Bibelvers gav Ida lys i mørket
Ida Lorentzens bibel havnede i hænderne på
komponisten Hans Sydow, som har komponeret
et kirkekorværk, der skildrer et livsforløb med
mange års kamp mod dårligt synVerden er lille og fuld af tilfældigheder. Eller også er Gud stor! 76-årige Ida Lorentzen fra Odense holder selv på det sidste, når hun fortæller sin livshistorie om kampen mod øjensygdomme og om at finde trøst i den bibel, der nu er blevet til en musikalsk oplevelsesgudstjeneste.
Ida Lorentzen har altid døjet med synet. Hun gik med brilleglas som hinkesten og senere med kontaktlinse på det øje, hun fik lov at beholde, da det andet var gået tabt.
Alligevel har hun klaret hele 42 år som bankassistent, indtil den grå stær havde berøvet hende både synet og arbejdsevnen.
Dengang var hun 58 år, og bankens underdirektør beklagede i sin afskedstale den hårde skæbne, der havde ramt hende. Men vi ved, du har et ståsted i tilværelsen, som vi alle beundrer hos dig og vel også misunder dig, sluttede han.
Og det ståsted har altid været Guds Ord, som Ida har mødt det i Bibelen.
– Jeg ved, at når noget står i Bibelen, så er det rigtigt. Guds ord står fast, understreger hun.
Ida er medlem af baptistkirken, men hun har også rødder i folkekirken og i Indre Mission. Blandt andet nyder hun at komme på Missionshotellet Stella Maris i Svendborg.
Et andet fast holdepunkt i Idas liv er musikken. Selv om hun må nøjes med et øje, danser hænderne stadig på klaverets tangenter, som de har gjort, siden hun begyndte at spille som stor pige.
Og hun kan stadig glæde andre med sin musik, både ved kirkens ældremøder og på det lokale plejecenter.
– Nå, men nu skal det jo ikke handle om mig. Det er Bibelen, vi skal tale om, understreger den smilende fynbo, som i øvrigt er indfødt canadier og lidt af en kosmopolit.
Kort efter den nye bibeloversættelse var kommet i handlen i 1992, var Ida sammen med en bekendt på udkig efter en brugt bibel til venindens datter i en genbrugsbutik. Uden held.
– Folk giver jo ikke deres bibel fra sig, før de er døde, siger Ida, som havde to bibler og tilbød veninden, at datteren kunne få den ene.
Idas bibel blev sendt til Århus, hvor venindens datter underviser på Kirkemusikskolen.
I flere år hørte Ida intet til sin gamle bibel, men i december sidste år blev hun ringet op af komponisten Hans Sydow, som havde fået lov til at bladre i Idas gamle bibel på Kirkemusikskolen i Århus.
Komponisten havde særligt bidt mærke i en række vers, som var understreget med rødt. Han fornemmede, at der var en vis sammenhæng mellem understregningerne, og det fascinerede ham. Dengang kendte han intet til Idas problemer med synet, men han besluttede sig for alligevel at besøge hende i Odense for at finde sammenhængen i de understregede vers.
Hjemme hos Ida bad han hende fortælle sin livshistorie, og i tre timer talte Ida uafbrudt i mikrofonen. Hans Sydow havde sat sig for at bruge Idas historie i et korværk, han var i gang med at skrive til Odder Kirke.
Ida fortæller:
– En morgen vågnede jeg med en sort skygge i øjet, der ikke ville gå væk. Det var nethinden, der var sprunget. Jeg blev ganske fortvivlet og bad Gud om et ord til trøst. Jeg fik Lukas 15,31. Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Kunne jeg forlange mere? Jeg kalder det en af mulmets skatte.
En måned efter den oplevelse lå Ida på Rigshospitalet, fuldstændig blind og ventede på at blive opereret.
Pludselig blev alt fredfyldt og hvidt, både i rummet og i mit øje. Det var kun en fornemmelse, men det lød i mit sind: Herrens engel slår lejr om dem, der frygter ham, og udfrier dem, husker hun.
– Det var så stort og smukt, at jeg aldrig glemmer det. Jeg tror, jeg havde besøg af en engel den dag, siger hun alvorligt.
Operationen gjorde Idas syn krystalklart, og i 20 år kunne hun fortsætte med sit job i banken.
Men da den grå stær meldte sig i 1986, tydede alt på, at hun skulle miste synet for altid. Synet blev tåget og farveløst, men ingen turde operere på det øje, der allerede havde været så meget igennem.
Igen søgte hun hjælp i Bibelen og blev mindet om Salme 37,7: Vær stille for Herren og bi på ham. Det vers måtte hun øve sig på i fire år.
Indtil i 1991, da Ida var til et møde hos helbredelsesprædikanten Orla Lindskov.
– Han salvede mit øje med olie, tegnede korsets tegn hen over mit øje og bad for det. Da vidste jeg, at min sygdom var lagt i gode hænder, fortæller hun.
Få dage efter var Ida til kontrol hos sin øjenlæge, som pludselig fik en idé.
– Du skal have den stær opereret væk hos den bedste af de bedste. Han er i verdensklasse, og det kan ikke gå galt. Det har jeg stor tro for i mit hjerte, sagde øjenlægen.
Derefter blev Ida henvist til overlæge Leif Corydon på Vejle Sygehus, som er specialist i den type operationer.
Og tre uger senere blev hun opereret af overlægen, der udbrød: Det er forunderligt, da han dagen efter operationen kontrollerede Idas syn.
– Ja, jeg har også takket Vorherre for det, svarede Ida.
Pludselig kunne Ida se sit eget spejlbillede for første gang i flere år. Og vennerne bemærkede da også, at nu kunne Ida se deres rynker, da hun efter operationen mødte dem i kirken.
Efter at have redigeret Idas fortælling, kaldte komponisten Hans Sydow sine kormedlemmer sammen i Odder for at sætte dem ind i det nye værk. Da han nævnte overlæge Corydon og Vejle sygehus, blev én af korsangerne pludselig interesseret. Hun er nemlig oversygeplejerske og leder af øjenafdelingen sammen med Corydon.
Hurtigt fik hun arrangeret endnu en opførelse af værket, denne gang i Engum Kirke ved Vejle, hvor både Ida, overlægen og personalet på øjenafdelingen var inviteret med.
Hans Sydow betegner selv sit værk som en oplevelsesgudstjeneste, en fortælling og koncert for computerbearbejdet stemme, kor, orgel og klokkespil. Ordene, som Ida selv har indtalt, er efterfølgende blevet redigeret og bearbejdet på en computer.
Værket er indspillet på cd, og der er planen, at også andre kirker i hele landet skal have lov at opleve gudstjenesten live. Blandt andet i Idas hjemby Odense.
Korværket har givet Ida en del opmærksomhed, og hendes historie er blevet fortalt i flere medier. Alligevel mener hun ikke, at hun fortjener nogen ros.
– Jeg tænker altid på Jesu disciple, som kom tilbage til Jesus og fortalte om alle de undere, der var sket. Men Jesus sagde, at de hellere skulle glæde sig over, at deres navne var indskrevet i himlene.
– Men jeg håber da, at min bibel måske kan få lov til at tale til mennesker på den måde, slutter hun.
De fremhævede understregninger i artiklen stammer alle fra Idas bibel og indgår i Hans Sydows oplevelsesgudstjeneste.
