Fiskenes oprindelige betydning

Artikel nr. 5 om „Stjernetegnenes Kristne Budskab“
Fiskene: 20. februar – 20. martsI serien om de 12 stjernetegn er vi kommet til Fiskene.Den moderne astrologi går især ud på knytte nogle egenskaber til mennesker, der er født i et bestemt stjernetegn.
Man forestiller sig, at påvirkning fra stjerner og planeter skulle føre til bestemte personligheder, ligesom man tror disse fjerne kloder skulle have en betydning for, om vi her og nu er heldige i kærlighed eller erhversliv.
Disse idéer stammer fra det gamle Babylon, Indien og Egypten, hvor man vitterligt troede, at stjernerne var guder med hver sine egenskaber – som f.eks. krig, handel eller kærlighed.
Men stjernebillederne var åbenbart kendt helt tilbage til Jobs tid (som levede mindst 2.000 f. Kristus).
Selv om stjernebillederne overhovedet ikke kan aflæses ved at man kigger op på stjernehimlen, så findes de i mange gamle folkeslag.
Det er helt usandsynligt, at de forskellige folk uafhængig af hinanden fandt på de samme billeder. Der MÅ have været en fælles kilde.
Da der overraskende nok er mange symboler i disse stjernebilleder, som stemmer overens med Bibelens Messias-profetier om Jesus, er vor arbejdsteori i denne serie, at stjernebillederne oprindeligt er givet til et af de første mennesker som en vision, et syn eller en drøm fra Gud.
Det kan lyde utroligt – men hvis det ikke er tilfældet, hvorfor indeholder stjernebilleder fra før-kristen så symboler, der i den grad minder om Jesus?
Også i Fiskenes tegn finder vi overraskende symboler, som minder om den største historie, der nogensind er fortalt.
Fra Babylon blev astrologien kopieret af grækerne, da de besejrede det gamle verdensrige.
Grækerne – og efter dem romerne – blandede astrologien sammen med deres egen mytologi. Derved blev symbolernes forkludret, så vi ofte må gå tilbage til arabiske og egyptiske kilder for at finde den oprindelige mening.

Fiskenes stjernebillede består af 113 stjerner, som man fra ældgammel tid har kaldt Fiskene.
Ved at tegne linjer mellem stjernerne når man frem til et billede af to store fisk. Den ene har hovedet i retning af nordstjernen, den anden svømmer med solens bane.
Fiskene ligger langt fra hinanden, men er knyttet sammen med et bånd, som også er fastgjort til halsen af Havuhyret, Cetus – et stjernetegn under Vædderens stjernebillede.
Det gamle egyptiske navn for Fiskene, som det er vist på den egyptiske Denderahs dyrekreds, er „Pi-Cot Orion“ eller „Pisces Hori“, der betyder „den lange fisk“ med en antydning af eftertid og generationer, der følger efter hinanden. Det hebraiske navn er „Dagim“, der betyder „fiskene“. I det arabiske såvel som det græske og det latinske navn finder vi også, at betydningen er „fiskene“.

Om det var tilfældigt eller guddommelig inspiration ved vi ikke, men de allerførste forfulgte kristne brugte hemmeligt fiskens tegn. Måske var det, fordi navnet for fisk på græsk, IXTUS, samtidig er forbogstaverne i „Jesus Kristus Guds Søn Frelser“.
Da Jesus udnævnte sine første disciple, sagde han: „Jeg vil gøre jer til menneskefiskere.“ (Matt. 4,19).
Joseph A. Seiss mener i sin bog „The Gospel in the Stars“ at de to fisk kan tolkes som de to Guds folk – henholdsvis de kristne og det jødiske folk, som ganske vist forkastede Kristus, men som ifølge profetierne i Bibelen til sidst skal anerkende Kristus som deres Messias.
I den forbindelse er det interessant, at der er et bånd mellem de to fisk.
Under hvert af de 12 stjernetegn i Dyrekredsen findes nemlig 3 tegn, som uddyber stjernebilledets betydning. Under Fiskene findes: 1. Båndet, 2. Andromeda og 3. Cephus.

