Bedstefar rocker igen
Kristenrockens bedstefar, Larry Norman, giver en yderst sjælden koncert i Norge på Seaside Festivalens hovedscene den 9. juli. Koncerten bliver både med solooptræden og sammen med et band. I bandet finder man blandt andre Larrys søster, Larrys søn og den legendariske bluesmusiker Mark Lemhouser.
Ved koncerten vil Larry Norman tage tilhørerne med gennem hele sin karriere – ligesom han også vil spille numre fra sit nyeste studiealbum.
To dage før hovedkoncerten giver Norman en mindre, akustisk koncert i Egernsund, og søndag den 10. juli skal han endvidere synge ved festivalens gudstjeneste.
Larry Norman lider af hjerteproblemer, og det er derfor yderst sjældent, at han giver koncerter. Faktisk trak han sig tilbage fra rampelyset allerede i 2001 og holdt flere års koncertpause, før han kortvarigt dukkede op ved en koncert den 18. oktober sidste år.
I 1960erne og 1970erne revolutionerede Larry Norman den kristne musikscene med plader som Upon This Rock, Only Visiting This Planet og In Another Land.