Fra sygdom til sundhed

– Mit selvværd er meget lavt


Kære Social- og Sundhedshjælper

Jeg har sendt dig salvedugen, som jeg har bedt over. Men efterfølgende vil jeg gerne knytte et par ord til.
Det er en del af livet, at vi alle nu og da kan komme til at føle os usikre, dumme og mislykkede. Mange flere, end vi forestiller os, har svært ved at være tilfreds med egne præstationer. Ikke kun når noget direkte mislykkes. Men paradoksalt nok også når den udførte opgave er lykkedes ganske godt for os.
I perioder har vi nok alle prøvet at komme i tvivl om vores værdi eller i tvivl om værdien af vores arbejde. Det kan ske i perioder, hvor vi har mødt megen kritik og negativitet. Men det plejer at rette sig igen, fordi vi som regel har en overvægt af velvillige og positive mennesker omkring os.
Galt kan det derimod gå, hvis man fra den tidlige barndom eller blot i længere perioder har været udsat for en overvægt af ufrugtbar kritik. Da kan selvværdsfølelsen lide alvorlig skade, og det kan tage angst med sig.
Man risikerer at komme til at leve med en kronisk angst for, at det, man gør, ikke er godt nok og med en angst for fiasko. Det kan også medføre, at personen hele tiden tænker negativt om sig selv og om egne præstationer. Han eller hun kan rette uberettigede aggressioner mod sig selv og udvikle en selvødelæggende adfærd og for eksempel bruge alkohol eller medicin for at lukke munden på de indre, selvkritiske stemmer. Tendenser til selvødelæggende adfærd finder man ofte hos mennesker, der har været udsat for mobning og chikane.
Lavt selvværd og lille selvtillid kan man også opleve hos personer, der er vokset op hos forældre med lavt selvværd og lille selvtillid. Det kan sætte sit præg på børnene.
Du siger selv, at du har døjet med lavt selvværd siden barndommen. Vi har alle brug for at føle, at vi er elskede, accepterede og betydningsfulde med det vi er og med det, vi gør. Vi har brug for at få det bekræftet af andre. Det gælder både i barndomshjemmet, i hjemmet, på arbejdspladsen og i menigheden. Hvis den slags bekræftelser mangler, og der i stedet er for meget med kritik og krav, så bliver vi usikre på os selv. Lever vi permanent i et sådan miljø, er vores selvværd i stor fare for at tage varig skade.
Vi kan komme til at lide af præstationsangst på den måde, at vi kommer til at have en kronisk oplevelse af, at det, vi udretter, ikke er godt nok og ikke er tilstrækkeligt. Vi går så ofte rundt med en følelse af, at det andre udretter er langt bedre. Men det er langt fra altid virkeligheden. Derfor er angsten for ikke at yde nok, den angst, som udspringer af lavt selvværd, meget ofte en urimelig angst.
Det er vigtigt, at du får denne angst behandlet – blandt andet ved at finde ind til årsagen. Hvad var det i din barndom, der gav dig det lave selvværd?
Jeg tror, du har brug for både samtaleterapi og forbøn. Virkeligheden er jo den, at den angst, du går med, er en fejlrettet, psykisk energi, som du kunne anvende langt bedre. Det kan også være på grund af dette, at du føler, at du ikke yder de gamle på din arbejdsplads den optimale støtte. Du nævner dog ikke, at der er nogen på din arbejdsplads, der har givet udtryk for utilfredshed med dit arbejde.
En anden ting er, at kronisk, lavt selvværd kan være med til at udvikle fysiske problemer.
Jeg møder i mit arbejde mange mennesker, som lider under forskellige former for angst. Mange af disse lider også af forskellige fysiske lidelser som for eksempel kredsløbsforstyrrelser og migræne samt problemer med maven og fordøjelsen. Men det er ikke „ægte“ sygdomstilfælde, for lægerne kan ikke finde nogen fysisk årsag. Disse lidelser kalder man psykosomatiske lidelser.
Selv om vi ved, at vi er skabt i Guds billede, og at vi er værdifulde i Guds øjne, så kan det være svært at få det ind i hjertet, hvis omgivelserne har påvirket os i modsat retning.
Her er det så, at samtale og forbøn er en vej at gå. Men vær tålmodig, for den indre helbredelse kan tage tid, også når den sker sammen med Jesus.

– Min kollega taler ikke med mig


Kære fortvivlede

Det gør altid en forskel, når vi beder for og velsigner et andet menneske. Men det er ikke altid, at resultatet bliver synligt eller synligt hurtigt. Jeg tror, at du skal blive ved.
Efter min mening kan alle påvirkes ved forbøn. I hvert fald er der meget få, der ikke kan. Jeg tror ikke, at din arbejds-kammerat hører til en af disse forhærdede. Men vi ved, at der er nogle, der reagerer negativt over for kristne og bruger dem som syndebukke, blot fordi de er kristne. Det læser vi for øvrigt også om i Bibelen.
Du nævner også selv, at årsagen til hendes opførsel kan ligge helt andre steder f.eks. i sygdom eller indre konflikter. For den sags skyld kan det også være hjemlige konflikter. Men i alle tilfælde skal du lægge denne byrde fra dig og over på Jesus, inden den kommer til at skade dit liv og dit helbred.
Vi får i Salme 55 fortalt, at vi skal lægge byrden over på Herren i bøn. Det er ikke altid så let. Som regel er man nødt til at gentage bønnen nogle gange, endda mange gange, og bønnen kan f.eks. lyde: „Jeg lægger byrden (navn) over på dig Herre i Jesu Kristi navn.“
Efter en tid vil der som regel komme en manifestation af det gode, det vil sige, at byrden vil forsvinde, fordi Herren tager den væk på hans måde. Desuden lover Jesus i Mattæus-evangeliet kap. 11, vers 28, at når vi lægger byrden over på ham, så giver han os hvile til gengæld. Jeg kan læse i dit brev, at den hvile trænger du til.