– Yeshuas kærlighed overvældede mig
Belay Birlie troede, han var den eneste kristne da han ankom til det forjættede land. I dag er han leder for 400 etiopiske messianske jøder fordelt på seks byer i IsraelBelay Birlie er 100 pct. afrikaner og lige så meget jøde. Siden han kom til Israel i 1995, har han på ægte afrikansk manér fungeret som evangelist mellem etiopiske jøder. Eller delt ud af Yeshuas kærlighed, som han hellere vil udtrykke det.
– Jeg blev født i en meget ortodoks jødisk familie. Jøderne i Etiopien har bevaret deres jødiske identitet, judaismen, i tusinder af år. Derfor hadede de enhver tale om Yeshua (Jesus på hebraisk). Jeg fik strengt forbud mod at konvertere til en anden religion.
– Men så kom jeg på gymnasiet i Gundar. De fleste jøder bor i Gundar regionen i det nordlige Etiopien. De har samlet sig der fra Yemen, Egypten og andre omkringliggende lande gennem årene for at bevare den jødiske tro.
Hvert eneste år rejser jøderne op i bjergene for at bede Gud om, at de må komme tilbage til Jerusalem.
– Det var vores drøm, fortæller Belay. Og i 1983 og 84 blev den opfyldt på mirakuløs vis gennem Operation Moses og Operation Salomon. Jeg tror ikke de kom på grund af hungersnød, men for, at Guds løfter skulle opfyldes, siger Belay.
I dag er der 90.000 etiopiske jøder i Israel, mange af dem er messianske, dvs. de tror på Jesus som deres Messias, Yeshua haMeshiah, som han kaldes på hebraisk. Berlay Birlie leder i dag et netværk af seks kirker med over 400 etiopiske messianske jøder.
– Vi er her for at forberede hele det jødiske folk på at møde deres Messias. For jøderne må modtage ham som deres frelser, inden han kommer tilbage.
Belay var som ung modstander af al snak om Jesus, modstander af de kristne, og især missionærerne. Han ville ikke en gang spise med dem.
– Men på gymnasiet gjorde Gud et mirakel. Jeg havde en rigtig fin klassekammerat. Han var altid så stille og tilbagetrukken. Jeg blev berørt af den måde, han levede på. Én dag spurgte jeg ham: Du er så fredfyldt, mild, uskyldig, ja, et helligt menneske. Sig mig, hvem er du egentlig? Og han svarede: Jeg tror på Yeshua.
– Jeg blev så vred! Jesus var jo kun et menneske, født af Maria og Josef. Men lige meget, hvor meget jeg lod det gå ud over min kammerat, viste han mig kærlighed. Lidt efter lidt hjalp Gud mig til at forstå det med Yeshua og modtage ham i mit hjerte. Og jeg fandt mig selv fuldstændig forandret. Et helt nyt liv, en vidunderlig fred. Og nu er jeg vild med Yeshua!
Da Belay kom hjem på skoleferie, opdagede forældrene hurtigt, at han var forandret. Han gjorde, hvad de bad ham om uden indvendinger osv.
– Først efter et år fortalte jeg, at jeg tror på Yeshua, og de blev chokerede. Så sagde de endelig: Ok, tro, hvad du vil, men du skal ikke prædike for os. Men senere blev min far messiansk jøde. Men det er svært for min mor at bryde med det jødiske samfund. Der er et stort gruppepres.
Mange jøder begyndte nu at vende tilbage til Israel, den såkaldte Aliya, og Belay bad også til Gud om at måtte rejse.
– Selv om jeg derved skulle forlade fællesskabet med tusindvis af kristne i Etiopien, var det, som om Helligånden skubbede mig indvendig fra. Jeg måtte bare af sted, så jeg rejste med min hustru Melkane og vores 4 børn.
– Vi ankom til et observa-tionscenter i 1995 sammen med mange andre etiopiske jøder, og vi vidste ikke, om der var nogle messianske imellem. Vi vidste heller ikke, om der overhovedet var nogle kristne i Israel. Vi bad blot som familie på værelset. Men efter et år fik vi kontakt med en finsk missionær, og han kom og besøgte os. Det var som at få besøg af en engel!
Derefter fortsatte vi at bede og faste, og som altid, når vi gør det, er der et gennembrud. Vi traf to brødre, to messianske jøder fra Etiopien, som vi kunne bede sammen med. Vi fik også opholdstilladelse i landet, mødte flere messianske jøder og fandt et sted, hvor vi kunne bede sammen hver fredag og sabbat.
– Derfra begyndte vi at tjene blandt vore jødiske brødre og søstre, fortalte dem om Yeshuas kærlighed. Efterhånden blev vi over ti personer, så 50, så over 100. Mange kom til tro på Herren. Vi digtede nye sange, og det var dem, der tiltrak den yngre generation.
– Vi ved ikke, hvordan det skete, bare at Gud sendte folk til os. Nu er vi over 400 etiopiske messianske jøder og har fordelt os i seks byer: Haifa, Netanya, Tel Aviv, Ashdod, Ramle og Jerusalem. En gang om måneden samles vi til et stort møde i Tel Aviv, en slags konference. Her bliver mange frelst, mange helbredt fra kræft og HIV og mange udfriet fra okkulte bindinger. Vi ser også mange narkomaner og kriminelle komme til tro. Gud forandrer dem virkelig, til stor overraskelse for politiet.
