Er Vassula virkelig en profet?

Som mangeårig læser af Udfordringen undrer det mig, at man gang på gang lader sig imponere af forkyndere og profeter, som helt indlysende bevæger sig uden for Bibelens grund. Det seneste eksempel er den såkaldte profet Vassula, hvor både hendes kaldelse gennem en skytsengel, hendes videre undervisning fra denne, hendes budskaber og hendes læremæssige ståsted med al tydelighed fortæller den opmærksomme bibellæser, at her er der noget fundamentalt forkert. Vi finder ingen steder i Bibelen, at en engel forkynder evangeliet, han henviser som i tilfældet med Kornelius (Ap. Gern. 10) til et menneske, der har mødt Jesus og er blevet født på ny. At en skytsengel overtager kontrollen over profetindens lemmer og sind, er mildt sagt mistænkeligt. Det minder om det, en amerikansk forkynder har kaldt karismatisk trolddom. Hendes budskaber er præget af kærlighed og tolerance (det gør budskabet fuldt spiseligt for de fleste moderne kristne), men ikke et alvorligt kald til omvendelse, som Bibelen taler om. Hun har den græsk-otodokse kirke som sit læremæssige grundlag, kombineret med respekt for jomfru Maria og paven. Er der ikke noget, som i høj grad minder om situtionen i menigheden i Thyatira (Åbenbaringen 2,20): „Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt…“ Utugt i bibelsk forstand er mere end blot fysisk utroskab. Det omfatter utroskab mod Kristus og det enkle evangelium om hans stedfortrædende død på korset. Både den græske og den romerske kirkes helgentilbedelse og deres fejlagtige forsoningslære repræsenterer utroskab mod Bibelens Kristus. Om den store skøge (organiseret religion) siger Bibelen: „Drag ud fra hende, mit folk, at I ikke skal deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager“. (Åbenbaringen 18,4). Det er rystende, at en pinsemenighed åbner for den slags profeter. Men hvad, det samler åbenbart mange mennesker.

Allan K. Hansen
Blåkildevej 28
922o Aalborg Øst