Guden Tor var en tyrkisk konge

Og gamle myter kunne tyde på, at han også var den samme som Bibelens Kam. Men en gud var han ikke! Vikingerne troede, at det var guden Tor, der rullede henover himlen, når det tordnede, og slog med sin Tors-hammer, når det lynede. Men Tor var i virkeligheden en tyrkisk konge! Det er der i hvert fald meget, der tyder på.

I uge 22 (2004) kunne vi afsløre, at den gamle nordiske „gud“ Odin i virkeligheden var en asiatisk shaman, som måtte flygte fra byen Asov (Asgård) i Rusland, da romerne år 63 før Kristus angreb asernes by.

Kilden er især den islandske historiker Snorre Sturlasons kongesagaer og Edda fra ca. 1200 efter Kristus, men også østeuropæiske kilder og engelske krønikker bekræfter de gamle oplysniernger.

Aserne kæmpede med vanerne nær Ararat

Den norske oldtidsforsker Thor Heyerdahl og svenske Per Lillieström dokumenterer i deres bog „Jakten på Odin“ (norsk på J.M. Stenersens Forlag, 2001) at Snorre havde ret.
De har efterprøvet Snorres oplysninger på stedet i Asov. Sammen med russiske og aserbadjanske arkæologer og oldtidshistorikere når de frem til, at aserne var et virkeligt folk (også kaldet alanerne) ligesom det mytiske folk vanerne, der hørte til omkring Van-søen i det gamle Urartu (Ararat) i det østligste Tyrkiet, hvor Noas ark jo strandede ifølge Bibelen.
Og Odin var selvfølgelig ikke nogen gud, men han var en smart shaman, som brugte sine okkulte evner til at bilde nordboerne ind, at han var en gud fra „gudernes hjem“.

Tor var en kongesøn fra Troja

Men hvor lå dette gudernes hjem? Snorre fortæller om Troja nede i Tyrkerland allerede i 1200-tallet. Og da de nordiske historikere forkastede hans forklaring om Odin, troede de heller ikke at Troja var andet end en myte. Men de tog fejl.

Troja (kendt fra Homers Illiaden, som nu er aktuel i filmen Troja) blev fundet netop i Tyrkiet af den tyske arkæolog Heinrich Schliemann i 1870. Netop dette Troja var måske det rige, som Tor kom fra!

Snorre fortæller i sin Edda om den legendariske Tor – her i norsk oversættelse:
„Nær verdens midtpunkt var bygd det hus og herberge som det gått størst ry av, og som heter Troja, det som vi kaller Tyrkland…. Der fantes en konge som het Munon eller Mennon. Han var gift med datter til overkongen Priamos, hun het Troan.“

Tor regerede i Bulgarien

„De hadde en sønn som het Tror, han som vi kaller Tor, og han ble oppfostret i Trakia hos en hærfører som het Lorikus. Da han var 10 år gammel, overtok han farens våpen…. Da han var 12 år hadde han full mannsstyrke; da løftet han 10 bjørnefeller fra marken på en gang. Og siden drepte han sin fosterfar og hans hustru Lora eller Glora, og overtok riket Trakia; det vi kaller Trudheim. (Nogenlunde svarende til Bulgarien, red.).

Han fór vidt omkring over landene og lærte alle verdensdelene å kjenne. …
I den nordre delen av verden møtte han en spåkvinne som her Sibil, vi kaller henne Siv, og giftet seg med henne. Ingen kan berette om Sivs herkomst. … Deres sønn var Lorride, som lignet på sin far. Hans sønn var Einride …“

18 generationer før

Herefter remser Snorre 18 navne op fra og med Tor til og med Friallaf, som i Norden hed Fridleif. Det var Odins far.
Tor var altså forfader til Odin. Han levede mindst 18 slægtsled før. (Det er orientalsk tradition at springe de upassende led over, og da mennesker tidligere levede længere ifølge Bibelens og sumerernes kronologi, skal vi måske 2-3.000 år tilbage.) Og de var altså begge ganske almindelige mennesker, selv om de tillægges og havde særlige evner.

Tor = Turan = Tyrk

Thor Heyerdahl fortæller om russisk forskning, der viser, at massaget- og alanstammerne svarer til Odins aser-folk. I Khorezm øst for Det kaspiske Hav bor et folk, som er indvandret fra Tyrkiet. De har traditioner om Tor eller Tur.

