10.000 gadebibler uddelt
Den såkaldte Streetbible, der foruden Det Ny Testamente indeholder en række vidnesbyrd fra unge kristne, er nu blevet uddelt i ikke mindre end 10.000 eksemplarer.Dermed har organisationen Youth For Christ (YFC) nået det store mål, der blev sat i september 2004.
YFC har fået masser af positive henvendelser fra både uddelere og modtagere af Streetbibelen. Selv muslimer har taget godt imod den, skriver landsleder Leif Johanson i det seneste nummer af YFC Nyt.
Der er stadig efterspørgsel efter biblerne, og derfor har YFC besluttet sig for at købe yderligere 2000 stk. til uddeling.
– ole