1200 til bøn for nationen
De etniske kirker stod for en glad og festlig aften Store Bededag. Der var også alvor i luften, da der blev bedt om tilgivelse og forsoning. Bertel Haarder roste arrangementet KØBENHAVN- Store Bededags aften strømmede over 1200 deltagere til fælles bøn og sang i Danmarks Radios Koncertsal i København. 
– Arrangementet blev et af de største bedemøder i nyere tid, siger Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjeneste, der sammen med Evangelisk Alliance arrangerede aftenen på vegne af 30 internationale kirker i København, der havde indbudt til Bøn for nationen.
– Der var stor glæde og en flot positiv stemning hele aftenen, der blev en succes på alle områder. Vi vil gerne arrangere noget lignende en anden gang, udtaler en tilfreds Hans Henrik Lund, der skønner, at 70 procent af deltagerne var nydanskere.
– Danskerne skal overbevises for at gå til bedemøde. De farvede kommer af sig selv. For dem er det mere naturligt at samles til bøn. Det er noget, vi kan lære af, mener han.
Kirkeminister Bertel Haarder var blandt de særligt indbudte. Han deltog i arrangementets første del, der varede et par timer, hvor han kom med et kort indlæg. Kirkeministeren, der kalder sig grundtvigianer, var glad for invitationen og deltog aktivt i fællessangen.
– At synge og bede sammen er ægte integration, sagde Bertel Haarder indledningsvis og forklarede en kirkeministers rolle i det danske samfund.
– I Danmark har vi ingen pave, og kirkeministeren er bestemt heller ingen pave. Kirkeministerens opgave er at bidrage til, at Guds Ord har frit løb iblandt os i de danske kirker. Kristendommen er ikke ligegyldig for det politiske liv, men dens veje ind i det politiske liv går gennem den enkeltes tro og personlige overbevisning, sagde Bertel Haarder også og hilste til sidst.
– Som ung højskolelærer havde jeg en forstander, der hed Knud Hansen. Han sagde noget, som er blevet uopslideligt for mig. Hans ord vil jeg gøre til min hilsen til alle her i aften: Gud velsigne og forbavse jer!
Der var mange repræsentanter fra de forskellige kirker på scenen. Der blev bedt for integrationen af nydanskere og for de danske myndigheder, regeringen og kongehuset. Der blev også bedst intenst om vækkelse og fyldte kirker og for enhed mellem internationale kirker, frikirker og folkekirker.
Den kendte FCK-spiller Alvaro Santos fra Brasilien og hans kone Cintia var på scenen, da der blev bedt for familierne. De kommer i Pinsekirken i København.
– Vi er privilegeret som familie, og det takker jeg Gud for, sagde Alvaro Santos, inden han bad for alle familier på portugisisk.
Aftenen stod også i angerens og tilgivelsens lys. Elmira Fouroozandeh, der kommer fra Azerbaidjan, er pastorfrue i den internationale kirke Church of Love i København. Hun bad om tilgivelse på de indvandreres vegne, der fylder op i statistikkerne over kriminalitet.
Sognepræst Niels Jørn Fogh, Lindehøj Kirke i Herlev, gik den anden vej. – Tilgiv os, Herre, de gange vi har forbrudt os imod dig og de fremmede midt iblandt os, bad han.
Michael Rask Christensen, der er IT-specialist i IBM, kommer i Citykirken på Københavns Vestegn. Han bad om, at danskerne og ikke mindst erhvervslivet må få et større hjerte over for de fremmede.
– Tilgiv os, Gud. Vi beder for de mange arbejdsløse iblandt os. De, der ikke kan få et arbejde, blot fordi de har en anderledes hudfarve og et andet navn, vi beder, at erhvervslivet må få øjnene op for deres kvaliteter, bad han.
Bagefter sang hele salen We are one hjulpet på vej af det over hundrede mand store gospelkor, som organist Peter Steinvig havde samlet til lejligheden. Gospelkoret sørgede for, at den musikalske stemning under hele arrangementet var i top. Bandet Mathew sang og spillede også.
