De kender Egypten
Nete og Henrik Ertner Rasmussen glemmer aldrig deres 7 år i Egypten.
– Jeg tog derned i morgen, hvis jeg kunne, siger Nete. Sammen med Henrik er hun rejseleder på Udfordringens store læserrejse d. 9.-17. februar 2006.
– Vi brænder begge for Egypten og for det kristne mindretal dernede. Vi ser det som en stor mulighed at kunne fortælle om det Egypten, turisterne normalt ikke ser. Vi kommer til at kæmpe om mikrofonen! lover Nete, der sammen med Henrik kan fortælle mange anekdoter om Egypten.
Selv er hun teolog og blev i 1989 udsendt af DMS (Danmission) for bl.a. at arbejde blandt kvinder og kristne flygtninge i Egypten. Flygtningene kom fra bl.a. Etiopien, Eritrea og Sudan, hvor man systematisk forsøgte at udrydde kirken.
Henrik, som før var præst i Himmerland, skulle bl.a. undervise teologer i den anglikanske kirke, men underviste også i ortodokse, katolske og evangeliske kirker.
Desuden var parret involveret i mange andre opgaver. Henrik studerede islam, og fulgte med i den politiske situation og skrev artikler hjem til Kristeligt Dagblad, mens Nete skrev spændende artikler til Udfordringen.
– Egypten er fantastisk. Cairo er min by. Det er her kulturer og religioner mødes, udbryder Nete begejstret.
Henrik, som er den mere flegmatiske type, må også medgive, at Cairo og Egypten er noget helt specielt. Han konstaterer, at kristendommen er dobbelt så gammel i Egypten som hos os…!
– Egypten er jo ikke blot pyramidernes land. Det er også landet, hvor en stor del af bibelhistorien udspillede sig. Det var hertil den hellige familie Maria, Josef og Jesus flygtede. Og det var hertil kristendommen kom allerede med evangelisten Markus kort efter Jesu død og opstandelse.
Den koptiske kirke er stolt af sine gamle rødder, og hvad enten det er ortodokse, katolske eller evangeliske koptere, så er troen mere levende her, end andre steder i verden, fortæller Henrik.
Det skyldes bl.a. at den ortodokse koptiske kirke har været i konkurrence med den katolske kirke siden år 451, hvor kirken blev delt, og den vågnede igen op, da evangeliske missionærer kom hertil i forrige århundrede.
Muslimerne fik magten i Egypten over en periode på flere hundrede år for ca. tusind år siden. Bl.a. fordi de lovede de ortodokse kristne frihed fra katolsk herredømme
– I dag er der kun 10-20 pct. kristne tilbage. Mange udvandrer til USA, fordi de forfølges og behandles som 2. klasseborgere til trods for den officielle religionsfrihed, fortæller Henrik.
– De kristne ved, at myndighederne har spioner ude til deres møder og at de overvåges. Breve åbnes og telefoner aflyttes. Præster bliver ringet op af folk, som spørger om de kan blive døbt for at lokke præsterne i en fælle.
Men presset betyder også, at de kristne er meget aktive for at bevare deres tro og give den videre til børnene. Kirken er også deres sociale netværk.
Muslimerne har ofte vrangforestillinger om de kristne:
– En spion, som blev kristen af at overvåge de kristne, fortalte bagefter, at han troede de gemte våben bag en dør i kirken. Det viste sig, at det var der, de havde søndagsskole
– Børn og unge er meget aktive i kirken. De har stor missionsiver, ikke blot for Egypten, men for hele Afrika, fortæller Henrik, som bl.a. havde til opgave at undervise de unge om ydre mission.
Sjovt nok er en stor forhindring for de unge missions-entusiatser, at de ikke kan forlade deres familie. Kvinderne skal helst besøge deres mor hver dag. Mange traditioner binder de unge.
– Egypten er i det hele taget mere religiøst end mange andre arabiske lande. Selv en iraner, som kom på besøg, undrede sig over, hvor religiøse egypterne er, fortæller Nete.
– Men muslimerne er meget interesserede i kristendom. De spørger meget. Specielt efter Passion-filmen er der voksende interesse. Ganske vist er der muslimske fundamentalister. Men man føler ikke nogen fjendtlighed i Cairo.
Jeg er da gået alene hjem fra et møde kl. 2 om natten, fortæller Nete, som ofte har oplevet, at egypterne ville beskytte hende imod mulige besværlige personer.
Familien Ertner Rasmussen, som også omfatter Gideon og Maria, fortsatte efter syv år i Egypten til Albanien i 1996. Her arbejdede de for BDM i 1½ år, hvorefter de måtte vende hjem p.g.a. sygdom.
I dag er Henrik generalsekretær for Dansk Europamission på ottende år, og familien bor i Bagsværd. Nete har haft længere vikariater som præst og er begyndt at hjælpe kirker i andre lande med at frigøre kvinderne til tjeneste.
– Men vi har stadig nogle af vore bedste venner i Egypten.
Ægteparret har også tidligere været rejseledere, bl.a. I Moses fodspor i Egypten og Jordan. De har også haft rejser til Tyrkiet.
– Men vi siger ikke ja til at være rejseledere på en hvilken som helst rejse. Det er fordi det er Egypten og Udfordringens læsere, fastslår Nete.
Henri Nissen
