De gamle kan endnu

Små 500 oplevede ren nostalgi, da verdens største kristne rockband besøgte KoldingDer er kommet sølvstænk i de gyldne lokker, og t-shirten er begyndt at stramme de forkerte steder. Men Petra rocker stadig mere end 30 år efter deres første album.
Det beviste de sidste uge i Kolding, da knap 500 tilskuere skrålede med på The Creed, Beyond Belief, This Means War, og en stribe andre udødelige Petra klassikere.
Kristenrockens svar på Rolling Stones lød det i præsentationen. Og selv om der blev fnist i krogene over den sammenligning, måtte de fleste koncertgængere overgive sig.
Selv om Petra gerne vil hævde, at deres seneste album, Jekyll & Hyde, er det bedste nogen sinde, var der ingen tvivl om, at publikum foretrak de gode gamle fra slut-firserne og starten af 1990’erne. Dengang albums som This Means War, On Fire, Beyond Belief og Unseen Power roterede på de fleste kristne teenage-værelser. Og det er teenagerne fra den gang, der går til Petra-koncert anno 2005. Enkelte havde endda taget deres børn med for at vise junior, hvad far rockede til, da han var ung.

Og Petra har tilsyneladende forstået, hvad publikum vil have. I hvert fald havde Schlitt, Hartman og de to nye strikket en setliste sammen med lige dele nye og gamle numre. Selv det gamle Kiss-nummer Judas Kiss kom til ære og værdighed sammen med sange som This Means War, He came he saw he concuered, Creed, Beyond Belief, Sight Unseen og Dance.
Og publikum skrålede med, så selv John Schlitts hæse vokal og et potent lydanlæg måtte opgive at overdøve de 500 halse.
Alligevel gik publikum hjem med en følelse af, at Petra ikke lyder væsentlig anderledes i dag end for 10 år siden. Schlitts stemme lyder stadig præcis så slidt som den skal, og mr. Bob „is back“ Hartman viste, at han trods alderens trykken og flere års fravær fra bandet stadig kan tage kvælertag på guitaren.
Og selv om de nu sveder mere og springer lidt mindre rundt på scenen, så kan de to 55-årige stadig håndværket.

Heller ikke budskabet var glemt eller gemt af vejen. Ingen kunne være i tvivl om, at Petra stadig lever og ånder for at forkynde det kristne budskab for hele verden.
Således sluttede koncerten ikke med det ekstranummer, de fleste havde forventet. I stedet greb Bob Hartman mikrofonen og prædikede stærkt om sine mange års erfaring som kristen og opfordrede folk til at bede med ham, hvis de ikke allerede havde inviteret Jesus ind i deres liv.
Det havde de fleste. Også 29-årige Christian, der havde taget turen fra Nordsjælland for at opleve sine gamle helte.
– Hvis det ikke var for Petra havde jeg ikke været en kristen i dag. Det var deres tekster i slutningen af 1980’erne, der overbeviste mig om, at Gud er værd at tro på, siger han.
Den slags vidnesbyrd hører Petra overalt, hvor de kommer. Alligevel kan det stadig give Bob Hartmann gåsehud, fortæller han efter koncerten.
– Det er jo derfor, vi fortsætter. Vi har gennem årene oplevet, at Gud bruger os til at gøre en forskel i menneskers liv. Og det rører mig virkelig at høre mennesker fortælle, at vi er blevet brugt igen.
– I december gav vi en stor koncert i Indien, og også der kendte publikum alle vores sange og havde et nært forhold til dem – det gjorde stort indtryk, fortæller Bob Hartman, som grundlagde bandet i 1973 og siden har leveret næsten 300 tekster.

Bob Hartman havde faktisk lagt den seks-strengede på hylden midt i 1990’erne, men da John Schlitt sidste år manglede en guitarist, begyndte det igen at krible i de gamle fingre.
– Jeg savnede det simpelthen, og efter en del bøn og snak med min kone, sagde jeg ja, og det har jeg ikke fortrudt.
Hartmans søn hjemme i USA har lige fået kørekort. Alligevel vil Harman ikke høre tale om, at han er blevet for gammel til rockmusik.
– Jeg er sikker på, at vi kan mærke det, når det er tid at stoppe. Gud vil vise os det, men han er ikke færdig med os endnu. Vi tager et skridt ad gangen, og så må vi se, hvor længe det varer, siger Bob Hartman.
Ingen kunne være tvivl om, at koncerten i Danmark var noget særligt for Petra.
– Jeg er så imponeret over, at folk kender vores sange så godt. Og jeg følte, at Gud virkelig var med i aften. Jeg tror, det er ved at ske noget stort i Danmark, siger Hartmann alvorligt.
Én af de nye i bandet, bassisten Greg Bailey, var også imponeret.
– Der plejer at være gang i den, når vi spiller, men i aften var der altså virkelig gang i den. Hvor mange gæster var der egentlig?
– Knap 500.
– Wow, det lød, som om der var 5000!