Familie-brevkassen
Hvor er manden til mig?
Kære Dorthe
Jeg skriver til dig, fordi jeg har svært ved at finde den rette kæreste. Faktisk vil jeg utrolig gerne have en mand, blive gift og få børn. Jeg har egentlig udtænkt mig manden i mit liv, problemet er bare, at han ikke vil have mig. Nu har jeg længe forsøgt at overbevise ham om, at jeg er den rette for ham men uden held. Det er langsomt ved at gå op for mig, at jeg må lede andre steder, men hvor er han så? Jeg har så svært ved at blive forelsket i en med kedeligt hår og ufikst tøj. Nu er jeg ved at være godt op i trediverne, så jeg har jo ingen tid at spilde. Er jeg for kræsen, når jeg tænker på udseendet også? Det er bare også vigtigt for mig, og jeg holder heller ikke ud til flere overfladiske forhold. Hvordan gør jeg?
Venlig hilsen Annie
Kære Annie!
Dit problem er ikke ualmindeligt. Du er, som jeg læser det, forelsket i en, der ikke er forelsket i dig. Du har brugt meget energi og tid på at håbe, vente og overbevise ham om, at du er den rette for ham, men desværre uden det er lykkedes, at I er blevet til et kærestepar. Jeg har fuld forståelse for, hvor frustrerende og ærgerligt det må være for dig.
Når du skriver, at det langsomt er ved at gå op for dig, at du må lede andre steder efter manden i dit liv, bliver jeg lidt i tvivl om, hvorvidt du helt har sluppet ham i dine tanker endnu. I og med at du ikke kan få ham, kan han næsten vokse sig til en perfekt, pletfri og ufejlbarlig mand. Det er nok ikke helt virkeligheden, men det bliver det ideal, du spejler andre mænd i, og hvem kan leve op til det?
Det er en svær balance med kærester. På den ene side er du i din fulde ret til at være kræsen, at se dig for, vurdere og veje ham på vægtskålen. På den anden side ser jeg en tendens til, at denne vurdering finder sted meget, meget tidligt i kontaktforløbet, hvorfor jeg tror nogle singles kommer til at lade en god og reel fyr gå forbi. Det er blot min mening, men måske kan det være en hjælp at give mænd en større chance fra begyndelsen af for at se, hvad tiden vil gøre ved jeres relation.
Kan du genkende dig selv i dette, at han bliver vejet for let ved første samtale på grund af håret eller tøjet, synes jeg, du bør overveje at mødes med ham igen. Tænk over, hvor lidt eller meget udseende og påklædning skal fylde i dit ægteskab. Vil du have en ægtefælle, som hver dag minder dig om, at du vist har taget lidt på eller trænger til at gå til frisøren? Det er et urealistisk billede, at udseende fylder meget i parforholdet og især fra kvindens side. Vi har naturligvis brug for en flot fyr ved vores side, men de indre værdier fylder i andre og usammenlignelige dimensioner, synes jeg.
At finde den rette tager tid. Han skal blive din bedste ven og livsledsager, og det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det urealistiske billede, film og tv giver os af kærlighed ved første blik, farver vores indtryk af, hvor hurtigt og let et godt resultat opnås. Du må tænke mere proces og mindre projekt (mindre resultat), som du i øvrigt også har gjort med ham, du ikke kunne få. Lad andre mænd få en lignende chance hos dig, som du har givet ham.
De bedste ønsker om en fremtid med mand og børn for dig også!
Med venlig hilsen Dorthe
I Udfordringen nr. 19 er der en kvinde, Marianne, der på grund af sine skuffelser ved at gå i kirke overvejer at tage en pause. Jeg holdt en gang sådan en pause. Den var oprindelig ment til at skulle vare, til jeg blev gammel, for der var ikke andre i min kirke, som var unge – jeg var selv 13 år. Jeg troede derfor, jeg skulle leve hele mit liv alene. Jeg tænkte, at det ønskede Jesus ikke. En dag, da jeg var omkring 21 år gammel, læste jeg en artikel i Berlingske Tidende om Moder Teresa. Der stod, at hun havde sagt, at mennesker, som ikke fulgte deres (kristne) tro ville blive ulykkelige i livet. Det var, hvad der var sket for mig. Jeg havde på grund af personlige problemer besluttet, i tilfælde af at de ikke blive løst, hvordan jeg ville begå selvmord.