Den russiske forsker L. S. Tolstova fortæller, at blandt karakalpak- og uzbek-stammerne i Khorezm findes der mange genealogiske legender om delingen af landområder mellem Peridons (eller Feridons) tre sønner.

Tur fik et område nord for Amu-Darja-floden. Et område, som fra gammel tid er befolket af øst-iransk-talende nomader. De såkaldte sak- og massaget-stammer forbindes fra gammel tid med navnet Turan eller Tur.

L. S. Tolsova fastslår:
– Det er ingen tvivl i vore dage om Tur-folkets etniske slægtsskab og geografiske område. Det var de iranske stammer, som emigrerede nordover fra området ved Khorezm, Sogdiana, Margiana og Baktria, kort sagt, det var skytiske stammer (sak og massaget)….

Den nulevende befolkning i Khorezm-oasen tolker navnet Turan som forbundet med Turk og Turkestan. Det er interessant, at tanken på en mulig forbindelse mellem ordene Turk og Tur også er repræsenteret i videnskabelig litteratur. Kazakh- og uzbekfolk, som bor i Turkestan, er efterkommere af Tur, ifølge lokale informanter.

Sem, Kam og Jafet?

Forskeren Koutnezov, som skrev om alan- og asfolkene, hævder, at legenden om Tur/Tor er en urgammel tradition blandt alle iransktalende stammer, og den fælles stamfar kaldes Traetaon.
Han delte verden mellem sine sønner, Tur, stamfar til turanfolket, Sairima, stamfar til sarmatene, og Arya, stamfar til aryanerne,“ fortæller han.

En beretning, der naturligvis minder den bibelsk-kyndige læser om delingen af verden mellem Noas tre sønner, Sem, Kam og Jafet. Traeton skulle så for disse iransksprogede svare til Noa.

Men hvem var hvem af sønnerne? Arya var stamfar til aryanerne, eller arierne, som nemt kan forbindes med Jafets „hvide“ race. Sairima var stamfar til sarmaterne, som er et andet navn for de asiatiske nomadestammer, så det er mest sandsynligt, at det var semitternes stamfar, Sem.
Altså var Tor den samme som Kam. Jamen var hans efterfølgere ikke de sorte? Nej, der står i Bibelen, at Kam selv var sort, men dels var hans kone/koner vel ikke sorte, og dels ved vi jo heller ikke, om han selv var kulsort.

Så selv om vi ikke uden videre kan slutte, at Tor er den samme som Bibelens Kam, så er der i hvert fald nogle myter i Kaukasus og omkring Det kaspiske Hav, der tyder på det.
I Heyerdals bog bemærker medforfatteren Per om slægtsskabet mellem de iranske stammer og aserne: – Dette burde jo være en tankevækker.

– Ja, men nu lader vi religionshistorikerne tænke videre, bemærker Thor Heyerdal, som kort efter selv desværre døde.

Falske guder

Uanset, om teorien om Tor nu skulle blive bekræftet, så ved vi, at fortidens konger ofte blev gjort til guder. Mange af dem allerede, mens de var i live! Og mange gange skubbede de selv eller deres hofpræster til med at guddommeliggøre herskeren, så han nemmere kunne vinde sig respekt.

Det skete med kongerne i Egypten og til dels i Babylon.
Kongen af Tyrus (Libanon) får gennem profetien Ezekiel (kap. 28) besked om, at han selv og hans rige vil bukke under, fordi:

„Dit hjerte blev hovmodigt, og du sagde: »Jeg er en gud!
Jeg sidder på en gudetrone midt ude i havet!«
Men du er et menneske, ikke en gud…“

At tage imod ære…

Også kong Herodes lod sig hylde som en gud:
„På en fastsat dag iførte Herodes sig sit kongelige skrud, satte sig på tronen og holdt tale til dem. Da råbte folket: »Det er en gud, der taler, ikke et menneske!«
I det samme slog Herrens engel ham, fordi han ikke gav Gud æren. Og han blev ædt op af maddiker og døde.“ (Ap.G. 12,21-23)

„Guden“ Odin døde af sot. Hvordan Tor omkom, ved vi ikke, men Bibelen viser klart, at Gud lader sig ikke spotte af mennesker, der tror, de er guder, eller lader andre tro det.

Så pas hellere på, hvis nogen skulle finde på at give dig æren for det, Gud har gjort.
Soli Deo Gloria!

Gud alene æren.