Krystal Meyers: Krystal Meyers

Det er ikke noget nyt, at der kommer en debut cd med en ung tøs, som går mod strømmen. Vi har set Alanis Morrissette komme op som et lille stjerneskud, senest er det Avril Lavigne, som falder i øjnene, i hvert fald hvis vi er ovre i den mere rockede stil.
Krystal Meyers er ingen undtagelse. Hun er 16 år, og stilen er power pop-rock, og lad mig sige her: Hvilket stjerneskud.Det er melodier, som brænder sig ind på ørehinden, super velproduceret, en sammenligning med Avril Lavigne er ikke helt ved siden af, det er de samme producere, som Avril havde.
Alligevel er det ikke bare en kopi af Avril. Man kan godt høre, at Krystal også er sin egen.
Ian Eskelin, tidligere frontmand i All Star United, er med-producer. Det er som regel garanti for noget happy power pop-rock, også her.
Jeg tror, vi her har en cd, som kommer til at sælge ekstremt godt i den kristne musik-branche. Spørgsmålet er, hvor meget den vil slå igennem som main-stream. Krystal har en meget stærk kristen profil i sine udtalelser, det er jo noget, som ofte falder lidt uden for de normale store sællerter i main-stream-branchen.
Jeg kan kun sige, at er du til musik med lidt mere gang i den, men stadig ikke for vildt, så er det her lige sagen. Køb den.
Jimmi Macdams
jimmi@macdams.dk