Kirkens ja og nej fylder 40 år
I 1964 udsendte 11 folkekirkepræster et lille hæfte på bare 14 sider med titlen Kirkens ja og nej.
Hæftet udkom i næsten 40.000 eksemplarer og vakte dengang voldsom debat og heftig kritik fra forskellige kirkelige fløje, mens andre fandt håb og mod i det lille skrift.
Kirkens ja og nej ønskede at tale klart og bibelsk om kirken, embedet, sakramenterne og gudstjenesten i en periode, hvor der herskede lige så stor forvirring og uklarhed om Folkekirkens grundlag som i dag.
Var hæftet blevet til i 2004, var det sikkert blevet opfattet som en bredside mod Grosbøll og hans teologiske fæller.
Med henvisning til præsteløftet gjorde hæftet op med tanken om Folkekirkens nærmest grænseløse rummelighed, hvor en præst skulle stjæle af kassen eller angribe sine overordnede for at blive afskediget.
I stedet blev det fastholdt, at en præst er forpligtet til at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i Bibelen og i Folkekirkens bekendelsesskrifter.
Gruppen bag skriftet eksisterer fortsat under betegnelsen Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse og har netop udsendt et jubilæumsnummer af bladet Kirkelig Information.
Her ønsker en række ledere fra kirkelige organisationer tillykke med jubilæet. Og formand for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Jørgen Bækgaard Thomsen understreger det gamle hæftes høje aktualitet i dag.
– Kirkens ja og nej ville kalde til besindelse på kirkens budskab og væsen. Men kaldet til besindelse er mere aktuelt end nogensinde i Folkekirken, hvor Bibelens myndighed som Guds ord ofte er bestridt, skriver formanden.
