‘Fodspor’ for små og store…

Heldigvis var Sommer Oase andet og mere end storm og bortfløjne telte.

Et genialt arrangement, som skabte en flot helhed og et tankevækkende perspektiv

Årets tema var denne gang „I fædrenes fodspor“, og det kom til udtryk på flere forskellige måder.
Augustin, Gregor af Nazians, Gregor af Nyssa, Brasil den Store, Klemens af Alexandria, Irenæus og Patrik af Irland, var nogle af de gamle kirkefædre, som kom på arenaen. Der blev stillet skarpt på emner som tro, længsel, bekendelse, gnosticisme, pluralisme og multireligiøsitet.
Der blev gravet og gransket dybt i de gamle bøger, så oldkirkens gamle støv hvirvlede omkring det store mødetelt. Er evangeliet en tidløs abstrakt sandhed? Hvor går grænsen for sand kristendom? Hvordan praktiserer vi livsnær efterfølgelse af Jesus i missionale fællesskaber?
Spørgsmålene fra kirkefædrene var brændende og mærkværdig aktuelle. Ofte går vi jo rundt med de samme spørgsmål på tungen i år 2005.

Årets tema „I fædrenes fodspor“ kom også konkret til udtryk for den yngre generation.
For at tydeliggøre den forskel, de enkelte kirkefædre kom til at gøre i historien, havde arrangørerne af BørneOase iscenesat et sjovt og lærerigt teaterstykke, som hver dag fortalte om kirkefædrene – på børnenes sprog.
Kathrine og Kasper kom hver dag op af sengen og gjorde sig klar til at komme i skole. Men hver dag blev den store nøgle til klædeskabet væk. Alle BørneOase-børnene måtte hjælpe dem med at lede efter den. Ved hjælp af den genfundne nøgle blev Kathrine og Kasper gennem klædeskabet – i bedste C. S. Lewis-stil – ført tilbage i tiden og kom ud på den anden side, i et helt andet årstal. Og her mødte de så den ene mærkelig klædte kirkefader efter den anden, som lærte dem sit underlige navn, forærede dem gaver og gav dem hver dag et bibelsk huskeord med hjem.

Et genialt arrangement, som skabte en flot helhed og et tankevækkende perspektiv fra vi voksnes verden til dén efterfølgende generation, vi skal sætte fodspor for – og som en dag selv skal lære at sætte fodspor for andre…!

De aller yngste børnedeltagere fik hver dag besøg af den ældste „kirkefader“, nemlig Noa. Han forlod hver dag sin ark, for at besøge MiniOase, og hver dag havde han et nyt dyr med, som fortalte og sang sange med de mindste børn.

Hvis man var stort barn fra 10 – 14 år, kunne man deltage i RockSolid, som havde deres eget store campingtelt på den anden side åen. Her var der forskellige sjove og lærerige aktiviteter samt en hel del musik – som fra tid til anden også kom resten af campingpladsen til gode..!

BaseCamp var for de 15 – 25 årige deltagere, med events, workshops, seminarer, lovsang, undervisning, forbøn og fest.
Jeg talte med en deltager fra BaseCamp, som før lejren havde været frustreret over sit liv og kald. Han fortalte mig over en kop kaffe: „Nu ved jeg, hvor jeg skal være. Jeg skal simpelthen sidde ved Jesu fødder og bare lytte til ham. Han skal nok vise mig den vej, jeg skal gå. Nu behøver jeg ikke længere at være så frustreret.“

Som der tidligere er skrevet om her i avisen, gjorde den voldsomme storm den sidste dag på SommerOase nogle mennesker ret forskrækkede. Nogle dristede sig til at fortolke stormen som den Ondes forsøg på at skræmme Guds Folk. Andre fortolkede det som Guds Ånd, der blæste lidt for kraftigt.

For mig blev det en påmindelse om, at vi lever i en tid, hvor alvor, årvågenhed og daglig bøn er en nødvendighed, hvis vi som Guds Folk vil være med til at sætte livsvarige „fodspor“ i den tid vi lever i, og for de mennesker, vi omgås.

Jeg vil tage ved lære af min 6-årige søn, som stadig ivrigt og med fagter frimodigt synger sangen, han lærte på BørneOase:

„Tro får din dåb til at blive et håb.
Tro gør den sløve til en farlig løve.
Tro kan få dværge til at flytte bjerge.
Tro er det bedste jeg ved – gi’r os håb om et liv i Guds Fred.
Kom gi’ os tro, – gi’ os tro til at nå, ud med dit ord,
til resten af verden.“

(Fra CD’en „Børnekirke – TRO“ Strandkirkens børnelovsangskor.)