Så er der gospel i Tivoli

En forrygende og uforglemmelig oplevelse med et glædeligt gensyn med andre gospelentusiaster og god mulighed for inspiration fra lande med rig gospeltradition – Vi plejer at bruge Cirkusbygningen som base, fortæller Steinvig fra Copenhagen Gospel Festival.

– For at kunne nå igennem hele det planlagte repertoire, er vi nødt til at holde et højt indlæringstempo, fortæller Peter Steinvig.

– Men der er kommet en ny svensk ejer, og det betyder, at CGF formentlig aldrig kommer tilbage til ”cirkus”. Den nye ejer kører et andet koncept. Problemet er imidlertid, at Tivoli skal have en gennemgribende ombygning næste år. Så måske er vi uden tag over hovedet næste år! Men lad os lige tage denne festival med storm først, siger organisten fra Karlslunde Strandkirke.

– Vi har besluttet, at sangene kun bliver indstuderet i 3 stemmer – sopran, alt og tenor.
De udenlandske instruktører er ikke vant til at have basstemmer med, fordi stemmen ikke traditionelt er en del af gospelsangene. Derfor glemmer de at indøve den dybe stemme, fortæller Peter Steinvig med et skælmsk smil.
– Det har frustreret både bassangerne og instruktørerne, så derfor har vi taget bassen helt ud i år. Vi håber ”de dybe mænd” kommer alligevel, og glæder os til at høre dem forsøge at synge med blandt tenorerne!

Ikke mindre end fem erfarne gospelmusikere, er instruktører på CGF 2004.
Legendariske Prescilla Jones Campbell deltog som solist på festivalen for 10 år siden. Hvis nogen er født til at synge, er det Prescilla! Hun er en gudbenådet sanger, der har brugt sin stemme over hele verden sammen med en lang række af de helt store pop/rocknavne som Chaka Khan, Stevie Wonder, Eric Clapton, Spice Girls, Boyzone, Westlife, Blue, Graig David, Robbie Williams m.fl. Sidstnævnte hjalp hende til samarbejde med danse divaen Sonique, soullegenden Jocelyn Brown, og hendes egen mors favorit Tom Jones.
Nu er Prescilla endelig på vej med sit første helt eget soloalbum. Derfor var hendes manager også lidt tøvende med at sige ja til CGF, fordi hun er lige midt i indspilningen. Men hun kommer, og giver også smagsprøver på sine evner som sangskriver indenfor moderne r&b/soul.
Norris Garner er Music Director ved New Hope Baptist Church i San José, Californien. Han er en eminent og meget produktiv sangskriver, og den direkte årsag til flere ørehængere på sidste års gospelfestival. Her viste han sig også som sanger med en usædvanlig råstyrke og en suveræn Hammond-orgel-teknik. Flere af hans sange har nu fundet udbredelse i Danmark. I år tager han et helt nyt navn, Emma Nichols fra Fresno, California, med.
David Daniel er fra London, England, og var instruktør på CGF i 1999. Han har netop udsendt sin og korets første og længe ventede CD Praise Comes First. Han har dog selv i mange år været én fremtrædende solist i Englands førende gospelkor, London Community Gospel Choir. David er også en fremragende sangskriver og dirigent, samtidigt med er hans daglige job, at være præst i People’s Christian Fellowship i det nordlige London.
Endelig medvirker den ganske unge og talentfulde engelske pianist og arrangør, Ayo Oyerinde.

Da gospelmusikken tog sin begyndelse i Chicago først i 1930´erne, var mange kirker mistænksomme over, at blues blev blandet med gamle spirituals og traditionelle salmer. Men takket være storbyerne, vandt musikken hurtigt frem, og i dag er den en væsentlig del af gudstjenesterne i de sorte kirker i USA.
– Selvom den nærtslægtede jazz og blues har været elsket og dyrket i Danmark, begyndte danskerne først sent at arbejde seriøst med gospel. Måske er det fordi gospel grundlæggende ikke er underholdningsmusik, men religiøs musik, mener festivalformanden Peter Steinvig.
– Når Tivolis koncertsal fyldes på søndag, så fyrer vi ikke en fed underholdende koncert af! Nej, gospel har kun sin berettigelse i kraft af den nære tilknytning til de sorte kirker, hvor den lever søndag efter søndag. Og musikken bevarer kun sin egentlige identitet, så længe den er baseret på sin dybe forankring i den kristne tro. Gospel er håbets og glædens sang og har i den forstand universel karakter også for os hvide, fortæller Steinvig. Han blev selv ramt af gospelbølgen længe før den kom på alles læber i 90´erne.
– Aldrig før har man hørt danskerne give sig hen i sang med så meget liv og sjæl. På trods af de fordomme og den jantelov vi har i landet, så er der en eksplosiv interesse. Det kommer til udtryk i et boom af nye gospelkor og vokalgrupper, i et udbud af gospelgudstjenester og koncerter, der aldrig tidligere er set – og ofte som rene tilløbsstykker – for ikke at tale om de utallige gospelfestivaler, workshops og kurser. Og det hele foregår på tværs af aldersgrupper og musikalske forudsætninger, fortæller organisten fra Karslunde Strandkirke.

Netop i marts måned samlede ”Young CGF” 150 børn og teenagere for at synge gospel.
– Børn elsker at synge, fortæller Peter Steinvig. Vi har f.eks. i flere år haft tradition for at køre et projekt i vores folkekirke fra efterårsferien og frem til jul, hvor den lokale skole kommer med SFO-børnene. Her synger de også engelske sange af hjertens lyst. I metodisternes Jerusalem-kirke i København har et teenage-gospelkor deltaget i et af Bubbers børnejuleprogrammer med stor succes.

Intens og kærlig atmosfære

– Kirken har igen givet mit liv indhold og mulighed for et kristent fællesskab, fortæller Kirsten Rasmussen glad.

– Gospelfestivalen er noget som jeg ser frem til hvert år, og jeg kan slet ikke forestille mig ikke at deltage, fortæller 47-årige Kirsten Rasmussen fra Hvidovre. Hun skal med på festivalen for 10. gang.
– Den vigtigste grund til at jeg deltager er, at atomsfæren er meget intens og kærlig. Gospelmusik er en af de mest fantastiske måder at dele Guds kærlighed på.
Gospelmusikken blev en vej tilbage til kristendommen for Kirsten. Hun fortæller:
– Jeg er opvokset i Frelsens Hær, men forlod hæren som ca. 21-årig. Men efter mange år manglede jeg noget i mit liv, og da jeg så, at der blev startet et gospelkor i Folkekirken Strandmarkskirken i Hvidovre, sprang jeg til. Jeg har nu sunget i koret siden starten i 1993.
For 3 år siden gik jeg ind i menighedsrådet, og er altså kommet tilbage som temmelig aktiv i menighedsarbejdet, fortæller Kirsten.
Til dagligt er hun kontorassistent på Medico Teknisk’s afdeling på Bispebjerg Hospital, og hørte første gang om Copenhagen Gospel Festival fra sin daværende gospelkorleder. Nu har hun været med hvert år siden 1994.
– Instruktørerne er altid meget inspirerende, og det er en stor oplevelse med de mange deltagere, som man efterhånden kender mange af. Men jeg tager ikke alene af sted, for vi er altid et par håndfulde fra vores lokale kor med til festivalen. Det giver et fantastisk sammenhold. Og så er det utroligt at opleve så mange mennesker knokler frivilligt i dagevis, for at få gospelfestivalen til at hænge sammen.