Det arabiske navn for denne stjernegruppe er „Al Risha“, der betyder „båndet“ eller „tømmen“. Egypterne kaldte det „U-or“, som betyder „han kommer“.
Båndene, som binder fiskene, er også fastgjort på halsen af havuhyret Cetus (Satan), hvilket kanm tolkes som, at de endnu er bundet og undertrykt. Men deres udfrielse er nær, symboliseret ved Vædderen (den sejrende Kristus) hvis pote ligger hen over det sted på båndet, hvor det ligger dobbelt, som om den løsner båndene og sætte de fangne fri.

Andromeda er et andet interessant undertegn, som består af 63 stjerner.
Andromeda fremstiller en kvinde med lænker på håndled og fødder. De stjerner, som danner denne figur, krummer sig i en lang linie fra Mælkevejen til hjørnet af det store kvadrat i Pegasus.
Araberne forestillede sig en sæl, lænket ved halsen.
I Denderah dyrekredsen hedder kvinden Set, med betydningen „sat op som en dronning“. På hebraisk er hun Sirra, „den lænkede“.
Den klareste stjerne (i hendes hoved) hedder på arabisk „Al Phiratz“, der betyder „den nedbrudte“. Andre stjerner betyder: Mirach (hebraisk) „den svage“, Al Anak (arabisk) „slået ned“, Mizar „den svage“, Al Mara „den hjemsøgte“.
I Bibelen omtales først Israel og siden den kristne menighed som en kvinde, der er højt elsket af Gud. Kristus beskrives ofte som brudgommen, der skal komme og løse sin brud.
Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten, lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede, hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder – for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger.
Johs. Åb 19,6-9

Den græske mytologi om den lænkede kvinde tilslører symbolikken i dette tegn ved at knytte det til deres egen mytologi om Andromeda. Men disse stjerner var kendt af kaldæerne – før de græske og romerske legender – som „den lænkede jomfru“. Den græske Perseus’ nedkæmpning af havuhyret Cetus kommer fra kaldæernes fortælling om Marduk og dragen Tiamat.
Disse „lokale“ myter må have taget udgangspunkt i en oprindelig fortælling. Den samme gamle historie, som går igen i de andre stjernebilleder – om prinsen, helten, kongen, sønnen, Kristus, som redder sin lænkede brud.

Cephus, den kronede konge, består af 35 stjerner.
Cephus er iført kongekåbe og siddende på en trone i den højeste himmel. Han holder et scepter i den ene hånd, og hans fod hviler over nordstjernen. Hans græske navn „Cepheus“ stammer fra hebraisk og betyder „grenen“.
(Den kvist, som er omtalt i Esajas 11 – nemlig Kristus.)
Hans etiopiske navn er Hyk, der betyder „konge“.
I Denderah dyrekredsen er figuren i dette tegn et stort forben på et dyr, der er forbundet med en lille figur af et får, i samme positur som Vædderen i næste stjernebillede. Egypterne kaldte dette stjernetegn „Pe-ku-hor“, som betyder „han vil komme for at regere“.
Og navnene på de enkelte stjerner i dette stjernetegn er endnu mere påfaldende, hvis man kender lidt til den kristne symbolik for Jesus Kristus:
Den klareste stjerne (i højre skulder) hedder Al Deramin, som betyder „kommer hurtigt“. Den næst klareste stjerne (i skærfet) hedder på arabisk Al Phirk, som betyder „forløseren“. Den tredje klareste stjerne (i venstre knæ) hedder Al Rai, som betyder „den som bryder“ eller „brækker“.
Jesus er den forløser, som „kommer snart“ for at bryde den Ondes magt.
Han er den højt ophøjede. Den kronede konge.
Efeserbrevet fortæller, at Gud „oprejste ham (Jesus) fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i himlen, højt over al myndighed, magt, kraft, herskermagt og hvert navn, som nævnes kan, ikke blot i denne tidsalder, men også i den kommende.“ (Ef. 1, 21).

Andre artikler i serien