
David tel Zur insisterer på, at troen på Jesus, eller Yeshua, blot er en videreudvikling af jødedommen.

Menigheden i tel Zur familiens hus er det nærmeste, en kirke kan komme på en jødisk synagoge. Hedninger som undertegnede er ikke velkomne, og hvis undtagelsen skulle bekræfte reglen, skal han bære bedesjal. Kvinder og mænd holdes adskilt i gudstjenesten. Toraen er i højsædet, omgivet af Tanach (Det Gamle Testamente) og suppleret af Det Nye Testamente.
– Vi plejede at have problemer med de ortodokse jøder, de forbandede, råbte og demonstrerede foran vores hus. Men langsomt har de lært os at kende. I dag deltager vi i demonstrationer for vores bosættelser side om side. Først var de skeptiske. Men nu har de forstået, at vi har den samme Gud.
Det er måden at nå det jødiske folk på, mener David tel Zur. Ikke med traktater. Derfor er han ikke særlig begejstret for udenlandske korttidsmissio-nær.
– De forstår ikke den jødiske mentalitet, den jødiske kultur. De fleste jødiske troende er kommet til tro ved det direkte vidnesbyrd.
Der er ingen nem genvej til at nå jødernes hjerter. Hurtige evangelisationsmetoder og ”dumme” slogans lægger blot hindringer i vejen for troen, fortsætter han lavmælt, mens vi får os en kop kaffe på en restaurant i Jerusalem.
– Jeg fik fx fat i en traktat, hvor der stod: Gud døde for dig. Det kan man altså ikke sige til det jødiske folk. Det er ligesom at sige til inderne, at koen kan blive brugt som offerdyr!
David tel Zur er godt klar over, at hans synspunkter er kontroversielle. Ligesom hans menighed på omkring 70 personer, der mødes i den dertil indrettede stueetage i hans hjem.
Men ikke desto mindre er han som ægte orientaler nidkær for sagen, at Yeshua haMeshiah må blive kendt som jødedommens opfyldte håb. Og det mener han de kristne missionærer forhindrer.

– Hvis man siger: ”Nu er I fri. I behøver ikke overholde toraen”, er det jo løgn! Mennesker skal overholde Guds lov. Det er Gud, der har givet den. Det er ikke ”Moseloven”, men Guds lov. Det er vejen til liv for det jødiske folk. Gud udvalgte det jødiske folk til at formidle Hans ideer, Hans måde at tænke på, Hans teologi gennem loven til hele verden. Og Yeshuah haMeshiah overholdt selv loven og sagde: Fjern ikke et eneste bogstav fra loven!
Men loven skal ikke forveksles med jødiske traditioner:
– Du vil aldrig se mig med en kippa (den jødiske kalot) – for kippaen stammer ikke fra Guds lov, men fra det 14. århundrede, hvor rabbinere ville udskille jøderne i Europa fra hedningerne.
– For mig er en ægte jøde en, der tror på Gud og holder Hans lov, fastslår David tel Zur. – Men hernede har vi katolske jøder, protestantiske jøder, baptistjøder… Hvad er meningen? Hvis jøder nogensinde skal blive troende, må de forholde sig til Yeshua og forstå, at han var jøde, han døde som jøde, og han vender tilbage som jøde.

Men han er vel også Gud?
– Ligesom Moses kun var et sendebud, og Gud sagde: ”Du skal være Gud for Farao”, på samme måde er Yeshua Gud. Men vi tror ikke, at han er Gud selv. Vi tror, han er over Abraham, over Moses, over englene. Han er også Guds søn. Men han er ikke Gud’en. Israels folk vil aldrig acceptere Yeshua som Gud. Det er umuligt.
Men Yeshua sagde: ”Jeg og Faderen er ét…” – Ja, for formålets skyld, for frelsen. Men han sagde også ”Min Fader er større end jeg. Og mens han hang på korset, råbte han: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? En, som selv er Gud, kan ikke sige ”Min Gud…” Og da han var opstået fra de døde, sagde han: ”Rør ikke ved mig, jeg er ikke gået til min Fader endnu, min Fader, jeres Fader, min Gud og jeres Gud”.
Jamen, du sagde før, at Yeshuas navn ikke må ændres, for ingen har ret til at ændre Guds navn, men samtidig siger du, Yeshua ikke er Gud…
– Gud sagde i sin lov: Ingen kan se mig. Alle, som ser mig, dør med det samme. Men mange så Yeshua. Han sagde aldrig: Jeg er Gud. Han sagde: Jeg er Guds søn, dvs. han er Guds måde at åbenbare sig for sit folk på. For ingen kan se Gud.
David tel Zur har talt sig varm. Og illustrerer sin pointe med Josefs eksempel: – En dag sagde Farao til Josef: ”Du er en vis mand, jeg giver dig hele Egyptens land, du skal være min regent. Tag min ring, mit stempel. Der er kun én ting, jeg ikke giver dig: Min trone”. På samme måde, gav Gud Yeshua alting. Og når han har bygget sit rige færdigt, skal han overgive det til Faderen.

Men Jesu guddommelighed hænger sammen med treenig-hedslæren. Tror du så heller ikke på Treenigheden?
– Nej, tak og lov! Treenighedslæren er hedenskab. Der er masser af myter, der omhandler en kvinde med et barn, en masse overgange mellem gud og mennesker, om gud, der bliver menneske, og mennesker, der bliver gud. Men det er en stor sag her i landet i øjeblikket. Der er en ”kold krig” omkring Treenigheden.
Og på min indvending fra Missionsbefalingen: ”…idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn…” svarer han:
– Det har de lagt til. Det er problemet med dette og andre skriftsteder. De har tilføjet og ændret. Og derfor siger jøderne her, at Det Nye Testamente ikke er pålideligt. Det er tilpasset kirkens teologi…
Men også Shaul (Paulus-red.) underviste hedningerne i Korinth: ”Herren er Gud, Herren er én”.
Det bør man vende tilbage til, hvis man vil nå jøderne med evangeliet, slutter David tel Zur.

Selv blev han fascineret af Jesus, eller Yeshua, gennem en soldaterkammerat, der var messiansk jøde. Han havde meldt sig til faldskærmstropperne og måtte allerede efter 6 måneder kæmpe i Seksdageskrigen. På dette tidspunkt vidste han ikke, at vennen kom fra en troende familie nær Tel Aviv. Men han følte, at de var under en guddommelig beskyttelse sammen. Og så gjorde vennens livsstil et stort indtryk – den måde, han bla. behandlede de tilfangetagne ægyptere på. Dette forbillede blev – sammen med et mirakel – det, der åbnede hans øjne for Gud.
– Jeg har set mirakler, ingen kan forstå. Vi tog fx 30.000 ægyptere til fange. Iblandt dem generaler og højtstående officerer. Og en af dem fortalte mig: ”Det var ikke jer, der vandt krigen”. Hvem så, spurgte jeg. ”Jeg har set engle fra oven kæmpe imod os i krigen”, svarede officeren. Når en muslim siger, at Gud kæmper imod ham, så er det virkelig slut for ham. Her indså jeg meningen med livet, fortæller han.
Vennen gav ham Det Nye Testamente: – Men det er jo kun for kristne, ikke for os, protesterede David tel Zur.
– Nej, bare læs det, svarede han. – Jesus var jøde, og alle hans disciple var jøder.
Så han indvilligede i at læse det, og en dag dæmrede det for ham, at Yeshua er Messias. Og i dag er han, med hustru, 6 børn og en hel menighed i hjemmet, en markant – og meget kontroversiel – messiansk leder i Israel.