Hvordan ser jøderne på jer?
– Vi har virkelig haft store problemer, været mærket og forfulgt. De ortodokse jøder har lagt hindringer i vejen hos de sociale myndigheder, de har talt imod os i radioen og endda samlet til demonstrationer mod os. For 4 år siden konfronterede de mig direkte og spurgte, om jeg modtog penge fra missionærer osv. Nej, svarede jeg, vi gør det kun, fordi vi har fundet Messias. Han er i vores blod, vi kan ikke skille os af med ham. På grund af penge, aldrig!
– Forfølgelse rører mig ikke. Sommetider er den faktisk god. Den styrker os i troen, lærer os at stole helt på Gud. Hvis forfølgelsen er Guds vilje, tager vi imod den med glæde.
– Men Gud har hjulpet os til ikke at give igen med samme mønt. Vi elsker det jødiske folk. Jeg har selv været ligesådan. De gør det, fordi de elsker Gud. Hvis vi ikke elsker dem med Yeshuas kærlighed, er vi ikke ordentlige kristne.
Hvad slags kristne er I så?
– Vi er blot jøder, der tror på Messias. Jøderne venter alle på Messias, men de kender ham ikke. Messianske jøder kender ham. Ordet kristen står kun en enkelt gang i Ny Testamente. De første kristne var jøder, der troede på Yeshua, men fortsatte med at være jøder og at komme i synagogen og praktisere deres jødiske identitet.
Så messianske jøder er en gren af jødedommen?
– Ja, de første apostle, der byggede kirken, var jøder.
Så I prøver ikke at få folk til at skifte religion, fra jødedom til kristendom?
– Nej, nej, nej, vi vil, at jøderne skal lære en person at kende, Yeshua. Men vi tror, Yeshua blev døbt af Johannes. Johannes var jøde. Derfor underviser vi om dåb og døber.
Men dåb, er det ikke en jødisk renselse?
– Ikke kun. Vi døber i forhold til Ny Testamente, i Faderens sønnens og Helligåndens navn. Vi tror på en dåb, hvor personen kommer helt ned under vandet. Men der er over 26.000 forskellige kirkesamfund i vor tid, så der er mange meninger. Men heldigvis kun én Yeshua!
Yeshua var jøde, siger du, men han havde diskussioner med farisæerne. Ændrede han ikke noget?
– Ikke meget, men han gik ind til kernen af tingene. Men jeg får ikke mit liv af at holde loven. Jeg overholder loven, men livet får jeg fra Yeshua. Han opfyldte loven. Han er livet, han er sandheden, og han er vejen. Der er ingen vej udenom ham. Jeg kommer ikke i himlen ved at overholde sabbatten. Jeg får ikke fællesskab med Gud ved at overholde kosher. Når jeg er her i Israel, må jeg overholde loven, fx kosher. Men ikke for at komme i himlen. Det tror jeg på Yeshua for.
Fornægtede Jesus ikke de gamle ritualer?
– Nej, han gav dem ny mening. Han sagde jeg kom ikke for at afskaffe sabbatten, men beskytte den.
Men farisæerne overdrev sabbatten?
– Ja, det de forlangte, står ikke en gang i Bibelen.
Er der andre ting du må gøre som messiansk jøde? Hvad med omskærelsen?
– Ja, det gør vi stadig på den 8 dag. Fordi vi er her i Israel, så må vi gøre det. Men ikke som frelsesmiddel. Hvis jeg fik liv gennem loven, hvorfor skulle Yeshua så i det hele taget komme. Han tog vores overtrædelser på sig.
Til sidst: Hvad var det ved Jesus, der fascinerede dig første gang?
– Hans kærlighed! Hans korsfæstelse gjorde stort indtryk på mig, at han kunne elske til det sidste, tilgive dem, der pinte ham. Hans ydmyghed hele vejen igennem.
– Efter min omvendelse kom jeg til at hade min jødiske familie. Hvorfor skulle de absolut korsfæste Ham? Men efter en fastetid svarede Gud mig: Hvis jeg ikke var død for dig uanset hvad årsagen var så ville du ikke være frelst. Så jeg blev klar over, at han døde for at opfylde sit eget ord. Fra da af, fyldte en endnu større kærlighed mit hjerte.
– Mange kristne er bitre mod jøderne og siger det var dem der korsfæstede Yeshua. Men det er ikke rigtige kristne, de er ikke født på ny. De blander også den nuværende konflikt ind i det og nogle gange spørger jeg dem: Er I kristne eller er I politikere?
– Jeg er ikke på det ene eller det andet hold, jeg er på Yeshuas hold. Jeg elsker det palæstinensiske folk, og vi har et godt samarbejde med palæstinensiske menigheder.
Hvordan?
– Vi beder sammen, og nogle gange inviterer vi dem til at prædike. Sidste sabbat prædikede en palæstinensisk præst i vores menighed. Det var til stor velsignelse. De har det meget svært, men Gud helbreder dem. Vi har et godt fællesskab fordi vi er i Yeshua. Det handler nemlig om kærlighed, slutter Belay Birlie.
