Juridisk rådgiver for forsvaret
v1 Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; v2 han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder. v3 Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. v4 Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; v5 men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. Deraf ved vi, at vi er i ham. v6 Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.
1. johs. 2,1-6
Forestil dig en forsvarer, som kan garantere os ubetinget frifindelse på alle anklager. Ligegyldigt hvor alvorlig eller frygtelig lovovertrædelsen er, så gælder garantien. Ingen straf, ingen plet på vores personlighed, ikke engang en registrering i retsprotokollen. Bare absolut frifindelse uden nogen betingelser.
Det er selvsagt uhørt i vores retsvæsen, men det er netop sådan, det er i Guds ret, hvor Jesus dag efter dag taler med sin Far på vores vegne og som vores forsvarer. Finder du ikke det temmelig ærefrygtindgydende?
Garantien er selvfølgelig gyldig, fordi retfærdigheden allerede er sket fyldest. Vores forsvarer ikke blot taler vores sag, men Han har også taget straffen for alle vores forseelser. Det gjorde Han effektivt og endegyldigt ved at dø på korset på den første langfredag. Så når Cliff Richard synder, beder Jesus ikke sin Far om endnu mere velvilje, men Han peger kun på sine sår og minder Gud om, at straffen er betalt. Cliff er frifundet.
For godt til at være sandt? Nogle mener det, og ligesom de soldater, der nægtede at tro på, at krigen var endt, og som fortsatte med at søge tilflugt i deres bunker i uger derefter, sådan går de glip af det, der må være de bedste og største nyheder, der nogensinde er forkyndt os.
Men dette afsnit burde desuden gøre indtryk på dem, der ikke har indset, at de behøver Jesus. Mennesker, som betragter deres liv, er enten blinde over for deres synd og forsyndelser eller tilfredse med den, og de tror, at det ikke betyder noget. Men synd betyder noget. Den er indgroet i os alle, selv i den mest fromme blandt kristne, og enhver, der påstår noget andet, må leve i en supernars paradis.
Det er skæbnens ironi, at spottere og tvivlere tit stempler kristne som dydsmønstre. Faktisk er det de kristne, der har indset og indrømmet, at de er »syndsmønstre«. Og i lige så høj grad, som de meget gerne ville lade deres himmelske forsvarer være i fred, behøver de Ham til stadighed at tale deres sag.
Cliff Richard (1940- ) blev født i Indien, hvor han boede til han var otte år. Da familien flyttede tilbage til England, begyndte Harry Webb, som er Cliff Richards oprindelige navn, at synge i diverse grupper.
I 1958 sagde Harry Webb sit job i en radio- og tv-forretning op og blev professionel kunstner under navnet Cliff Richard. Siden da har Cliff været en af de største stjerner inden for popmusikken.
I 1966 blev Cliff en kristen, og han har på en særlig måde formået at forene en stærk tro med et liv som superstjerne.
Artiklen her er fra bogen JESUS dig og mig udgivet af Forlaget Scandinavia i 1988.
