Unge hjælper Rumænien
Ni unge deltog i et nødhjælpsprojekt, da de var elever på Nøvlingskov Efterskole. Det gav lyst til mere, og i dag har de unge oprettet deres egen nødhjælps-orgnisationNi unge deltog i efteråret 2002 i et valgfag på Nøvlingskov Efterskole. Faget gik ud på at indsamle nødhjælp til Rumænien, og det gav de unge blod på tanden.
De ni elever på holdet og deres lærer besluttede sig for, at de ville restaurere et klasselokale i byen Maneciu i Rumænien, og straks gik de i gang med at indsamle stole, borde, tavler og computere fra forskellige private sponsorer og virksomheder. Nogle af computerne skulle først sættes i stand, så de kunne bruges.
-Vi vidste egentlig ikke særlig meget om computere i starten. Men så prøvede vi at åbne en, der virkede, og en, der ikke virkede, og fandt ud af hvad der var forskellen på de to, siger en af eleverne, Henrik Nykjær.
Som et led i projektet var de unge med i Rumænien for at stille computerne op, og her oplevede de, at deres lille projekt gjorde en stor forskel for rumænerne.
En folkeskolelærer i Rumænien tjener kun cirka 750 kroner om måneden. Alligevel er en række ting, blandt andet køkkenudstyr og cykler næsten ligeså dyre som i Danmark.
– Vi oplevede, at de ting, vi smider ud herhjemme, fordi de er gået af mode, eller der er kommet en nyere model, de ting kan gøre en stor forskel i Rumænien, fortæller Henrik.
Da efterskoleåret for to år siden var omme, var de ni elever enige om, at de langt fra havde fået nok af nødhjælp. Oplevelserne i Rumænien kaldte på mere.
Derfor stiftede de deres egen nødhjælpsorganisation Ung Nødhjælp, som i dag har 15 aktive medlemmer og cirka 50 støttemedlemmer.
Foreningen fik en samarbejdsaftale med Holstebro Nødhjælp, som jævnligt kører lastbiler med nødhjælp til Rumænien. Og snart var den nye organisation afsted med blandt andet et læs symaskiner, som blev delt ud.
– Problemet var bare, at rumænerne ikke har overskud til at tænke på hinanden. Når tingene er gratis, tager de alt, hvad de kan slæbe, fortæller Henrik, der er formand for Ung Nødhjælp.
Derfor fandt de på at oprette en genbrugsbutik, hvor rumænerne kunne købe tingene billigt for på den måde at sikre, at hver især kun fik, hvad de havde brug for.
Sammen med den lokale humanitære organisation ANA Foundation blev genbrugsbutikken oprettet, og giver et pænt overskud, fordi medarbejderne, der holder butikken åbent et par gange om ugen, alle er frivillige.
Her kan rumænerne blandt andet købe en jakke til seks kroner, et glas til en kroner eller en fuldt funktionsdygtig miniovn til en tyver. Men det er især salget af cykler der går godt, forklarer Henrik.
En god brugt cykel indbringer cirka 200 kroner, og det er et godt bidrag til, at den ugentlige indtjening kommer op i nærheden af 5000 kr.
Pengene går til et ældrecenter, som er ved at blive opført i byen. Ældrecentret er det første af sin slags i hele distriktet, hvor mange ældre bor hos deres børn under elendige vilkår. På det nye center skal de ældre deles om værelserne to og to. Og det er rent luksus i et land, hvor man mange steder må bo op til 20 ældre sammen på en sovesal, hvis man overhovedet er så heldig at få en plads.
Udover den økonomiske hjælp har medlemmer af Ung Nødhjælp været i Rumænien for at hjælpe med byggeopgaverne en uges tid.
Varerne til genbrugsbutikken kommer blandt andet fra en række genbrugsbutikker i Herning, som Ung Nødhjælp har aftaler med. De varer, butikkerne ikke kan sælge i Danmark, afleveres til Ung Nødhjæp i Snejbjerg, og hvis ellers tingene virker, ender de i butikken i Rumænien.
Siden har Ung Nødhælp været involveret i flere projekter, og reaktionerne fra modtagerne i Rumænien giver de unge danskere energi til at fortsatte arbejdet.
I vinterferien blev en lastbil sendt af sted til Rumænien med især køkkenudstyr og 15 cykler, som var indsamlet i løbet af syv måneder.
I øjeblikket arbejder organisationen på at samle et klasseværelse til en anden skole, der er en mellemting mellem 10. klasse og gymnasiet herhjemme. Ung Nødhjælp har blandt andet fået 50 nye bærbare computere fra TDC, dem skal de rumænske lærere have. Og desuden skal 40 stationære computere gøres klar til eleverne.
I efteråret sætter Henrik og nogle af de andre fra Ung Nødhjælp sig i flyveren for at rejse til Maneciu for at samle de mange computere i et netværk og undervise lærere og elever i at bruge den nye teknik.
– I Rumænien er mange ting meget dårligt fordelt. Nogle skoler har næsten ingen eller meget gamle computere, mens andre har alt det nyeste udstyr. Det virker underligt, for de fleste af skolerne er offentlige, forklarer han.
