Historisk baggrund:
Bededagen og de varme hveder
Idémanden bag Store Bededag er Hans Bagger, som var biskop i Roskilde fra 1675 til 1693. I løbet af sine to første år som biskop fik Bagger indført hele tre faste- og bededage. Den midterste af dem blev lovfæstet ved en kongelig forordning den 27. marts 1686 og placeret den fjerde fredag efter påske. På denne måde kunne Christian den Femte nå at holde bededag i København, inden han drog ud på sommerrejser til sine riger og lande.
Denne lovfæstede Store Bededag var kun en ud af mange. Der var flere mindre bededage, som var spredt ud over kalenderen. For eksempel var hver onsdag bededag på landet. På bededagene bad præsterne i kirken for fred, dagene var bodsdage, og man fastede.
Store Bededags helt korrekte navn var ekstraordinær, almindelig bededag, og den blev indvarslet allerede aftenen før ved ringning med kirkens største klokke – stormklokken. Ringningen var signal til, at kroer med videre skulle lukke, og at der ikke længere måtte drives handel. På den måde var der håb om, at folk kunne komme rettidigt (og ædru) i kirke, som forordningen krævede. Man skulle faste, indtil gudstjenesterne – inklusive aftensangen – var afsluttet og i øvrigt afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags verdslig forfængelighed.
I 1770 gennemførte Christian den Syvendes berømte livlæge, Struense, den store helligdagsreform, hvor halvdelen af årets dengang 22 helligdage blev afskaffet. Blandt andre Helligtrekongersdag, tredje juledag, Kyndelmissedag og Mikkelsdag.
Efter reformen skulle disse dage ikke længere være fridage, men bruges til arbejde og nyttig gerning.
Navnlig to Store Bededags-traditioner er blevet holdt i hævd i mange år. I København benyttede borgerskabet den arbejdsfrie bede- og bodsdag til at spadsere på voldene rundt om hovedstaden. Traditionen stammer formentlig fra midten af 1700-tallet, hvor det spadserende borgerskab kunne lytte til klokkespillet på Vor Frue Kirke, som blev sat i gang hvert år om aftenen på Store Bededag. Klokkespillet gik dog til grunde efter englændernes bombardement af København i 1807.
Byens bagere skulle naturligvis holde fri Store Bededag. Derfor bagte de dagen før særlige hvede-tvebakker, som folk kunne varme og spise dagen efter. Også i dag er de varme hveder en fast tradition i mange hjem i forbindelse med Store Bededag.