Jeg endte kort efter med at bo et år i et kristent kollektiv i Bagsværd. Jeg havde fået alvorlige psykiske vanskeligheder på grund af Transcendental Medi-tation, og i løbet af nogle år fik jeg en meget bedre tilværelse, om end jeg stadig var syg. I dag får jeg førtidspension på grund af en psykisk diagnose. Jeg er 48 år og en meget aktiv kristen, der blandt andet hjælper nogle nonner fra Kærlighedens Missionærer, en orden, som Moder Teresa startede.
Jeg er sikkert ikke den eneste, som ikke har fulgt sin tro.
Peter skriver i sit første brev kap. 5 vers 8-11:
Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen, I ved jo, at de samme lidelser rammer jeres brødre her i verden. Og når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen.
Mange hilsner
John C. Petersen
Kastrup
Tak John, for din kommentar. Det blev så en pause på otte år for dig. Det er spændende at læse, hvordan Berlingske Tidende og et kristent bo-miljø i fællesskab hjalp dig tilbage til et sted, hvor du ville leve. Tillykke med det. Og tak for, at du gør opmærksom på, at sygdom, både psykisk og fysisk, ikke behøver at betyde, at livet ikke er værd at leve. Du er ikke din sygdom, du er én, som både er skabt og er kaldet af Gud.
Mange hilsner
Peder Poulsen
Vi oplever alle vrede den kommer til udtryk på en eller anden måde; bevidst eller ubevidst. Enten i forhold til os selv – for eksempel kropsligt, i søvnen eller psykisk eller også i forhold til andre mennesker.
Vreden kan bruges konstruktivt eller destruktivt. Bibelen siger, vi gerne må blive vrede men at vi ikke må synde i vores vrede. Hver enkelt af os har ansvaret for vores egen vrede men vi skal ikke tage ansvar for de andres. Det er hårdt at sluge andres vrede.
Det er muligt at være domineret af flere følelser på samme tid. Vrede og sorg samt vrede og glæde er ofte naboer.
Vreden har mange ansigter: raseri, irritation, at være mopset, sur, skuffet, jaloux osv. Vreden udvikler sig ligesom i en trappe opad. At hæve stemmen er en typisk måde, hvorpå man kan markere, at nu grænsen er nået.
Hidsighed kan være en synd. Det, der kan hjælpe den ene, kan ødelægge den anden. Og den, der hurtigt bliver hidsig, skal øve sig i at blive på nederste trin af trappen.
Det er vigtigt, at problemet udredes hurtigst muligt – i særdeleshed i forhold til de personer, der er tættest på dig. Når vi reagerer med vrede, er det ofte, fordi vi har et lille barn indeni, der på et tidligere tidspunkt er blevet svigtet. Vejen frem er da at tage hånd om det indre barn. Dét barn har brug for at få at vide, at følelsen er rigtig nok, hvilket den er, fordi den handler om fortiden. Den handler om det, som barnet oplevede/ikke oplevede i barndommen – for eksempel at blive glemt, overset eller lignende. Når barnet så oplever noget, der ligner, trykker det på nogle knapper og udløser derved nogle følelser.
Et eksempel på destruktiv vrede er Vrede på vandring. Måske kender du det: Det kan være, man er blevet vred over noget, man har oplevet i løbet af dagen, og når man tager hjemad, ligger utilfredsheden stadig og ulmer under overfladen, fordi man måske ikke fik sagt sin mening eller udredt problemet. Når man så kommer til at lade det gå ud over for eksempel sit barn, når man kommer hjem, fordi barnet siger eller gør noget, der generer og barnet så derefter bliver sur på far, som bliver sur på
så taler man om, at vreden vandrer.
Det er vigtigt at udtrykke vreden så ordentligt og værdigt som muligt og at bruge den konstruktivt til for eksempel at ændre sin situation. Bemærk, hvordan du reagerer i din vrede, og vær opmærksom på, om du synder, når du bliver vred. Men husk, at selve følelsen vrede ikke er forkert.
Når du oplever en situation, som gør dig vred, vær da opmærksom på, hvad dit hoved (din fornuft) siger dig. Og hvad din mave( dine følelser) siger dig. Maven er vigtigst. Går det ud over for eksempel søvnen, så er problemet vigtigt for dig UANSET HVAD ANDRE SIGER.
Ann-Mari Nolsøe